Højesteret: Kapitalfonde må vinke farvel til knap en milliard
Danske Banks næstformand var manager i selskaber, som ifølge Højesteret udgjorde et misbrug af skattereglerne.
I mere end et årti har en skattestrid om milliarder været ført ved et utal af retsinstanser.
Nu er der blevet sat et vigtigt punktum i Højesteret.
Der var nemlig tale om misbrug af skattereglerne, da fem kapitalfonde i alt førte 4,5 milliarder gennem en række selskaber i skattely, for næsen af de danske skattemyndigheder.
Kapitalfondene skal nu aflevere 817 millioner kroner til den danske stat, ifølge dommen.
Sammen med en tidligere højesteretsdom fra januar, lyder skatteregningen samlet på godt en milliard kroner for de fem kapitalfonde.
4,5 milliarder strømmede gennem selskaber i Luxembourg
I februar sidste år kunne TV 2-programmet Operation X afsløre, at Danske Banks næstformand - Jan Thorsgaard Nielsen - var involveret i sagen.
Jan Thorsgaard Nielsen var af kapitalfonden Blackstone udpeget som manager i det luxembourgske selskab, hvorigennem der strømmede 4,5 milliarder kroner til andre selskaber i skattely, heriblandt selskaber på Caymanøerne.
Milliarderne stammede fra konsortiet Nordic Telephone Company, som de fem kapitalfonde havde etableret som ejerstruktur for danske TDC.
Jan Thorsgaard Nielsens rolle som manager har han ikke villet lade sig interviewe af TV 2 om. I hele forløbet har han afvist at kommentere konkret på dommene, fordi sagerne er anket til Højesteret.
Men selvom sagerne nu er endeligt afgjort af Højesteret, afviser Jan Thorsgaard Nielsen - gennem kommunikationsafdelingen i A.P. Møller Holding, hvor han i dag er ansat som investeringsdirektør - at svare på TV 2s spørgsmål om sagen.
A.P. Møller Holding skriver, at Jan Thorsgaard Nielsen "på intet tidspunkt har været involveret i beslutningerne omkring sagen".
Selvbetjene sig til skattefrihed
Mens Jan Thorsgaard Nielsen var manager i konsortiet NTC, blev der indgået kontroversielle aftaler med Luxembourgs skattemyndigheder om at minimere konsortiets skattebetaling.
Aftalerne med myndighederne i Luxembourg blev indgået, efter at Folketinget i 2007 havde skruet bissen på over for kapitalfondene.
Venstres daværende skatteminister, Kristian Jensen, sagde dengang til Jyllands-Posten, at han ikke så nogen problemer i, at folk gik sammen i en kapitalfond for at opkøbe et selskab, men at “problemet opstår, hvis man bruger en bestemt selskabskonstruktion til at selvbetjene sig til skattefrihed eller en meget lav skattebetaling”.
I et skriftligt svar til TV 2 har Jan Thorsgaard Nielsen skrevet, at han "tager på det kraftigste afstand fra enhver form for skatteunddragelse". Danske Banks skattepolitik fastslår desuden, at banken ikke deltager i "aggressiv skatteplanlægning".
I dag har Danske Bank ingen kommentarer til, om højesteretsdommen får indflydelse på Jan Thorsgaard Nielsens bestyrelsespost i banken, herunder de såkaldte fit & proper-regler om bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed.
7,6 milliarder fra 37 koncerner
Højesteretsdommen er en del af et stort sagskompleks, hvor Skattestyrelsen forsøger at inddrive 7,6 milliarder skattekroner fra 37 koncerner. Sagerne er omtalt som beneficial owner-sagerne og handler om, hvem der er retmæssige ejere af et moderselskab.
Reglerne er sådan, at virksomheder i Danmark kan overføre udbytte eller rentebetalinger skattefrit til moderselskaber i EU-lande, som Danmark har en såkaldt dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Overførslerne er dog kun skattefrie, hvis EU-selskabet rent faktisk er det reelle ejer/moderselskab.
Er EU-selskabet blot en tom skal og kun et såkaldt gennemstrømningsselskab, fordi EU-selskabet i virkeligheden er ejet af et selskab i et skattely som Jersey eller Caymanøerne, så er overførslerne ikke skattefrie, og så er der ifølge EU-Domstolen og altså nu Højesteret tale om skattemisbrug.