GO'

På overvågningen så hun en gruppe mænd luske rundt – sikkerheden på krisecentre får kritik

af Marie Møller Larsen & Jórunn Ellingsgaard

Flere gange er det lykkedes voldsudøvere at få adgang til krisecentre for kvinder, viser ny rapport, der stiller spørgsmål ved sikkerheden.

Sidst på eftermiddagen opdagede Britt Malkiel Nielsen noget mistænkeligt på overvågningsbillederne.

Til daglig er hun leder på Kolding Kvindekrisecenter, og derfor er det hendes job at holde kvinderne på stedet sikre.

Men på overvågningen, fortæller Britt Malkiel Nielsen, kunne hun se en gruppe mænd, der gik luskende rundt og holdt øje med kvindekrisecentret.

- Alle bliver voldsomt påvirkede, husker Britt Malkiel Nielsen i ‘Go’ aften LIVE’.

Straks satte hun en sikkerhedsprocedure i gang for at sikre kvinderne.

Gardinerne blev rullet ned, kvinderne blev henvist til deres værelser, og alle skulle blive indendørs.

Selvom der ikke skete yderligere i det tilfælde, er det ikke uvant for Britt Malkiel Nielsen, at centret bliver overvåget eller forsøgt trængt ind i.

Derfor efterspørger hun nu flere krav og retningslinjer om sikkerheden på kvindekrisecentre og ikke mindst hjælp til at sikre og vedligeholde den.

Om kvindekrisecentre i Danmark

Kvindekrisecentre i Danmark er specifikt reguleret i lov om social service paragraf 109 styk 1.

Her står:

”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.”

  • Ifølge Danmarks statitik var 2618 kvinder indskrevet på landets kvindekrisecentre i løbet af 2021.
  • Det er en stigning på 12 procent i forhold til 2020, hvor der var indskrevet 2339 kvinder.
  • I 46 procent af opholdene havde kvinden børn med.
  • I alt blev der medbragt 2254 børn. 

Kilde: Serviceloven & Danmarks Statistik

Et stort problem

Desværre oplever flere kvindekrisecentre, at sikkerheden bliver truet.

En ny rapport fra Landsorganisationen af Kvindekrisecentre viser, at 73 procent af de adspurgte krisecentre har oplevet, at en voldsudøver har overvåget et center.

36 procent har oplevet, at en voldsudøver har forsøgt at få adgang, og 12 procent har oplevet, at voldsudøveren lykkedes i at få adgang.

Laura Kirch Kirkegaard, der er direktør for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, peger på, at der er brug for, at politikerne og tilsynsmyndighederne kommer ind i kampen og sikrer klare retningslinjer og et ordentligt lovgivningsmæssigt fokus.

- Det er en stor udfordring, som vi alle sammen arbejder på, og vi peger på, at vi skal have et mere struktureret blik på det, lyder det fra Laura Kirch Kirkegaard, der er direktør for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre.

Hun mener derfor, at beskyttelse af og sikkerhed på kvindekrisecentre bør skrives ind i lovgivningen for bedre at afspejle det daglige arbejde med kvindernes sikkerhed.

- Det handler ikke bare om sikkerhedsparametre, men om procedurer, personalets viden, kvindens egen adfærd og at få de ting til at spille sammen, siger Laura Kirch Kirkegaard.

Men hun mener ikke, at det er kvindekrisecentrene alene, der skal løfte opgaven.

Rapport om sikkerhed på kvindekrisecentre

I udarbejdelsen af undersøgelsen har Landsorganisation af Kvindekrisecentre og CERTA inviteret 55 danske kvindekrisecentre til at deltage, hvoraf 37 har deltaget.

Det er kun Landsorganisation af Kvindekrisecentres medlemmer, der er blevet inviteret til undersøgelsen. Dermed er der 28 danske kvindekrisecentre, der står uden for undersøgelsen.

Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at flere centre foretager risikovurderinger, hvor der ikke er et konsekvent match mellem det aktuelle trusselsbillede og de fornødne modforanstaltninger. 

Derudover bliver der i rapporten anbefalet en række tiltag, der skal forbedre sikkerheden – blandt andet uddannelse af personale, faste procedurer og minimumskrav til fysisk sikring af krisecentrene.

Kilde: Rapport fra Landsorganisation af Kvindekrisecentre og CERTA.

Og den holdning bliver bakket op i rapporten, hvor en anonym krisecenterleder udtaler om sikkerheden:

- Hvis nu der lå en fuldstændig klokkeklar kvalitetsstandard fra enten ministeriet eller et eller andet, hvor man siger: “Jamen, det er sådan her som minimum, at et krisecenter skal være”, så ville halvdelen af krisecentrene i Danmark lukke.

Derfor beder Laura Kirch Kirkegaard om hjælp fra myndighederne.

Ligestillingsordfører vil sætte arbejdet i gang

Ifølge ligestillingsordfører Trine Bramsen (S) er regeringen klar til at handle på Britt Malkiel Nielsens og Laura Kirch Kirkegaards opråb og rapportens konklusioner.

- Kvindekrisecentrene skal jo bruge tiden og ressourcerne på at tage hånd om de kvinder, der typisk efter alt for lang tid har måttet bryde med et forhold og finde tryghed. Så må vi sørge for, at der er nogle vejledninger og noget hjælp at hente, siger hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Trine Bramsen fortæller, at hun allerede har talt med social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om at se på erfaringen med kvindekrisecentre internationalt og krydstjekke med de ønsker, der kommer fra de danske kvindekrisecentre.

Servicelovens paragraf 109 bestemmer krisecentrenes arbejde, men i den er kun støtte og omsorg omfattet – ikke sikkerhed. Det er i modsætning til Norge, som vi ofte sammenligner os med. Der har sikkerhed på kvindekrisecentre sin egen plads i lovgivningen.

Men Trine Bramsen giver Britt Malkiel Nielsen og Laura Kirch Kirkegaard ret:

- Det er ikke rimeligt, at vi overlader denne her opgave til kvindekrisecentrene, siger ordføreren.

Det lyder, som om du er meget villig til at kigge på det her og eventuelt få sikkerheden skrevet ind i loven. Bliver det i denne her regeringsperiode?

- Det håber jeg bestemt. Det her arbejde sætter vi i gang hurtigt. Det spiller ind i den erkendelse, vi som samfund er nødt til at få. Vold kan i værste tilfælde ende i drab. Det skal der gøres noget ved, slutter Trine Bramsen.

Se hele indslaget om den kritiske tilstand på kvindekrisecentre i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY.