Bodil Jørgensen har hilst på døden tre gange: Måske man skal køres over af en traktor for at være taknemmelig for livet
Den Cirkusrevy-aktuelle skuespiller lever efter devisen ”Når solen gider at stå op, gider jeg også”.
En sommerdag i 2014 lå Bodil Jørgensen i det grønne græs ved diget ud for Mandø i Vadehavet.
Alt var stille omkring hende. Hun mærkede intet – udover en trang til at rejse sig. Men hun kunne ikke. Hendes ben var som gele eller knap så gennemkogt pasta, som hun selv beskriver det. Og så mærkede hun, at hun ikke kunne få luft. Luften var gået af ballonen. Hun måtte blive der i græsset i det velkendte landskab bare 50 kilometer fra sit barndomshjem i den sydjyske stationsby Vejen.
Få sekunder inden havde den dengang 53-årige skuespiller stået i hjemmesko bag på en gammel traktor under optagelserne til en ”Far til fire”-film. Den gik i stå på vej op ad diget og rullede baglæns. Bodil Jørgensen faldt af og kom ind under traktoren. Et utal af knogler i hendes krop var brækket eller knust, og begge lunger var klappet sammen. Hun var i livsfare.
En akutlæge fra Esbjerg Sygehus behandlede hende på stedet, og det var med til, at hun overlevede den voldsomme ulykke. Lige siden har Bodil Jørgensen hvert år sendt lægen et julekort. Af ren og skær taknemmelighed.
For Bodil Jørgensen følger der nemlig en forpligtigelse med, når man på den måde får livet igen. Og derfor lever hun efter devisen:
Når solen gider at stå op, gider jeg også.
”Få jer et liv”
Lige præcis den sætning er for Bodil Jørgensen en god måde at minde sig selv om, at verden er større, end det man står i lige her og nu. Og som måske fylder så meget, at det overskygger alt andet. Som i disse dage, hvor den folkekære skuespiller har rygende travlt forud for denne uges premiere på årets Cirkusrevy.
- Hvis man skulle takke solen for at stå op hver dag, ville det måske tage toppen af ens egen selvhøjtidelighed. Man ville være mere taknemmelig, siger Bodil Jørgensen.
- Men det kan godt være, at man skal køres over af en traktor for at indse det, følger hun op og afbryder med det samme sig selv og siger, at det måske er lidt hårdt sagt.
Men for den alsidige skuespiller er nogle af de værste egenskaber netop selvhøjtidelighed og selvretfærdighed – og nærighed. For de egenskaber begrænser os som mennesker og sociale individer, mener hun.
- Vi er blevet meget ensomme i vores eget liv. Mange – især unge mennesker – kigger panisk ned i deres telefoner hele tiden for at finde ud af, hvem de er. Og der får jeg lyst til at sige til dem: ”Få jer et liv”, siger Bodil Jørgensen.
Hun kan godt forstå, at mange unge mistrives i dag, fordi de hele tiden spejler sig selv i deres telefon. For hende er det direkte livstruende, hvis de unge går hen og glemmer, at der rent faktisk er en verden udenfor skærmen.
Hun frygter, at de unge mister troen. På sig selv. Og måske endda noget større.
Bodil Jørgensen har igennem hele sit liv været et troende menneske. Hun er kristen og kan godt lide at komme i kirken. Ikke hver søndag, men når hun lige trænger til at få noget fast grund under fødderne.
For det er der brug for i en verden, hvor det ifølge Bodil Jørgensen føles som om, alt er menneskeskabt.
- Vi kan finde ud af alting selv ved at spørge Google-Gud. Og når svaret på alt hele tiden er lige for enden af vores hånd i telefonen, mister vi evnen til at undres. Vi glemmer at kigge op og forundres. Og det at kunne forundres er for mig tæt knyttet til tro.
”Nu er hun død”
Bodil Jørgensen havde masser af tid til at forundres i ugerne efter traktorulykken. Hun tilbragte mange uger på Odense Universitetshospital. Først lå hun i respirator, hvor en række voldsomme syn blev ved med at vende tilbage til hende.
I portrætprogrammet 'Bodil Jørgensen – man ved aldrig med i morgen', der vises på TV 2 Charlie og TV 2 Play fra mandag den 8. maj, fortæller hun om et af de syn, som for alvor satte gang i tankerne:
Mens hun lå der i sin hospitalsseng og ganske vist fik hjælp til at trække vejret af en maskine, men altså stadig var i live, følte hun, at hun fløj ud af sengen og op under loftet.
Her hang hun seks meter oppe og så et syn af sin egen familie med mand og børn. Hendes mor og far var der også. Hendes mand sagde højt, ”nu er hun død”. Og så følte Bodil Jørgensen, at hun fløj ned i sengen igen. Den oplevelse – at se sig selv blive erklæret død, mens man er i levende live – satte gang i store eksistentielle tanker, om hun nu havde været den, hun skulle, og havde hun nu fået gjort det, hun skulle.
Efter en uges tid i respirator kunne skuespilleren igen selv trække vejret, men pinslerne var langt fra forbi. Hun var fortsat bundet til hospitalssengen i mere end en måned, fordi hun ikke måtte støtte på benene. Mens hun lå der, blev hun stærkt smertedækket. Hun kunne ikke tåle morfin, så hun kom i stedet på det stærkt vanedannende OxyContin. Det gjorde hende afhængig, og hun måtte på afvænning, før hun kunne vende tilbage til sit normale liv.
Da hendes smerter ikke længere var så voldsomme, at hun skulle smertedækkes konstant, fik hun klar besked fra en læge: ”Du er jo narkoman, og det skal vi have dig ud af”.
Ved siden af en hård fysisk genoptræning, skulle hun nu også igennem en mental kamp. Bodil Jørgensen fortæller, hvordan hun lå vågen om natten med kløe over hele kroppen på grund af abstinenser, og at hun blev deprimeret og ked af det.
Men allerede efter fire måneder var Bodil Jørgensen klar til at genoptage sit elskede skuespillerhverv. Hun skulle tilbage i køkkenet i 'Badehotellet' som Molly Andersen. De manglede et par scener, før den nye sæson kunne køre over skærmen på TV 2.
Derfra kørte karrieren igen. Hun skulle på turne med Tommy Kenter i forestillingen 'Den grønne elevator'. Og på ingen tid var hverdagen tilbage. Med store forestillinger på Det kongelige Teater og andre danske teatre, med prisvindende roller i danske film, med skæve eksistenser i satireprogrammer og morsomme karakterer i revyer og musicals landet over.
For det kan godt være, at det en overgang var svært for andre at se, at Bodil Jørgensen med alle sine brækkede knogler og store skader skulle komme tilbage til sine mange roller. Men hun havde selv troen.
Og i dag har den 62-årige kvinde det godt. Og som hun selv siger det, så skyldes de skavanker, hun måtte have i dag, alderen. Og hun er bare taknemmelig for, at hun hverken brækkede ryg eller nakke den sommerdag i græsset ved diget ud for Mandø.
Tilfældets vanvid
Faktisk var traktorulykken ikke første gang, Bodil Jørgensen havde døden tæt på. Tilbage i 1988, da hun gik på teateruddannelsen i København, var hun med i en af danmarkshistoriens værste togulykker. Hun var passager på et tog, der blev afsporet ved Sorø, og otte mennesker mistede livet.
Den togvogn, som den 27-årige, kommende skuespiller sad i, landede i en blød skovbund fyldt med anemoner, mens den vogn, hvor de omkomne sad, landede i et område fyldt med sten. Bodil Jørgensen slap fra ulykken med en hudafskrabning.
I 2012 kunne det igen være gået helt galt, da kollegaen Søren Sætter-Lassen blev ramt af en 500 kilo tung scenevæg under prøverne til teaterstykket 'Lulu' på Det Kongelige Teater. Bodil Jørgensen nåede lige akkurat at komme væk, og kun hendes kjole kom i klemme. Søren Sætter-Lassen blev hårdt kvæstet.
Om der er nogen, der har holdt hånden over Bodil Jørgensen under de tre ulykker, vil skuespilleren ikke gøre sig klog på. For det er ikke for hende at afgøre, som hun udtrykker det. Men især efter togulykken var det svært for den unge kvinde at greje, hvorfor nogen skulle dø, og hun skulle overleve. Hun kalder det ”tilfældets vanvid”.
- Tilfældet rammer os tilfældigt. Og når det rammer os, kan vi leve eller dø. Det er ingen herre over eller skal tage ansvar for. Og dét er vanvid, forklarer hun.
Bodil Jørgensen fik lov at leve alle tre gange, og det gør, at hendes tro i dag er blevet endnu stærkere. Det gør også, at hun ikke er bange for døden. For som hun siger, er det jo lige så stærkt et vilkår, at vi skal herfra igen, som at vi kommer hertil.
Og faktisk er hun så afklaret, at hun allerede har gjort sig tanker om, hvad der skal stå på hendes gravsten. I hendes fars dødsannonce stod der, Frygt ikke, tro kun. Og det synes hun er nogle gode og rammende ord. Og så er det billigt, påpeger hun med smil i stemmen, for det er jo kun fire ord.
Ærgerligt at omkomme under Far til fire
Mens frygten for døden ikke fylder hos Bodil Jørgensen, gør måden at komme herfra til gengæld. Skuespilleren er gift med filmfotografen Morten Søborg, som hun har sønnen Østen og datteren Rigmor med. Og så har hun også sønnen Johannes fra et tidligere ægteskab med instruktøren Henrik Sartou.
Og netop det at forlade sin familie og alle andre, der ellers betyder noget for hende, i utide er et skrækscenarie for den tredobbelte mor. Præcis som det var tæt på den junidag i 2014. Og hvis det ovenikøbet var sket under optagelserne til en børnefilm, havde det været helt galt.
- Det ville sgu have været ærgerlig, hvis jeg var omkommet under optagelserne til en Far til fire-film. For præsten ville have været nødt til at nævne det. Og det er nok lige det eneste punkt, hvor jeg er lidt forfængelig, siger hun.
- Så måtte det trods alt hellere have været ulykken på Det Kongelige Teater. Hvis det skulle have været, smågriner Bodil Jørgensen.
Du kan se 'Bodil Jørgensen - Man ved aldrig med i morgen' på TV 2 Play allerede nu – og TV 2 Charlie 8. maj kl. 20.40.