Danmarks placering i NATO er truet, viser hemmeligholdt dokument
Selvom NATO har topprioritet i dansk sikkerhedspolitik, viser et internt notat, at vi kun får middelkarakter, når det gælder NATO's forventninger.
Skiftende regeringer har i årevis beskrevet Danmark som en kerneallieret i NATO, og efter Ruslands invasion af Ukraine blev der for alvor sat skub i processen med en beslutning om at leve op til NATO's krav ved at bruge 2 procent af bnp på forsvarsudgifter.
Men Danmark er stadig langt fra toppen, når det gælder NATO's evalueringer af de 30 medlemslande.
Det fremgår af et internt notat fra Forsvarsministeriet, som TV 2 har fået indsigt i.
Notatet har titlen 'Beskrivelse af NATO's styrkemål – handlemuligheder og proces', og det beskriver, at Danmark sakker agterud, når det gælder NATO's krav om økonomisk og militær formåen.
- NATO vurderer, at Danmark er ”not particularly well aligned” (ikke specielt godt afstemt, red.) med NATO's forsvarsplanlægning. Det udfordrer Danmarks position som ”kerneallieret” i NATO, lyder det i notatet, som er dateret 10. august 2022.
Danmark langt fra toppen
Den danske selvopfattelse stemmer ikke overens med NATO's syn på os, siger Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, til TV 2.
- Der er helt klart et misforhold mellem Danmarks forestilling om, at vi er en af duksene i NATO, og så NATO's syn på Danmark, om at vi er fodslæbende og en af de nationer, der forsøger at slippe så billigt som muligt.
Professor i international politik på Syddansk Universitet Sten Rynning mener, at NATO's syn på Danmark kan gå ud over vores sikkerhed.
- Vores position i midten eller i den tunge ende af NATO's medlemslande ligger langt fra vores selvbillede. Det er ikke godt for en småstat som Danmark at ligge der. Det svækker vores indflydelse i NATO og i sidste ende vores eget behov for beskyttelse, siger han til TV 2.
Da NATO i sidste uge fremlagde sin årsrapport, havde Danmark en 21. plads ud af de i alt 30 medlemslande i forhold til, hvem der procentvist i forhold til bruttonationalproduktet bruger mest på forsvarsbudgettet.
Men NATO's karakterer til medlemslandene vurderes også på baggrund af, om de leverer det, som alliancen har brug for, og om de bidrager til udenlandske missioner.
Den samlede vurdering af Danmarks NATO-bidrag er, at vi befinder os i midterfeltet af de 30 NATO-lande, lyder det i Forsvarsministeriets notat.
Foran os ligger ”et dusin lande, som får en bedre karakter”, mens Danmark befinder sig i midten med ”en stor gruppe lande, som rammer nogenlunde samme karakter som Danmark”.
Otte medlemslande får en dårligere karakter end Danmark.
Notatet er skrevet kort efter den seneste NATO-evaluering af Danmark i juli 2022. Siden har regeringen fremrykket målet om, at forsvarsudgifterne skal udgøre 2 procent af bnp, fra 2033 til 2030.
Til gengæld ventes NATO's krav at vokse yderligere på det kommende NATO-topmøde til juli.
Og allerede sidste sommer blev det vedtaget, at NATO skal opbygge en styrke på 300.000 soldater, som kan rykke ud med kort varsel.
I det lys vil der være store udfordringer for Forsvaret, ”medmindre Danmark relativt øger sine bidrag til den besluttede forøgelse af reaktionsstyrkerne og til fremskudt forsvar (cirka en fordobling af begge)”, lyder det i notatet.
Danske soldater hjem fra Letland
Efter Ruslands aggression mod Ukraine kan vi ikke længere leve højt på kun at levere specialiserede bidrag til NATO's missioner, som vi for eksempel har gjort i Afghanistan, siger professor Sten Rynning og fortsætter:
- Nu er der brug for soldater og materiel på et helt andet niveau. Vi skal kunne bidrage til forsvaret af NATO's område med komplette hærenheder, fly og skibe, og her er vi langt bagud.
Problemerne viser sig blandt andet ved, at Forsvaret til maj trækker den danske kampbataljon hjem fra Letland. Først i 2024 ventes den danske Camp Valdemar i Letland igen at blive befolket med danske soldater.
Regeringen har gentagne gange fastslået, at det er afgørende for Danmark at leve op til NATO's krav. I regeringsgrundlaget står der blandt andet:
- NATO er hjørnestenen i Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik. Danmark skal derfor støtte NATO's planer om et styrket forsvar og større evne til afskrækkelse med styrker på højere beredskabsniveau i forsvaret mod truslen fra Rusland.
Det samme fremgår af den såkaldte Zilmer-rapport, der beskriver dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035:
- NATO’s styrkemål og Danmarks bidrag til styrket forsvar og afskrækkelse langs NATO’s østlige flanke må være hovedprioriteten, lyder det i rapporten.
Krav om tung brigade
Ifølge Forsvarsministeriets notat halter Danmark bagud med at levere på en række af NATO's krav – de såkaldte styrkemål.
Blandt andet når det gælder Hærens 1. Brigade, som med udgangen af næste år skulle have stået klar med 4000 kampklare soldater. Det mål er langt fra at blive indfriet.
Det samme gælder et krav om at gøre brigaden til en såkaldt tung infanteribrigade fra 2032, som kræver store investeringer i panserkøretøjer som infanterikampkøretøjer og Leopard 2-kampvogne.
Ifølge ministeriets notat omfatter NATO's krav ”særligt den tunge infanteribrigade, som er det sidste prioriterede styrkemål, der ikke er planer for at opfylde”.