150 kampfly i luften i stor øvelse – kan ændre NATO

I Luleå, lige syd for polarcirklen er major John Kristensen i gang med det sidste tjek af sit F-16 fly.

- Jeg tjekker lige at missilet sidder rigtigt. Jeg skal jo være sikker på, at jeg ikke taber det, siger han med et smil.

Snart skal han på vingerne. Igen. For at træne et slag om luftherredømmet her tæt på grænsen mellem Sverige og Finland. Omkring ham står F-16 og F-18 fly fra andre nationer. Og med et bliver himlen sønderrevet af et par svenske Gripen-fly, der suser gennem luften.

- Den her øvelse er virkelig god træning for os. Her lærer vi at kommunikere og samarbejde på tværs af nationerne. Og det er helt afgørende, hvis det en dag bliver alvor og der bliver brug for en fælles indsats, siger John Kristensen.

Han er en af 3000 deltagere i den fællesnordiske øvelse, Arctic Challenge Exercise, som i år er styret af det finske flyvevåben. Ni andre nationer er også indbudt, og i alt udgør de den største luftmilitære øvelse i Europa. Og den første af sin slags, siden det for nylig blev aftalt at arbejde i retning af et fælles nordisk flyvevåben.

Formålet er, at piloter og teknikere fra de fire lande skal øve sig i planlægning og samarbejde i forbindelse med større militære operationer. Alt sammen en del af en politisk og militær målsætning om at skabe et mere slagkraftigt Norden.

- I årtier har vi snakket om et nordisk militært samarbejde, uden at det rigtig er blevet til noget på det operative plan. Det, vi ser nu, er en helt ny form for integration, der på sigt skal få de nordiske lande til at operere som én stor, slagkraftig styrke, siger Hans Peter Michaelsen, forsvarsanalytiker og tidligere officer i Flyvevåbnet gennem 30 år.

Også andre nationer er indbudt. I alt deltager 150 kampfly i Arctic Challenge Exercise – den største øvelse af sin art i Europa.

- Udviklingen mod et fælles luftvåben er en kæmpe fordel for et lille land som Danmark. Vi har færre kampfly end de andre nordiske lande, men ved at indgå i en fælles styrke får vi en kampevne, der gør indtryk på Rusland. Det er jo den afskrækkelse, det hele handler om lige nu, siger Hans Peter Michaelsen.

250 nordiske kampfly

I marts underskrev de fire nordiske flyvevåben en samarbejdsaftale, hvor ”det ultimative mål er at kunne operere problemfrit sammen som én styrke”, som det lød fra Forsvaret.

- Vi kigger på fælles operationer, på at dele informationer, på at bruge hinandens baser og på at rykke tættere sammen, når det gælder uddannelse og øvelser, sagde chefen for det danske flyvevåben, generalmajor Jan Dam.

- Det er den aftale, som vi nu for første gang ser konkretiseret med øvelsen i Nordsverige, siger oberst i Flyvevåbnet Jacob Barfoed, der udtaler sig som privatperson.

Samlet kommer de 4 flyvevåben til at råde over omkring 250 kampfly, hvilket bringer Norden på niveau med tunge europæiske militærmagter.

Dansk-svensk afvisning af russisk fly

Både Danmark, Norge og Finland står over for at få leveret de topmoderne F-35-kampfly, mens Sverige har et stort antal af deres egenproducerede Gripen-kampfly fra Saab-fabrikkerne.

- Integrationen er allerede i fuld gang. Blandt andet har det danske og svenske flyvevåben samarbejdet om at afvise nærgående russiske fly over Østersøen, og så er der alt det, offentligheden ikke får at vide, siger Jacob Barfoed.

Han tilføjer, at der stadig er lang vej til et egentligt fælles luftvåben.

- Den fuldstændige integration vil betyde, at man kan skyde på modstandere i hinandens luftrum, og at man har et fælles luftoperationscenter. Det her er første skridt i den retning, men hvis man så vil gå videre, så kræver det en politisk beslutning, siger Jacob Barfoed.

Danmark får flere kræfter til andre opgaver

Under øvelsen, der også udgår fra baser i Finland og Norge, skal de i alt 150 kampfly træne krigsscenarier, hvor de angriber langt inde bag fjendens linjer i kamp mod luftforsvarssystemer og fly.

Det er en type øvelse, der er oplagt nu, hvor Finland er blevet medlem af NATO, og Sverige ventes at blive det inden længe. Senere kan vi vente at se noget lignende på andre områder, lyder det fra professor i statskundskab Mikkel Vedby.

- Det vil betyde, at NATO kan bruge ressourcerne langt bedre og udnytte, at der snart er NATO-lande hele vejen rundt om Østersøen, siger han.

- Der er allerede tanker om at lave et tilsvarende nordisk samarbejde på Søværnets område, når det gælder patruljering af Østersøen, siger militæranalytiker Hans Peter Michaelsen.

Ny struktur i NATO

På samme måde er der overvejelser om, at den nordiske militære kapacitet snart vil medføre en ny militær struktur i NATO.

- Lige nu er der i NATO-kredse overvejelser om, at der med Finland og Sverige i alliancen skal skabes et nyt luftoperationscenter i Nordeuropa. Her er alt i spil lige nu, og det kan ende med, at Norden får endnu større betydning i NATO, siger professor Mikkel Vedby.

Et stærkere militært samarbejde kan få betydning for opgavefordelingen mellem de nordiske NATO-lande og dermed for, hvilke våbensystemer Danmark skal satse på i forbindelse med det kommende forsvarsforlig.

- Vi har stadig ikke købt alt det nye militærgrej – og måske behøver Danmark ikke helt så mange nye kampfly til at overvåge Østersøen og ikke så mange ressourcer til at jagte ubåde. Det kan for eksempel Sverige tage sig af, og så kan vi i stedet bruge vores ressourcer i Arktis, siger Mikkel Vedby.

Men i første omgang er der brug for masser af træning og koordinering i stil med det, der lige nu foregår i Arctic Challenge, siger oberst Jacob Barfoed fra Flyvevåbnet.

- Lige nu har vi forskellige fly- og våbentyper i de forskellige lande. Det tager tid at lære hinanden at kende på det operative plan.

Fire af de danske F-16 fly ruller ud mod startbanen og lidt efter er det dem, der flyver hen over Luleå-basen med en sønderrivende larm. Samlet er omkring 100 fly i luften på en gang. Fordelt på to hold, der er koncentreret om at blive bedre til deres håndværk mens de simulerer en kamp på liv og død i luften over Nordsverige.