Krigen i Ukraine

Putin vil placere atomvåben i Belarus – lektor kalder det "mest symbolsk"

Det er ikke første gang, Putin rasler med atomsablen. Lektor maner til ro.

Rusland har indgået en aftale med nabolandet Belarus om at stationere taktiske atomvåben i landet.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, ifølge det russiske nyhedsbureau Tass lørdag.

Handlingen vil ifølge Putin ikke krænke internationale aftaler om ikke at sprede atomvåben, da "USA har stationeret atomvåben i Europa".

Og det er en "tydelig markering". Det mener Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

- Men på samme tid er det svært at se, hvad han forventer at få ud af det. Rusland har hele tiden haft mulighed for at flytte rundt på sine atomvåben, og det giver ikke meget mening at bruge dem her og nu, siger han til TV 2.

Jacob Kaarsbo, der er senioranalytiker i Tænketanken Europa, giver ham ret.

- Det er jo dybest set nok et udtryk for, at han bliver nødt til at sende et voldsomt signal – allerhelst for at skræmme Vesten til ikke at støtte Ukraine mere med våben, siger han.

Samtidig understreger han, at det i princippet kan være lige meget for ukrainerne, om atomvåben bliver affyret "fra Belgorod (i Rusland, red.) eller Belarus".

Nonsens-forklaring

I sine udtalelser til Tass retfærdiggør Vladimir Putin sin handling ved at henvise til den ammunition, Storbritannien har sendt til Ukraine med de britiske Challenger 2-kampvogne, som indeholder forarmet uran.

Ifølge de britiske myndigheder er forarmet uran en "standardkomponent" i granater, og det har derfor intet med atomvåben at gøre.

Alligevel fik granaterne den russiske viceudenrigsminister, Sergej Rjabkov, til at udtale, at sandsynligheden for en atomkonflikt mellem Rusland og Vesten nu er på det højeste niveau i årtier.

Men det er noget pjat, mener Jacob Kaarsbo og kalder undskyldningen "et skalkeskjul".

- De her granater har jo intet med atomvåben at gøre. Så et eller andet sted er jeg nødt til at sige, at det lidt er en nonsens-forklaring, siger han.

Står klar 1. juli

Den belarussiske præsident, Alexander Lukasjenko, har ifølge Putin længe rejst spørgsmålet om stationering af taktiske atomvåben i Belarus, som grænser op til Polen.

- Vi er blevet enige med Lukasjenko om, at vi vil placere taktiske atomvåben i Belarus uden at krænke ikke-spredningsregimet, citerer Tass Putin for at sige.

Rusland vil ifølge den russiske præsident have færdiggjort konstruktionen af en opbevaringsfacilitet for de taktiske atomvåben i Belarus 1. juli.

Han tilføjer, at Rusland ikke kommer til at afgive kontrollen med våbnene til Belarus' hovedstad Minsk, og at Rusland i forvejen har placeret 10 fly, der er i stand til at bære atomvåbnene, i landet.

Bør ikke frygte atomkrig

Lørdagens udtalelser fra Putin bør dog ikke få os til at frygte en nært forestående atomkrig, siger Peter Viggo Jakobsen, der maner til ro:

- USA og Kina har fra hver sit hjørne tydeligt understreget, at brugen af atomvåben i krigen er en rød linje, at det ikke må ske, så det er mest et symbol.

Desuden har Putin flere gange tidligere "raslet med atomsablen" i et forsøg på at presse Vesten og Ukraine, understreger lektoren, der dog mener, at en forandret situation ved fronten ville ændre størrelsen på atomtruslen.

- I den nuværende situation giver det ikke megen mening, men hvis nu Krim var ved at falde, eller den russiske front på anden vis var ved at kollapse, så var det en anden situation, fortæller han.

Suspenderede atomaftale

Tilbage i februar suspenderede den russiske præsident landets atomaftale med USA - New START-aftalen.

Den havde til formål at reducere landenes atomvåbenarsenaler samt at give landene mulighed for at kontrollere hinandens atomvåbenfaciliteter gensidigt.

Den første aftale om atomar nedrustning blev underskrevet i Moskva i 1972 af USA og Sovjetunionen. Den satte øvre grænser for mængden af strategiske missilstyrker hos de to lande.

FAKTA: START-aftalerne

START (Strategic Arms Reduction Talks) blev indgået mellem Rusland og USA i 1991 og omfattede en reduktion på 30 procent af de langtrækkende strategiske kernevåben. Samtidig blev Den Kolde Krig erklæret for afsluttet.

En ny aftale, START II, om yderligere reduktioner blev indgået i 1993, men nåede aldrig at træde i kraft, og forhandlingerne om en START III-aftale blev aldrig afsluttet.

I 2010 underskrev Rusland og USA en ny nedrustningstraktat – New START. Den blev senere forlænget og udløber nu i 2026.

Kilde: Den Store Danske