Andreas Mogensen skal bo et halvt år i rummet og har accepteret risikoen for, at han måske aldrig vender tilbage
Om lidt vinker han farvel til sin familie i et halvt år. Andreas Mogensens drøm om rummet er noget, der kræver en hel familie at opfylde.
Da Andreas Mogensen var barn, kiggede han op mod nattehimlen.
Han drømte sig derud i rummet blandt stjerner og planeter. Derude, hvor eventyrene lå.
Når kalenderen i år viser august, kan hans egne tre børn kigge op mod den samme himmel. Måske drømmer de sig også derud en dag. Det ved vi ikke.
Men hvis de kigger godt efter, kan de på det helt rigtige tidspunkt se en blinkende stjerne fare hen over hovederne på dem.
En drøm, der er gået i opfyldelse.
Det er nemlig ikke en stjerne, men Den Internationale Rumstation (ISS), der suser rundt om Jorden med 28.000 kilometer i timen.
Og de ved, at deres far er lige der – 400 kilometer oppe i luften. Ude i rummet. Præcis sådan som han har drømt om, siden han var barn.
I 2015 var han der også. Men dengang var det et hyggevisit på ti dage. Denne gang skal han være væk i et halvt år.
Derfor kan hans børn nå at kigge op mange gange, inden far er hjemme igen. De kommer nok til at savne ham.
Men på den anden side er de vant til, at han er meget væk.
Sådan er det, når far er astronaut.
Rumskibspiloten
Sammen med tre andre astronauter udgør Andreas Mogensen holdet bag SpaceX Crew-7.
Sammen med dem kommer han til at sidde i Dragon-rumskibet, der på toppen af SpaceX Falcon 9-raketten skydes afsted mod ISS.
Men inden den dag har Andreas Mogensen stadig et hav af forberedelser foran sig og ting, der skal læres.
- Men jeg håber, at alt falder på plads, og at jeg 17. august sidder på toppen af raketten og bliver sendt i rummet, siger han til TV 2 Plays aktualitetsprogram ’Kernen’.
Som den første ikke-amerikaner nogensinde skal Andreas Mogensen være pilot på en NASA-ledet mission.
Ud over at være næstkommanderende på missionen betyder det, at han har ansvaret for Dragon-rumskibets systemer og ydeevne, når de bliver opsendt fra Cape Canaveral i Florida.
Det er op til ham at få dem alle sammen sikkert frem til rumstationen.
Næste stop: Mars
Når de er fremme ved Den Internationale Rumstation, har hver astronaut sin egen mission.
Da Andreas Mogensens er astronaut hos ESA – Den Europæiske Rumorganisation – står han for den europæiske mission, der har fået navnet Huginn.
I sine seks måneder langt over Jorden skal han få en hverdag til at hænge sammen. Rumstationen skal vedligeholdes, og så er der hovedrengøring hver lørdag.
- Der skal tørres overflader af, og der skal støvsuges, fortæller Andreas Mogensen.
Derudover skal han nå igennem 30 forskellige videnskabelige forsøg, der inkluderer klima-, rum- og ikke mindst sundhedsforsøg.
Blandt andet skal han lave nogle forsøg på sin egen krop for at se, hvordan den reagerer på at være i rummet så længe.
Og der er en mening med det hele.
- Forskningen skal hjælpe os med at vende tilbage til månen inden for en overskuelig fremtid. Og måske en dag i fremtiden hjælpe os til at kunne rejse videre til Mars, fortæller han.
Børnene
Mens Andreas Mogensen cirkulerer i det ydre rum, så går livet videre på normal vis på Jorden.
Også for hans familie, der inkluderer hans hustru, Cecilie Beyer, samt tre børn på fire, seks og ni år.
- I de første par uger tror jeg, at børnene synes, at det er utroligt spændende, at jeg er i rummet. Hvis jeg ringer hjem og taler med dem, så har de garanteret en masse spørgsmål, siger Andreas Mogensen.
Men han skal være længe væk, og han ved godt, at opmærksomheden nok ikke varer ved.
- Når der er gået en måned, så gider de nok ikke tale så meget med mig mere. Så er det blevet hverdag, at far er i rummet. Og så vil de hellere lege med deres kammerater end at sidde og snakke med mig på telefonen, siger han.
Og det kan godt gøre ondt at tænke på, at han måske kommer til at savne dem mere, end de kommer til at savne ham.
- Men sådan er det. Børn er utrolig gode til at vænne sig til en ny situation, siger han.
Vejen til rummet
Når Andreas Mogensen i dag kan kalde sig for astronaut med en stor familie, så skyldes det især én ting.
Hans kone Cecilie Beyer.
- Når jeg ser tilbage, så kan jeg godt se, at mine ambitioner har haft stor indflydelse på Cecilie, fortæller han.
Andreas Mogensen har nemlig altid været fascineret af rumfart. Og med sin egen iver som løfteraket med skyklapper på gik han målrettet efter astronautdrømmen.
Efter sin internationale studenterhue tog han en mastergrad i rum- og luftfartsteknologi.
Med den arbejdede han en årrække som civilingeniør hos Vestas, inden han et par år senere satsede det hele på en ph.d. i rumfart ved University of Texas.
Og så en dag sendte han en ansøgning afsted til ESA. Nu ville han være astronaut.
- Vi var 1000 ansøgere til den første runde af tests, så sandsynligheden var forsvindende lille, fortæller han.
Men selvom sandsynligheden var lille, var den der stadig. Og Andreas Mogensen blev Danmarks første astronaut.
Det hele kulminerede, da han som nu fuldbyrdet astronaut i 2015 tilbragte ti dage på ISS.
Og nu skal han tilbage.
Med eller uden familien
På den lange rejse til rummet mødte han Cecilie Beyer.
Undervejs mod både rumstation og familie stod det klart, at der ikke var plads til, at de begge kunne gøre karriere.
Men sådan var det, fortæller han. For drømmen om rummet kom ikke lige pludselig.
- Cecilie har altid vidst det. Det er måske lidt hårdt trukket op, men hun havde valget. Hun kunne godt have sagt, at det liv ikke var noget for hende, og så kunne vi have gået fra hinanden, fortæller han.
Og stiller man ham spørgsmålet, om han havde valgt karrieren som astronaut over Cecilie, er det her svaret:
- Det må jeg indrømme, at det havde jeg nok. Min drøm var så stor, at hvis jeg måtte opgive den, så havde det gået ud over vores forhold alligevel, siger han.
- Det lyder hårdt, men det er nok sandheden
Prisen
Værdien af sin kone er Andreas Mogensen meget bevidst om. Og han er taknemmelig.
- Hvis hun ikke havde været villig til at opgive sin karriere, eller i hvert fald gå på kompromis, så havde vi ikke kunnet få vores familie til at lykkes, fortæller han.
Som astronaut rejser han nemlig rundt i hele verden og er meget væk. Og det har især betydning for tiden med hans tre børn.
Men så prøver han at skrue op for kvaliteten i den tid, han trods alt har med dem.
- Når jeg kommer hjem efter at have trænet hele dagen, så prøver jeg at lægge arbejdet væk og fokusere på dem. Og så kan e-mails og sms’er vente, siger han.
Og så har han også et andet trick, som indimellem bringer ham lidt i fedtefadet.
- Jeg er en far, som jo godt kan finde på at købe is og slik til børnene. Men det betyder ofte, at jeg får skældud af Cecilie, griner han.
Men der er alligevel et afsavn, der ligger og lurer et sted derinde.
- Jeg kunne godt tænke mig at være mere involveret i deres hverdag. Jeg prøver så godt jeg kan. Jeg sørger blandt andet for at være med til at lægge dem i seng og læse godnathistorier for dem, fortæller han.
Risikoen
Sandsynligheden, for at noget kan ske, er lille. Men den er aldrig nul.
Og selvom sandsynligheden for, at der går noget galt på missionen, er lille, så har historien vist, at det kan gå galt
Om man var i live eller ej, kan de fleste måske huske at have set billeder eller videoer fra dengang i 1986, da Challenger eksploderede lige efter opsendelsen.
Alle syv ombord døde.
Og så sent som i januar i år strandede to russere og en amerikaner på ISS, da en mikrometeorit ramte den rumkapsel, som skulle bringe de tre astronauter tilbage til Jorden.
Det lykkedes at redde dem, men risikoen for ikke at vende tilbage er noget, Andreas Mogensen har accepteret.
- Hver gang vi gerne vil skubbe til grænserne for, hvad der er muligt, så er der en risiko involveret. Og hvis vi ikke er villige til at tage en risiko, så bevæger vi os ikke som samfund eller som mennesker, siger han.
Alligevel er tanken om at dø en ubehagelig tanke for ham. Ikke kun på denne her mission, men sådan helt generelt.
- Tanken om, at jeg ikke ville være en del af deres liv, hvis jeg døde ... at jeg ikke ville være en del af deres liv. Det er skræmmende. Og den tanke gør mig trist, fortæller han.
Næste stop: Månen?
Hvad der skal ske efter missionen, ved han ikke endnu.
Huginn-missionen har taget al hans opmærksomhed lige siden, han blev tildelt den.
Men selvom man har været i rummet hele to gange, så kan man godt blive ved med at kigge op, når man er tilbage igen.
For der ligger endnu en drøm deroppe. Det ultimative mål for en astronaut.
Månen.
Langt uden for de flestes rækkevidde. Men sådan er det ikke for Andreas Mogensens.
- Der kommer jo to til tre europæiske missioner til månen, hvor ESA får et sæde på NASA's Orion-rumskib. Og i teorien kunne det jo godt blive mig, fortæller han.
I første omgang går et realistisk bud på et job efter missionen dog mere i retning af et job inden for bemandet rumfart. Og måske ikke som aktiv astronaut.
Men drømmen ligger der stadig. Andreas Mogensen vil gerne til månen.
- Alle de europæiske lande vil jo gerne have, at det bliver deres astronaut, der skal afsted. Så der bliver stor kamp om pladsen, fortæller han, men tilføjer:
- Sandsynligheden er nok lille, men den er der jo, siger han.
Du kan se det nyeste afsnit af 'Kernen' med Andreas Mogensen lige her på TV 2 Play.