Nyheder

Interne dokumenter afslører: Danmark lever ikke op til lang række NATO-krav

Anders Lomholt
Anders LomholtForsvarskorrespondent

Forsvaret leverer kun fuldt ud på 3 ud af 17 krav fra NATO.

NATO's såkaldte styrkemål – altså konkrete krav til det danske forsvar – har hidtil været skjult for offentligheden.

Nu kan TV 2 løfte sløret for, hvad forsvarsalliancen kræver af Danmark, og hvordan det går med at efterleve kravene.

For dem, der satser på at gøre Danmark til en NATO-duks, er det nedslående læsning.

Ifølge et internt notat fra Forsvarsministeriet dateret 10. august 2022, 'Beskrivelse af NATOs styrkemål – handlemuligheder og proces', lever Forsvaret nemlig kun fuldt ud op til 3 ud af de 17 styrkemål.

- Stærkt problematisk

Blandt andet lever Danmark ikke op til tidsplanen i forhold til at levere et kortrækkende luftværn til Hæren.

Det samme gælder luftforsvarsmissiler til de danske fregatter, som skulle have været på plads i 2018. Her er der 50 missiler på vej i 2025, men NATO's krav lyder på 183 missiler.

Der mangler også planer om at øge antallet af kampfly ud over de 27 F-35, der er bestilt. Dertil kommer, at Danmark er bagud med at udstyre flyene med 48 særlige missiler til at bekæmpe fjendtlige luftforsvarsradarer.

Derfor fik Danmark i forbindelse med sidste års NATO-evaluering "kritik fra såvel NATO staben som for eksempel USA og UK i forhold til implementeringen af styrkemål", lyder det i ministeriets notat.

Jens Wenzel Kristoffersen er militæranalytiker på Center for Militære Studier og mener, at "det er stærkt problematisk, at vi ikke efterlever styrkemålene".

- Spørgsmålet er, om vi fortsat kan betegne os som en kerneallieret i NATO, når vi sakker så langt bagud. Samtidig svækker det både NATO's og Danmarks sikkerhed i forhold til truslen fra Rusland, siger han til TV 2.

Danmark leverer på tre ud af 17 styrkemål

TV 2 har fået adgang til et internt notat fra Forsvarsministeriet, der beskriver NATO's 17 centrale styrkemål til Danmark, som skal leveres på forskellige tidspunkter i perioden 2018-2032.

Notatet er ikke hemmeligstemplet, men ”til tjenestebrug”. Her fremgår det, at Danmark kun lever op til tre styrkemål:

  • To langtrækkende droner til Nordatlanten og Arktis på højt beredskab fra 2032 - købsprocessen er i gang.
  • Tre Hercules transportfly. Her råder Danmark over fire af slagsen.
  • Tre Thetis-ekspeditionsskibe til Nordatlanten og Arktis. Her råder Danmark over fire.

Derimod lever Danmark kun delvist eller slet ikke op til de øvrige 14 styrkemål - enten, fordi tidsfristen er overskredet, eller fordi vi er bagud med investeringer:

  • Tung infanteribrigade på 90 dages beredskab
  • Kortrækkende luftforsvar til Hæren og til Flyvevåbnet
  • Radar og missilsystem til bekæmpelse af raketangreb mod Hæren
  • En fregat udstyret til at bekæmpe ubåde
  • To fregatter på højt beredskab og en på lavt beredskab bevæbnet med 183 missiler 
  • Maritime helikoptere til de fire fregatter 
  • Langtrækkende luftforsvar for eksempelvis Patriot
  • Kapacitet til at udlægge 100 søminer
  • 30 kampfly på op mod 90 dages beredskab
  • 48 missiler til F-35 kampfly til bekæmpelse af fjendtlige luftforsvarsradarer
  • Opklarings- og efterretningsenhed til Hærens 1. Brigade
  • Hovedkvarter til specialstyrke-operation
  • Logistik og transport til indsættelse af danske og allierede styrker
  • Fem EH-101 helikoptere til troppetransport

Erklæret mål at leve op til NATO-krav

Efter krigen i Ukraine er det et erklæret mål for regeringen, at Danmark skal efterleve NATO's krav.

Derfor forventes det, at NATO's styrkemål vil få afgørende betydning for, hvordan den kommende saltvandsindsprøjtning på et trecifret milliardbeløb til Forsvaret skal anvendes.

For som der står i ministeriets notat, så har Danmark accepteret de seneste styrkemål fra 2021, "hvilket betyder, at de skal medtages i den nationale forsvarsplanlægning".

- Der er en stigende forventning blandt de allierede, særligt USA, om, at styrkemålene implementeres, lyder det i rapporten.

Og den opgave kommer til at veje tungt for politikerne bag det kommende forsvarsforlig, siger Sten Rynning, professor i international politik på Syddansk Universitet.

- NATO's styrkemål er et afgørende parameter i de kommende forligsforhandlinger. Vores efterlevelse af NATO's krav er afgørende for vores position i alliancen og ultimativt vores sikkerhed for, at vi får hjælp, hvis vi er truet, siger Sten Rynning.

Mulighed for bedre karakter

Når politikerne som ventet indleder forhandlinger om det kommende forsvarsforlig til maj, vil det ifølge Forsvarsministeriets notat være muligt, at ”der kan opnås en bedre vurdering ved at imødekomme NATO's mest presserende kritikpunkter”.

Det gælder især:

  • Manglende luftværn til Hærens 1. Brigade.
  • Luftforsvar (for eksempel Patriot-systemer, red.)
  • Flere F-35-kampfly (formentlig 10 ud over de 27, der er bestilt)
  • Ammunitionslagre, logistik og bedre bevæbning til Piranhaer (pansrede mandskabsvogne, red.) til 1. Brigade

På den anden side vækker planlagte investeringer i seks nye patruljeskibe til Søværnet ikke begejstring i NATO, lyder det i notatet.

- Omvendt kritiserer NATO den planlagte anskaffelse af patruljeskibe i overviewet (evalueringen, red), da denne kapacitet ikke er ønsket af NATO, og derfor i NATO-optik ikke er en hensigtsmæssig anvendelse af forsvarsudgifterne, lyder det i ministeriets notat.

Spørgsmålet er så, om det er vigtigere at leve op til NATO's og USA's krav end at støtte Ukraine med våben?

- I dette tilfælde er vi nødt til at gå på to ben. Vi er nødt til at leve op til NATO's krav af hensyn til vores sikkerhed på længere sigt. Det handler også om forsvaret af NATO's østlige flanke med blandt andet de baltiske lande, som vi forventes at bidrage til, siger professor Sten Rynning og fortsætter:

- For selvom Ruslands hær bliver slidt voldsomt ned af krigen i Ukraine, så er landet stadig en trussel. Deres luftvåben og flåde er stort set intakt, og Østersøen er i stigende grad blevet et højspændingsområde. Det er Danmark nødt til at være rustet til.