Tidligere sygeplejerske rystet over erstatning på 62.000 kroner

Senfølger fra coronapandemien går stadig ud over sygeplejerskers arbejde og privatliv, mener formand.

Da Henny Færge Rabjerg modtog afgørelsen om erstatning for covid-19-senfølger i september sidste år, forventede hun at blive lettet.

Men da hun åbnede brevet og så, at hun ville få 62.000 kroner i erstatning, blev hun rystet.

- Jeg kan ikke acceptere det, når man tænker over, hvor udsat jeg har været, og at jeg har taget en for holdet. Jeg har fået mén for livet, og så får jeg 62.000 kroner. Det er alt for sølle, siger Henny Færge Rabjerg i 'Go' aften LIVE'.

Hun var frontpersonale i starten af coronapandemien, men blev smittet og fik et langt sygdomsforløb, der førte til, at hun måtte gå på førtidspension fra sit arbejde som sygeplejerske.

Henny Færge Rabjerg mener, at der er alt for få, der får erstatning for coronasenfølger, og at politikerne skal se på, hvordan omsorgspersoner med senfølger bliver tilgodeset.

To års ventetid

Koncentrationsbesvær, stærk hovedpine og lysskyhed var bare nogle af de symptomer, der i juni 2020 fik Henny Færge Rabjerg til at anmelde sine covid-19-senfølger som en arbejdsskade.

Efter et par måneder blev hendes symptomer anerkendt som en arbejdsskade, men der skulle alligevel gå to år, før der faldt en afgørelse i erstatningssagen.

Selvom Henny Færge Rabjerg var klar til at anke afgørelsen, blev hun frarådet det af sin fagforening.

- Det er altid svært at sætte kroner og øre på helbred. Men jeg forventede, at mit helbred var mere værd, fortæller hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Nu afventer Henny Færge Rabjerg en afgørelse i sagen om, hvorvidt hun kan få en såkaldt erhvervsevnetabsydelse. Den forventer hun at få til juni 2024 – efter 32 måneders sagsbehandling.

Hvad er erhvervsevnetabsydelse?

Erhvervsevnetabet kan dække det økonomiske tab, der er fra lønnen i Henny Færge Rabjergs stilling som afdelingssygeplejerske og til den indtægt, som hun får nu som førtidspensionist. 

Erhvervsevnetabet fastsættes mellem 15 og 100 procent. Når erhvervsevnetabet er 50 procent eller derover, udbetales erstatningen ikke som et engangsbeløb, men som en løbende ydelse.

Kilde: aes.dk

For lange behandlingstider

Ifølge Politiken viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), at 4121 personer med covid-19-senfølger har fået anerkendt sygdommen som en arbejdsskade.

Men kun 271 har ifølge Politiken fået tildelt en erstatning som Henny Færge Rabjergs. Det svarer til cirka 7 procent.

Det lave antal kompensationer, sagsbehandlingstiderne og størrelsen af erstatningerne bliver kritiseret af blandt andre fagforeningerne BUPL og FOA samt sygeplejerskernes formand, Grete Christensen.

Et eller andet sted synes jeg, at det er absurd

Henny Færge Rabjerg, førtidspensionist

- Sygeplejersker stod forrest uden værnemidler og uden beskyttelse og kæmpede for at redde alle dem, der blev syge med covid-19 i 2020 og 2021, og nu er der desværre en række af dem, som er blevet syge, siger hun til TV 2.

Heike Duus Damkjær, der er afdelingschef for Erhvervssygdomme i AES, kan dog ikke genkende kritikken.

- Vi gør os umage med at træffe den rigtige afgørelse i forhold til méngrad og tab af erhvervsevne – også i arbejdsskadesager, der relaterer sig til covid-19. Når det kommer til de afgørelser, som vi har været i stand til at træffe på nuværende tidspunkt, så mener jeg, at vores afgørelser er korrekte, udtaler hun til TV 2.

Det er absurd

Når Henny Færge Rabjerg hører, hvor mange der har fået tildelt erstatninger, bliver hun splittet.

På den ene side ved hun, at hun bør føle sig heldig, men på den anden side er hun rystet.

- Et eller andet sted synes jeg, at det er absurd. Det er jo ikke kun min egen sag. Vi er mange, der er i samme båd – ikke kun i min faggruppe, siger hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Derfor har hun nu et håb om, at politikerne vil genoverveje, hvordan man kompenserer omsorgspersoner for de følger, pandemien har haft.

Se hele indslaget fra ‘Go’ aften LIVE’ på TV 2 Play.