Han sparede op for at gå på pension som 54-årig - sådan gjorde han
Ifølge en forbrugerøkonom skal man som voksen leve, som man var studerende, hvis man vil trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet.
- Glem det, venner, sagde statsminister Mette Frederiksen.
Med de tre ord skrottede hun for 19 dage siden i Børsen idéen om, at danskerne kunne se frem til at skulle arbejde mindre.
- Glem det, sagde hun igen og forklarede, at det blandt andet havde noget at gøre med den aldrende befolkning og europæiske kriser.
At skrue ned for arbejdstimerne er ellers et af tidens store samtaleemner, og en af dem, der har gjort alvor ud af ønsket om mindre tid på jobbet, er 54-årige Carsten Holdum. Faktisk har han trukket sig helt fra arbejdsmarkedet.
I ugens udgave af 'Kernen' fortæller den tidligere forbrugerøkonom hos PFA, hvordan han forlod sit job sidste år efter at have sparet op et helt arbejdsliv.
Hør og se, hvordan Carsten Holdum bar sig ad med at gå tidligt på pension i 'Kernen' på TV 2 PLAY.
For det kræver en særlig livsstil - og måske også et særligt vellønnet job-, hvis man skal sige op og aldrig komme tilbage.
Det er Carsten Holdum et godt eksempel på.
Arbejdsliderlig
Han var en arbejdsnarkoman. “Arbejdsliderlig”, hvis han selv skal sige det. Carsten Holdum var en af dem, hvis job definerede, hvem han var. Altid til at få fat i. Altid på arbejde.
Men han følte sig også mere og mere træt, han fik ondt i hovedet, i knæene og i albuerne, og han skænkede ikke stress en tanke. Først gik han som 52-årig ned til en fire dage lang arbejdsuge, inden han to år senere helt stoppede og trak sig fra arbejdsmarkedet.
Den dengang 54-årige veluddannede, højtlønnede forbrugerøkonom havde fået nok.
Den følelse - at have fået nok af arbejdsmarkedet - bliver der skrevet og snakket meget om for tiden. Strømninger som FIRE-bevægelsen, der står for “Financial independence, retire early”, og udtrykket “quiet quitting” er dukket op. Hjemmearbejdet under coronanedlukningerne satte for alvor gang i overvejelserne, om man kunne indrette sin hverdag på en anden måde.
I forvejen er Danmark et af de OECD-lande, der arbejder mindst, og siden år 2000 har danskerne faktisk barberet halvanden time af deres ugentlige arbejdstid.
Men så er der politikerne. Inden Mette Frederiksen sagde “glem det, venner”, har skiftende regeringer i tidens løb forsøgt at få danskerne til at arbejde mere. Senest er store bededag blevet afskaffet som helligdag.
Som at være studerende
Politikerne vil noget, og en god portion af danskerne vil noget andet. Ifølge en tre år gammel undersøgelse fra Danmarks Statistik ønskede 16 procent af befolkningen at arbejde færre timer. Men vil man gøre alvor ud af det og endda gøre som Carsten Holdum, er det ifølge Sydbanks forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen enkelt:
- For at sige det meget firkantet skal man blive ved med at leve, som da man var studerende, siger hun.
Men selvom man lægger sit liv om og sparer op, kræver det ifølge Ann Lehmann Erichsen også, at man har en vis indtægt. Tal fra Danmarks Statistik viser i øvrigt også, at personer med en lang videregående uddannelse trækker sig oftere tilbage for egne midler, skrev Fagbladet 3F i efteråret.
- Man skal tænke, at “forbrug interesserer mig ikke”. Det handler om, at når man får penge udbetalt, kan man bruge dem til at spare op eller til at forbruge. Det kræver selvfølgelig også, at man har en god løn. Det kan jo være svært at lægge nok til side, hvis man har børn, og hvis man ikke har den rigtig gode løn. Hvis du lægger mærke til det, er mange af dem, som trækker sig fra arbejdsmarkedet, akademikere eller folk med vellønnede jobs.
Ann Lehmann Erichsen forsøgte selv at gå forholdsvis tidligt på pension for et års tid siden. Da hun blev 60 år, sagde hun sit job som forbrugerøkonom i Nordea op, fordi hun troede, hun var træt af at arbejde.
- Men det skulle jeg aldrig have gjort. Det var jo dødkedeligt, siger hun.
- Det var meget fint de første par måneder, men så havde jeg også strikket de sokker og den sweater.
Forbrug giver ingen fornøjelse
Udover at være arbejdsnarkoman har Carsten Holdum også altid været et “opsparingsmenneske”, som han selv kalder det.
Det er den primære grund til, at han kunne trække sig fra arbejdsmarkedet allerede som 54-årig. Lige nu lever han kun af sin opsparing og kalder sin økonomiske situation “bundstærk”.
- Jeg bruger meget få penge på mig selv. Det giver min ingen fornøjelse at købe nye ting eller få noget nyt tøj. Jeg synes, det er monsterbelastende at gå ud og købe, siger Carsten Holdum.
Som forbrugerøkonom har han hjulpet mange mennesker med deres privatøkonomi. Her erfarede han, at en stærk økonomi ikke afhang så meget af, hvad man tjener, men også af, om man er god til at spare op.
Måske er det ikke alle, der kan trække sig fra arbejdsmarkedet som 54-årig, medgiver Carsten Holdum, men han mener, at mange almindelige danskere kunne tænke mere over deres forbrug, så de fik mere tid til fritiden.
Hans egen opsparing igennem 30 år på arbejdsmarkedet er blevet til en “pæn stor formue”, som blandt andet har været investeret i aktier. Hvor meget han har stående, vil han ikke røbe.
- Hvis det skal inspirere andre mennesker, som vil kigge på deres egen situation, vil det være mærkeligt at skulle forholde sig til et tal, som de tænker, de ikke har. Jeg tror ikke, man kan spejle sig i det, siger han.
Al tid i verden
Ann Lehmann Erichsen fandt hurtigt ud af, at hun ikke brød sig om at være gået på pension. I dag vil hun “nærmest advare mod det”, som hun siger. Det er en livsstil at spare op til at kunne forlade arbejdsmarkedet tidligt, men det er i den grad også en livsstil at finde på noget at lave og ikke have et arbejde, fandt hun ud af.
- Du skal tænke over det 100.000 gange. Du skal lytte til alle dine naboer, og alle du kender. Min nabo sagde, at jeg ikke skulle stoppe, men tage orlov. Og det havde hun jo ret i, sige Ann Lehmann Erichsen, der begyndte som forbrugerøkonom i Sydbank 1. december sidste år.
Ann Lehrmann Erichsen vidste ikke, hvad hun skulle bruge al den tid, hun pludselig fik, på. Hun manglede det sociale sammenhold på arbejdspladsen, og i stedet gik hun lange ture og fandt på “alle mulige selvpålagte plager” som at skulle gå tur flere timer om dagen.
Carsten Holdum har også oplevet at få meget mere tid.
I dag bor han i Hillerød i et hus, han har fået bygget sammen med sin søn, svigerdatter og deres to børn. Tiden bruger han blandt andet på at træne hver dag, og det har dulmet hovedpinen. Han kan ordne haven, lægge fliser på terrassen og bygge indkørslen.
Han har fået mere overskud til sine venner og sin familie. Han ved ikke, om han med tiden kommer til at kede sig, men så må han ændre planer, hvis det sker, tænker han.
- Den største forandring er, at jeg lige pludselig har uendeligt meget tid, og at jeg kan leve livet langsomt. Det har været et enormt skifte i forhold til tidligere, hvor jeg syntes, at livet var for kort. Det var dumt at sove, fordi der var så mange ting, jeg gerne ville. Øvelsen er at få kroppen ned i gear og få mærket verdenen, siger Carsten Holdum.