Hun blev tvangsanbragt for en diagnose, der viste sig at være forkert – det fik store konsekvenser
Maria Kuntz har fået fjernet to diagnoser, der ifølge hende holdt hende fast i psykiatrien i tre år.
17-årige Maria Kuntz sad på sin seng i sine forældres hus i en lille by en halv time fra Aarhus, da det bankede på døren.
Det var en sagsbehandler fra kommunen.
Det gik lige så dårligt derhjemme som på det psykiatriske bosted, hun havde været ude og inde af, siden hun var 15 år. Dengang var hun lige blevet diagnosticeret med personlighedsforstyrrelsen borderline, ocd, depression og spiseforstyrrelse. Og selvom det senere viste sig, at hun i virkeligheden havde en helt anden diagnose, blev hun i de år behandlet for dem.
Sagsbehandleren kom i en periode, hvor dagene derhjemme flød sammen i en mørk masse, og hun selvskadede meget.
Men alligevel var Maria Kuntz glad for at være hjemme på sit værelse i sine forældres hus. Bostedet havde føltes utrygt lige fra første dag, hun trådte derind, og hun mærkede ikke, at behandlingen mod hendes diagnoser virkede. Tværtimod.
Sagsbehandleren fortalte Maria Kuntz, at hun kom for at hente hende. Maria Kuntz skulle tvangsanbringes på et psykiatrisk bosted, fortalte sagsbehandleren.
Frygten bredte sig i hendes krop, og hun begyndte at overveje flugtmuligheder. Maria Kuntz gik ud af værelset, tog sko på og var på vej til at sætte i løb og flygte, da hun åbnede hoveddøren.
Men i indkørslen holdt en politibil og en gruppe "folk fra kommunen". Hun blev eskorteret af politibilen.
- Jeg blev kørt afsted uden at vide, hvad der skulle ske. Det var den værste oplevelse i mit liv, fortæller den i dag 24-årige Maria Kuntz.
I et kommunalt notat angående tvangsanbringelsen, som Maria Kuntz har søgt aktindsigt i, og TV 2 Echo har set, skriver de, at tvangsindlæggelsen skete uden Maria Kuntz' og forældrenes samtykke, fordi de vurderede, at hendes "sundhed, trivsel og udvikling lider skade og i værste fald vil dø af den adfærd, hun har".
Man skal lytte til, hvordan folk har det
TV 2 Echo møder den i dag 24-årige Maria Kuntz en søndag formiddag i selv samme hjem, som hun blev tvangsfjernet fra som teenager.
Familien bor i en enklave af nybyggede villaer i et marklandskab. Indenfor er der rene linjer og gulvvarme. På væggen i køkkenalrummet hænger en tavle, hvor alle familiens medlemmer, inklusive hundene Nicki og Soya, har deres ugentlige skema tegnet op.
Maria Kuntz er i dag diagnosticeret med autisme, hvilket betyder, at hun har brug for en skemalagt hverdag, hvor hun hele tiden ved, hvad der skal ske.
Men den diagnose blev først opdaget sent. Og det fik store konsekvenser for hendes liv.
På Maria Kuntz' værelse står alt snorlige. Væggene er en rolig beige, og der står pastellyserøde lys på en stålreol fra Ikea. En Bojesen-abe holder fast i reolen.
Det vigtigste i hendes hverdag er cheerleading, som hun træner to gange om ugen. Ellers foregår det meste af hverdagen i hjemmet.
For hun er ikke klar til at gå i skole eller arbejde endnu.
Men hun er i bedring og har det meget bedre end dengang, hvor hun blev eskorteret væk af en politibetjent. Hun selvskader ikke længere.
Ifølge Maria Kuntz selv er grunden til, at hun er hertil, at hun i dag har fået fjernet to af de diagnoser, hun fik stillet dengang. Personlighedsforstyrrelsen og ocd'en kalder hun i dag fejldiagnoser, og hun mener, at de har holdt hende fast i psykiatrien i tre år, fordi den diagnose, hun i virkeligheden har, ikke blev opdaget og behandlet.
- Man kan komme meget ud at sejle ved ikke at lytte på, hvordan folk har det. Min historie er ikke unik. Jeg synes bare, at det er vigtigt at fokusere på, at fejldiagnoser sker, siger Maria Kuntz.
TV 2 Echo tog torsdag i sidste uge kontakt til Region Midtjylland, som Maria Kuntz er blevet udredt og behandlet hos, for at forholde dem hendes patientoplevelse. Regionen har endnu ikke kunnet stille op til et interview.
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som TV 2 Echo har søgt aktindsigt i, viser, at det samlede antal af unge med psykiatriske diagnoser diagnosticeret i sygehusvæsenet er steget i 2023 endnu et år efter en årrække med stigninger. Det samlede antal af unge med diagnoserne adhd, angst, depression, spiseforstyrrelse og ocd er steget fra 37.949 i januar 2015 til 55.399 i januar 2023.
Stigningen kan ifølge eksperter være med til at aftabuisere psykisk sygdom, men flere eksperter har de seneste uger også udtalt bekymring for, om de kan føre til flere fejldiagnoser og overdiagnosticeringer.
Hvor mange, der bliver fejldiagnosticeret, er ikke muligt at sætte et tal på, da Styrelsen for Patientklager ikke opgør det og ikke har mulighed for at gennemgå alle klagesager. Desuden er det langtfra alle, der vælger at klage over en fejldiagnose. Det gjorde Maria Kuntz heller ikke.
- Jeg har ikke haft overskuddet til at gøre det, for det kræver rigtig meget at gå ind i sagen, og jeg synes også, at det er hårdt at høre om alt det, der er sket. En erstatning vil aldrig kunne give noget i forhold til, hvad jeg har været udsat for, for det vil aldrig ændre det.
Flugtforsøg
Da Maria Kuntz var barn, havde hun svært ved at forstå sociale koder, og hun havde derfor ikke så mange venner. Hun blev stresset af høje lyde og havde svært ved at koncentrere sig i skolen. Som teenager blev det kun sværere.
Som 14-årig fik Maria Kuntz endnu sværere ved at gå i skole, og hun spiste næsten ingenting. Derfor tog hendes forældre hende til lægen, som henviste hende til en psykiater.
Som 15-årig besluttede psykiateren, at hun skulle udredes og indlægges på et psykiatrisk bosted. Hun begyndte at selvskade på bostedet. Det var her, hun blev udredt og fik diagnosticeret ocd, spiseforstyrrelse og personlighedsforstyrrelsen borderline, og hun begyndte at tage medicin for sine diagnoser.
Efter et par måneder på bostedet var den eneste effekt, hun kunne mærke, at hun havde fået det værre.
Maria Kuntz følte selv, at de diagnoser, hun havde fået, var forkerte. Men hendes sind var hvirvlet ind i kaos, og hun vidste ikke så meget om diagnoser. Så hun tænkte, at hun nok måtte stole på, at fagpersonalet vidste bedst. Også selvom alt eskalerede til det værre.
Maria Kuntz ville ikke have hjælp af personalet, og hun hadede behandlingen. Så hun begyndte at løbe væk.
Nogle gange løb hun til byer i nærheden og gemte sig. Andre gange nåede hun på et tog og til andre byer, før hun blev bragt tilbage. Sådan gik to år i psykiatrien.
Hele verden ændrede sig
Da Maria Kuntz fyldte 18 år, besluttede hun at flytte hjem til sine forældre igen.
- I starten var det mærkeligt at komme hjem, for jeg gik fra at være låst inde og være overvåget 24/7 til at være hjemme i friheden.
Men hun fik det ikke bedre. Hendes sagsbehandler foreslog hende at prøve et nyt bosted i Nordjylland. Maria Kuntz sagde ja, og her snakkede hun med en læge, der havde en helt anden tilgang til hende.
Lægen mente, at Maria Kuntz var fejldiagnosticeret og spurgte, om hun havde lyst til at forsøge med en ny udredning og nogle nye rammer. Hun skulle have en langt mere struktureret hverdag med ro og støtte, lød vurderingen.
Maria Kuntz har vist relevante sundhedsjournaler til TV 2 Echo, hvor det fremgår, at hun har været fejldiagnosticeret, og at hendes tidligere diagnoser borderline og ocd blev fjernet i 2019.
Maria Kuntz sagde ja til tilbuddet og flyttede til Brovst.
- Hele min verden ændrede sig. Jeg stoppede med at selvskade og blev bedre til at tage imod personalets hjælp. Det var virkelig rart at føle, at jeg blev lyttet til.
Den nye udredning viste, at hun havde infantil autisme.
- Det var rart at høre, at min mavefornemmelse var rigtig. På samme tid blev jeg bare virkelig bitter over alt, hvad jeg skulle igennem for at få den rigtige hjælp.
Kirsten Callesen er psykolog med ekspertise inden for autismeområdet. I 2001 startede hun Psykologisk Ressource Center, som samarbejder med psykiatriske afdelinger og rådgiver kommuner om autisme.
Hun siger, at Maria Kuntz' behandlingsforløb langtfra er enestående.
- Det er et mega generelt problem. Psykiatere er trænede til at se den adfærd, som også godt kunne ligne psykiatriske diagnoser, og så reagerer man på den adfærd. Men i virkeligheden kan det også være symptomer på mistrivsel og stress for personer med autisme, siger hun.
- Det er vigtigt, at psykiatrien bliver bedre trænet i at se autismen, for det er vidt forskellige behandlingsmetoder og forskellige tilgange i forhold til at få det bedre, når man har autisme. Mange af de her unge, som bliver fejldiagnosticeret, udvikler belastningsreaktioner og traumer i de sammenhænge, som faktisk er sat i verden til at hjælpe dem. De bliver fastholdt i en behandling, der er traumatiserende.
Maria Kuntz fik den rigtige støtte efter sin autismediagnose og begyndte at forstå, hvorfor hun selvskadede. Sammen med personalet fik hun strikket en bedre strategi sammen til at hjælpe sig selv. Mest af alt handler det om at have en god struktur i hverdagen.
Behandlingsstederne har jo trods alt holdt dig i live i de år, hvor du selvskadede enormt meget. Kunne det ikke være endt værre, hvis du ikke havde været indlagt i psykiatrien?
- Jeg ved ikke, om det kunne være endt værre, men jeg fik det værre, da jeg kom i psykiatrien. Hvis man dengang havde fundet ud af, at jeg havde autisme, så havde jeg højst sandsynligt haft et mere velfungerende liv i dag.
Et oprigtigt smil
Klokken 13 hver søndag trækker Maria Kuntz i en sort og pink T-shirt med logoet Tigers og kører mod den lokale idrætshal for at dyrke cheerleading.
En sport, der betyder alt for hende. I en idrætshal i Viby står et dusin teenagere iført den samme uniform.
- Cheerleading har den effekt, at jeg kunne lære at blive mere social, og det er en motivation til at kæmpe, når jeg har hårde dage. Jeg følte, at det blev oprigtige smil igen, og der var et sted, jeg hørte til.
Maria Kuntz er flyer, hvilket betyder, at hun er den, der bliver kastet rundt i luften under stunts.
Holdet øver i grupper på fem, hvor hun skal op at stå med en fod på sin holdkammerats hånd og strække det andet ben op med hånden. Maria Kuntz kigger koncentreret ud i luften uden at fortrække en mine.
Hendes ene ben skrider og ryger igennem de arme, hvis opgave er at holde hende oppe. Der er sket en fejl i strukturen. De prøver to gange mere, hvor Maria Kuntz glider helt igennem og bliver grebet i sidste øjeblik.
- Sejt fald, siger en holdkammerat opmuntrende.
Alligevel lader Maria Kuntz sig kaste op for fjerde gang. Og det lykkes troppen at løfte hende rigtigt.
Hun strejker benet ud og smiler for første gang.
Hele holdet klapper og hujer.
