Forsvaret planlægger at sende flere soldater til Letland
Truslen om russisk angreb har fået NATO til at opruste kraftigt i Østeuropa. I Forsvaret regner man med, at Danmark skal bidrage med flere soldater.
En gruppe kampsoldater fra Bornholm sniger sig gennem Letlands sneklædte skove. De skal trænge ind bag fjendes linjer og nedkæmpe en russisk morterstilling.
Selvom det kun er en øvelse, bliver det taget dybt alvorligt.
- Jeg regner ikke med, at det kommer til at ske. Men hvis det handler om mit eller mine kammeraters liv, så er jeg parat til at slå russiske soldater ihjel, siger 23-årige Mads, der er konstabel og ligesom andre menige soldater ikke oplyser sit fulde navn af sikkerhedshensyn.
Han er en del af den 800 mand store kampbataljon i Letland. Siden maj har det været en af de fredeligste, men potentielt også en af de farligste missioner i dansk forsvar.
- Selvfølgelig tænker jeg over, at det kunne blive virkelighed. Det tror jeg, at vi alle er bekymrede for. Det ville jo betyde, at Tredje Verdenskrig er i gang, siger Mads.
Flere danske soldater til Baltikum
Sådan vil det formentlig også lyde i fremtiden. For ifølge TV 2s oplysninger har Forsvaret planer om at udvide den danske indsats i Baltikum. Selvom vi i næste måned sender de knap 200 kampsoldater hjem fra Estland, og selvom de danske soldater i Letland skal hjem i maj, så arbejder Forsvaret med planer om at øge det samlede bidrag fra 2024.
Samtidig er det planen at samle indsatsen i Letland med endnu større kampkraft end i dag. Det betyder, at den danske lejr skal udvides, og man arbejder med at etablere faste bygninger frem for de telte, som soldaterne bruger i dag.
Planerne afventer politisk godkendelse og kan derfor ændres – men de fleste regner med, at der i fremtiden bliver brug for danske kampsoldater i Letland.
Det siger også næstkommanderende i den danske lejr, oberstløjtnant Jesper Gehlert.
- Hvis man gør det, så vil det betyde, at vi eksempelvis får flere kamptropper og måske også logistikenheder. Det gør jo, at vi får en endnu mere kapabel kampgruppe, som kan løse flere opgaver og give mere tyngde.
Hvorfor skulle det være nødvendigt at styrke bidraget?
- Det tror jeg, vi alle sammen ved, at vi er jo i gang med – det er de andre lande også – at få styrkeopbygget herovre. Netop for at opretholde den afskrækkelsesprofil, som vi jo har, og som er så vigtig, siger han.
Udbredt frygt i den lettiske befolkning
Lige nu lyder sikkerhedsvurderingen, at der ikke er overhængende risiko for en russisk invasion i de baltiske lande, som alle er del af NATO. Men den russiske præsident, Vladimir Putin, har flere gange – mere eller mindre direkte – truet landene. Og i den lettiske befolkning er der udbredt frygt for, at det en dag kan blive til virkelighed. Det samme siger oberstløjtnant Jesper Gehlert.
- Hvis Rusland får muligheden og tiden til at genopbygge, og vi i NATO fejler med at vise vores sammenhold, så er det ultimative scenarie, at Rusland ønsker at annektere Baltikum og gå ind over grænsen til Baltikum.
Jesper Gehlert er ikke bange for krig nu og her, fordi Ruslands militær er svækket på grund af krigen i Ukraine. Men det kan ændre sig, mener han.
- Hvis ikke NATO, og hermed også vi, viser solidaritet i alliancen, så er jeg bange for, at der er nogle ovre østpå, der tror, at de kan gøre, hvad de vil.
Derfor træner de danske kampsoldater hver dag det værst tænkelige scenarie, og derfor har de blandt meget andet travlt med at nedkæmpe en russisk morterstilling.
- Vi er nødt til at få vores grundlæggende militære færdigheder på plads, så de sidder på rygraden. På den måde ved vi præcist, hvad vi skal gøre, hvis det en dag bliver virkelighed, siger konstabel Mads.
"SKUD KOMMER"
Han lader sin dysekanon med en granat, råber ”SKUD KOMMER”, og så lyder braget, som skulle ramme en af fjendens kampvogne. Ved siden af lyder skudsalver fra kammerater. Og så rykker en anden enhed ind med håndgranater og sprængstof.
Lidt efter kan gruppeføreren besigtige resterne af en morterstilling, som i realiteten består af sønderskudte træskiver.
- Hvis det var virkelighed, så havde vi nok skudt seks-ti soldater og ødelagt to køretøjer, siger Jeppe, der er sergent.
Hvor meget tænker du over, at det her kunne blive virkelighed?
- Jamen, det gør jeg da, fordi man træner jo til virkeligheden. Så ja, det gør jeg bestemt. Det hjælper også til, at man tager det mere alvorligt, lyder det fra Jeppe.
I kølvandet på krigen i Ukraine er der indsat titusinder af NATO-soldater i de østeuropæiske lande. Derudover er man i gang med at opbygge en reaktionsstyrke på 300.000 soldater, der skal være klar til at rykke ud med kort varsel. I Danmark skal der de kommende år bruges milliarder af kroner på flere soldater og mere materiel, så også dansk forsvar kan bidrage mere til sikringen af NATO's østlige flanke.