Mens statistikkerne viser nedgang i antallet af unge hjemløse, oplever herberger landet over at må afvise flere og flere
Oplevelsen er også modsat kortlægningen, at de unge, der henvender sig til landets herberger, er blevet yngre.
Der var gode nyheder på hjemløseområdet i september sidste år. Antallet af hjemløse borgere var gennem de seneste tre år faldet med 10 procent.
Og blandt de helt unge hjemløse mellem 18 og 24 år var der sket det største fald på omkring en fjerdedel.
Det kunne Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, offentliggøre.
Men spørger man de selvejende herberger og forsorgshjem, der dagligt møder de unge, ser virkeligheden helt anderledes ud.
- Jeg kan ikke forstå de tal, der må være noget galt med dem. Jeg kan simpelthen ikke få det til at passe, siger Tina Jung Møller, der er forstander på Blå Kors’ ungeherberg Egåhus i Aarhus.
Og pladserne er ikke blevet mindre eftertragtede de seneste år. Tværtimod oplever Tina Jung Møller flere henvendelser end i 2021.
- Det sidste kvartal af 2022 viser vores egen optælling, at vi på de tre måneder afviste 121 unge, siger hun med forbehold for, at der kan være nogle unge, der har henvendt sig flere gange og derfor er talt med dobbelt.
Og scenariet på ungeherberget Egåhus i Aarhus står ikke alene.
Rundringning til ungeherberger
TV 2 har også ringet til herberger og forsorgshjem for unge i København, Esbjerg og Herning.
Og forstanderne fortæller entydigt, at de oplever at må afvise mange unge på trods af den ellers store nedgang i antal unge hjemløse.
Det er unge, der har mistet deres bolig, har slidt deres netværk op som sofasurfere, har dårlig kontakt til familie, er blevet løsladt fra fængsel, kæmper med misbrug og/eller har psykiske problemer eller er udskrevet fra en psykiatrisk afdeling.
Oplever ikke færre unge hjemløse i dagligdagen
Hverken på forsorgshjemmet Skjoldbo i Esbjerg eller på Potentialehotellet i Herning kan forstanderne genkende det store fald i unge hjemløse.
- Vi får mange henvendelser hver uge. Det er ret stabilt, og vi siger også nej til rigtig mange, siger Søren Wistrup, der er forstander på Potentialehotellet i Herning.
Samme billede tegner sig på herberget Hellebro i Valby i København, hvor forstanderen Eva Riedel ikke kan genkende Vives tal fra september sidste år.
Hun fortæller, at de har mellem 15 og 20 henvendelser om ugen, som de må afvise, fordi de har fuldt hus.
- Der er kommet mange flere unge hjemløse. Vi har aldrig nogensinde haft 281 på en venteliste, fortæller forstander Eva Riedel, der har drevet unge-herberget i otte år.
Hun mener, at forklaringen i mismatchet mellem statistikken og virkeligheden kan hænge sammen med mørketallet af blandt andet sofasurfere.
Vil ikke stemples som hjemløse og stigmatiseres
Charlotte Vange Løvstad er lektor i socialt arbejde på Via University College og forsker blandt andet i unge, som befinder sig på kanten af samfundet, og som har problemer med rusmidler, hjemløshed, psykiatri, kriminalitet og et opslidt netværk.
Hun anerkender, at der rigtig nok er nedgang i antallet af hjemløse – og særligt unge hjemløse, men peger på et opmærksomhedspunkt:
- Tallet er stadig højere end i 2009, så selvom der er et fald, er der stadig en stigning over en tiårig periode.
Derudover pointerer hun, at hjemløsetællingerne er et øjebliksbillede, og mener, at man skal huske på, at “dem, der tæller, er systemet selv”.
Og for at indgå i optællingen kræver det en eller anden form for systemkontakt – altså at et menneske eksempelvis har modtaget hjælp eller gjort brug af de tilbud, der er til hjemløse.
Det er unge hjemløse ifølge udenlandsk forskning ikke lige så villige til som andre aldersgrupper, og dermed indgår de ikke i tallene, selvom de faktisk er i hjemløshed.
- De unge afviser hjælp fra systemet, fordi de finder systemets kategorier stigmatiserende, forklarer Charlotte Vang Løvstad og fortsætter:
- Så selvom de er berettiget til hjælp, så søger de det ikke, fordi de ikke vil stemples som hjemløse.
Sofasurfere udgør stort mørketal
Måske sover de i starten hos familie, venner og bekendte, og det betyder også, at de går under radaren.
De udgør altså et mørketal i statistikken, og ifølge Charlotte Vang Løvstad er det formentlig ikke et lille antal.
Hun forklarer, at vi endnu ikke ved meget om mørketallet i Danmark, men i Norge har forskning vist, at de unge sofasurfere udgør den største gruppe i risiko for eller på vej ind i hjemløshed.
- Så den gruppe, man ikke tæller, er den, der fylder mest, forklarer Charlotte Vang Løvstad og tilføjer:
- Og noget af det, vi kan se, er, at netop den gruppe af unge formentlig har sammenlignelige sociale problemer med dem, som er rigtigt hjemløse.
Den stadigt store efterspørgsel på herbergspladser for unge er ikke den eneste negative udvikling, som de adspurgte herberger og forsorgshjem oplever på første hold.
De hjemløse er blevet yngre
For de unge, der henvender sig for at få en seng at sove i og et sted at være, er blevet yngre end tidligere. Det fortæller alle de adspurgte herberger.
- Vi har flere 18-, 19- og 20-årige end tidligere, hvor de primært var i starten af 20’erne og op til 30 år, fortæller Søren Wistrup, forstander på det selvejende herberg Potentialehotellet i Herning.
På forsorgshjemmet Skjoldbo i Esbjerg, der hører under KFUM’s Sociale Arbejde, fortæller forstander Nicolai Kubel, at tendensen er den samme.
- Gennemsnitsalderen er i starten af 20’erne, og vi ser overraskende mange, som kommer direkte fra hjemmet eller et opholdssted og ind til os.
Og på herberget Hellebro i Valby er gennemsnitsalderen for kvinder nede på 22 år, mens den er 24 år for mænd.
- Og det tal er faldet siden sidste år, fortæller forstander Eva Riedel.
At herbergsbrugerne og dem, der henvender sig forgæves, er meget unge, kommer ikke bag på Charlotte Vang Løvstad.
- Det er det samme, jeg hører.
Hun peger på, at en af årsagerne til, at vi ser mange unge hjemløse i alderen 18-24 år, kan være, at man i dag bliver målt og vejet i et præstationssamfund.
- Der er ikke så meget rummelighed over for dem, der stikker lidt ud i mængden og ikke lige passer ind. De har svært ved at finde ud af, hvad de skal, og hvad der forventes af dem.
De unge falder simpelthen hurtigere igennem. Og så er vi tilbage til det store problem ifølge Charlotte Vang Løvstad:
- Systemet opererer på dets egne logikker, men de logikker abonnerer de unge ikke nødvendigvis på.
Hun mener, at unge ikke er afvisende over for hjælp, hvis den opleves som meningsfuld, og det gør den ikke nødvendigvis, som det er nu.
- De unge peger selv på, at hjælpen skal tage udgangspunkt i det, de oplever at have brug for.
Ifølge Charlotte Vange Løvstad kan det for nogle være en bolig her og nu, hvor Housing First-metoden kan være et godt tilbud. Mens det for andre mere handler om at finde ud af, hvad de gerne vil.
- Det, de unge siger på tværs af hinanden med forskellige ord, er, at hjælpen bliver meningsfuld, når den tager udgangspunkt i det, de oplever og forstår, og når der er tid nok, lyder det fra Charlotte Vange Løvstad.
Forstår herbergernes oplevelser
Seniorforsker fra Vive Lars Benjaminsen, der arbejder med områder som udsatte grupper, hjemløshed og social eksklusion, kan godt forstå, at herbergerne ikke oplever det pæne fald i unge hjemløse.
For det er der nemlig en god forklaring på.
Antallet af unge på herberger er nemlig ikke faldet siden seneste optælling i 2019. Det store fald på 26 procent i aldersgruppen 18 til 24 år er nemlig sket blandt sofasurfere, som Vive får kendskab til gennem eksempelvis kommunen, jobcentre og psykiatrien.
Og dykker man endnu længere ned i tallene, kan man se, at der ikke er et jævnt fald på tværs af landets kommuner i den gruppe.
- I nogle kommuner er der sket et særligt fald, mens der ikke er ændret så meget i andre kommuner, forklarer Lars Benjaminsen og fortsætter:
- Det hænger formentlig sammen med, hvem der er gode til at bruge Housing First-metoden. Det er nemlig typisk her, vi ser det største fald.