Ukrainske soldater på hemmelig mission i Oksbøl
For første gang fik TV 2 et smugkig på en ellers hemmeligholdt mission i Vestjylland, hvor danske artilleri bliver gjort klar til krigen i Ukraine
En army-grøn lastvogn med 16 hjul og en kæmpekanon på toppen kører ud af skovbrynet med et brøl. Gennem det tilsandede vognspor frem mod en lille plads, der er ryddet for lyng. Ud springer fire soldater, der råber kommandoer på ukrainsk. Kanonrøret bliver hævet og to soldater står ved bagenden og betjener den fuldautomatiske ladearm beregnet til at løfte de over 40 kilo tunge granater på plads og gøre klar til affyring.
Soldaterne er del af en hemmelig gruppe på et tocifret antal ukrainere, som i den forløbne måned har været i Oksbøl for at blive trænet til at betjene 19 splinternye Caesar-haubitser, som Danmark har doneret til Ukraine.
Hidtil har det kun været kendt, at der fandt en eller anden form for træning af ukrainske soldater sted på dansk jord. I dag blev en smule af sløret løftet. Til ære for fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som sammen med forsvarsudvalget og den ukrainske ambassadør var i Oksbøl for at se nærmere på den ukrainske træningsmission.
- Det handler om operative hensyn og at tage vare på deres sikkerhed, siger han og forsætter:
- Vi ønsker ikke at kompromittere deres sikkerhed ved at vise dem frem offentligt. Det er krig, og det er alvor. Vi ved, at det kan resultere i repressalier for både dem og deres familier, hvis de står åbent frem, siger Troels Lund Poulsen.
Ukrainernes danske instruktører vil til gengæld gerne fortælle om et træningsforløb, som for dem har været en stor oplevelse.
- Det her er jo det nærmeste, vi kommer en skarp mission i dansk forsvar. Og det har været et kæmpeprivilegie at arbejde sammen med de her ukrainske soldater, siger instruktør Mads Bindslev, der er sergent i Danske Artilleriregiment.
Han stiller sig op ved en af de andre haubitser. Brøler et par kommandoer til sine assisterende instruktører, der tjekker en computerskærm ved bagenden og gør klar til at sende granater frem til skydning. Selv står han med en controller i hænderne med en stor rød affyringsknap.
- Det er en virkelig effektiv haubits. Den kan skyde seks granater i minuttet og endnu flere med den rette træning og rutine. Den kan ramme et mål med få meters præcision på 40 kilometers afstand, siger han.
Mads Bindslev fortæller, at det har været udfordrende at oplære de ukrainske soldater. Det har krævet tolke, der har været kulturforskelle og lange arbejdsdage fra klokken 7 morgen til 21 aften.
- De skal have præcise instruktioner, og de skal have meget præcise tidspunkter for ellers sker der ikke noget. Jeg tror det er der den store forskel ligger, siger han og fortsætter.
- På den anden side har de været topmotiverede. Og meget lærenemme. Så selvom systemet er langt mere højteknologisk, end de gamle kanoner, de er vant til, så har de fået styr på det nu. De er klar til at klare den selv, nu hvor de skal tilbage til krigen, siger sergent Mads Bindslev.
Ifølge Forsvarets instruktører er der også kommet styr på de tekniske problemer, som tidligere har plaget det franske artillerisystem. Og som er årsag til, at det er blevet forsinket i årevis, og nu aldrig når at blive taget i brug i Danmark.
- De tekniske udfordringer, der er tilbage, har ukrainerne lært at håndtere. Så de her haubitser er klar til at blive taget i brug, siger Mads Bindslev.
De 19 franskproducerede haubitser er den største enkeltstående våbendonation fra Danmark siden krigens begyndelse. En gave til en værdi af knap 800 millioner kroner. Dertil kommer en donation på 8000 artillerigranater, som Danmark giver sammen med Norge. Og det er præcis, hvad Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyj ønskede sig, da han kort før jul sendte en direkte appel om at få doneret Danmarks langtrækkende artilleri.
Mens Mads Bindslev og de andre instruktører viser haubitserne frem, går den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, helt tæt på for at se nærmere og spørge ind til de tekniske detaljer.
- Hvor mange runder af granater kan den køre med? Hvor hurtigt kører den? Hvor langt skyder den?, spørger ambassadøren, som ikke er i tvivl om, at haubitserne kan gøre en forskel på slagmarken i Ukraine.
- Det her er præcist, hvad vi har brug for. Tunge, højteknologiske våben, som vi kan køre ud til fronten og bruge til at generobre det land, russerne har taget fra os. Vi er meget taknemmelige for den støtte, vi får fra Danmark, siger Mykhailo Vydoinyk.
Den russiske ambassade i Danmark har i skarpe vendinger kritiseret den danske donation af tungt artilleri.
- Troen på, at fred opnås gennem våbenleverancer er kynisk og umoralsk, lød det i en skriftlig meddelelse, der også fastslog, at Danmark i stigende grad bliver trukket ind i konflikten i Ukraine.
Men siden har Danmark kun afsat endnu flere penge til våben og anlagt en kurs med langt mere åbenhed om donationerne, der indtil sidste måned blev holdt skjult ”af operative hensyn” eller ”af hensyn til sikkerheden”.
I forbindelse med, at regeringen i marts afsatte syv milliarder kroner – hovedsageligt til militær støtte til Ukraine – vil regeringen nu gerne fortælle i detaljer om, hvad og hvor meget, der bliver sendt til Ukraine. Også når det gælder de 19 haubitser, der ventes at blive sendt til Ukraine i løbet af få uger.
Som erstatning for de franske haubitser har Forsvaret investeret i et tilsvarende artillerisystem fra Israel, som ventes at ankomme til Danmark i løbet af i år.
