Disse to kvinder er overvægtige ifølge deres bmi – læge kalder systemet destruktivt
En kvinde fortæller, at hun frabad sig antidepressiv medicin, fordi hun havde hørt, at man tager på af det.
Foran læge Rasmus Køster Rasmussen står to kvinder, Olivia Krohn på 18 år og Agnethe Ørnstrup på 19 år, der har en særlig ting til fælles.
De er nemlig overvægtige ifølge bmi, der bruges i sundhedsplejen, -sektoren og i Forsvaret.
- Når man bliver sat i boks som overvægtig, får det en til at føle sig meget forkert, siger Olivia Krohn, der tilføjer, at hun ikke ser sig selv som overvægtig.
Hendes bmi er på 25,7. Agnethe Ørnstrups på 25,8.
Måleenheden bmi, der står for Body Mass Index, bruges til at finde ud af sammenhængen mellem vægt og højde, og om vægten er på et niveau, hvor den potentielt udgør en sundhedsrisiko.
Men det er ifølge Rasmus Køster Rasmussen helt forkert. Han er ud over at være læge forsker i vægt og har podcasten 'Radio Ligevægt'.
- Jeg synes, at den måde, vi bruger bmi i dag, er destruktiv, og desværre laver det mere skade end gavn.
Han synes desuden, at bmi ikke er fyldestgørende som undersøgelse af sundhed. Den del står han ikke alene med.
Overlæge Bente Klarlund siger, at hun også helst ser, at bmi bruges sammen med en anden undersøgelse – for eksempel at måle livvidde.
- Jeg vil aldrig lade bmi stå alene. Hvis man tager et målebånd og måler omkring livet, så skal livvidden helst være halvdelen af højden eller mindre, og hvis den er det, vil jeg ikke være bekymret, lyder det fra Bente Klarlund, der understreger, at hun også ser på, om den enkelte ser muskuløs ud, vedkommendes alder og sygdomshistorik.
"Prøv at se, det er en tyk pige, der spiser usund mad"
Kvindernes første oplevelser med bmi går langt tilbage. Agnete Ørnstrup fortæller, at hun husker at være til læge som barn, hvor lægen pegede på en kurve og sagde, at hun lå ”lige til den gode side”.
Hun kalder oplevelsen ”ubehagelig”, og det fik hende til at sætte spørgsmålstegn ved mange situationer, der involverede mad.
- Har jeg lov til at spise den her mængde mad? Har jeg lov til at tage med ud på restaurant? Har jeg lov til at vise mig i det offentlige rum, mens jeg spiser noget, der er usundt? siger hun og tilføjer:
- For så siger folk: ”Prøv at se, det er en tyk pige, der spiser usund mad”.
Lignende oplevelser har Olivia Krohn haft.
- Når en voksen fortæller, at du ligger over normalen, gør det noget ved dig. Du føler, at du er forkert og ikke passer ind, siger hun.
Rasmus Køster Rasmussen synes, at det ”gør ondt” at høre de to kvinders historier, og det bekræfter det, som studier af den mentale påvirkning ved at blive kaldt overvægtig viser.
- Det at blive kategoriseret som overvægtig medfører, at man bliver mere utilfreds med sin egen krop, lyder det fra lægen.
Som ældre har Agnethe Ørnstrup frabedt sig en bestemt slags medicin på grund af sin vægt.
- Jeg har selv sagt til min psykiater, at jeg ikke vil på antidepressiv medicin, fordi jeg ved, at jeg kan tage på af det, lyder det fra den 19-årige.
Hun overvejer, om hun havde tænkt anderledes, hvis hun fra en ung alder ikke var blevet fortalt, at overvægt er grundlæggende en ”rigtig ond ting”.
- Så tænker jeg bare, om jeg mon havde truffet nogle andre valg i forhold til min egen sundhed?
Bmi er også noget, der har fyldt på det sociale medie Tiktok, hvor der gennem en periode har været unge kvinder, der har lavet videoer, hvor de viser deres krop foran kameraet og skriver, at de falder inden for kategorien overvægtig. Det er underforstået, at de ikke synes, at de ser overvægtige ud.
Fungerer som pejlemærke
Landets øverste sundhedsmyndighed Sundhedsstyrelsen læner sig op ad Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der anbefaler at bruge bmi.
Ifølge Tatjana Hejgaard, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, skyldes det, at bmi er et ”nemt og simpelt objektivt mål”.
- Bmi er et pejlemærke, der kan give en idé om, hvorvidt den enkeltes vægt kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Vi anser overvægt for en risikofaktor og ikke en sygdom i sig selv, siger hun.
I Sundhedsstyrelsen siger chefkonsulenten også, at man er klar over, at bmi har sine begrænsninger.
- Man skal altid fortolke bmi med forsigtighed, da det ikke tager højde for fordelingen mellem muskler og fedt, siger Tanja Hejgaard.
Er der ikke nogen alternativer, der fungerer ”bedre”?
- Det, vi anbefaler, er, at man i forskning og almen praksis supplerer bmi med taljemålet på voksne, fordi det giver et bedre billede af fedtfordelingen, siger hun og påpeger, at taljemålet er svært at måle korrekt, og derfor er det fagpersoner, der benytter den metode.
Derudover findes der bioimpedansmålere, der måler kroppens fedtprocent, og de kostbare DEXA-scannere, der nøjagtigt kan angive fordelingen af fedt, knogler og muskler. Hudfoldsmålinger, som man blandt andet benytter i visse ulande, hvor adgangen til apparatur er begrænset, er også en mulighed.
Rasmus Køster Rasmussen er sikker på, at bmi er lavet i bedste mening – men der er ikke tænkt over den mentale påvirkning. Han er overbevist om, at der i fremtiden vil være mindre fokus på bmi.
- Om 100 år vil man kigge tilbage på det her og tænke, at det var helt tosset, at man gik og målte og vejede folk og troede, at man kunne finde ud af folks sundhed, og at man i virkeligheden lavede mere skade end gavn, siger lægen.
Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2022, der er en årlig undersøgelse af danskernes sundhed målt på forskellige parametre, er godt 52 procent af danskerne enten overvægtige eller svært overvægtige baseret på bmi.