Ung dansk kvinde forsvundet i 44 år – nu finder TV 2 nyt i sagen
I et landsarkiv i det gamle Østtyskland finder TV 2 et særdeles interessant dokument om et fund på en nordtysk strand.
25-årige Marianne Kristine Egeberg rejste sig fra sin plads, hvor hun havde siddet og spillet kort med sin mor og søster, og forlod færgecafeteriet. Hun var ikke sulten, så hun sprang frokosten over og gik op på soldækket.
20 minutter senere undrede moren sig over, hvor datteren var henne, og hun gik ud for at lede efter hende på færgen.
På soldækket blæste det kraftigt, og der var ingen Marianne Kristine Egeberg.
Hun dukkede heller ikke op, da færgen var i havn.
Den 25-årige kvinde var sporløst forsvundet.
Nye oplysninger
9. juni 1978 forsvandt 25-årige Marianne Kristine Egeberg på en færge fra Gedser til Travemünde i Vesttyskland.
Sagen blev efterforsket af politiet, og Rejseholdet trådte også til. Men sagen blev aldrig opklaret og er i dag en af Danmarks største forsvindingssager.
Men nu er der dukket nye oplysninger op, som kan kaste lys over Marianne Kristine Egebergs forsvinden.
Journalister fra TV 2s program 'Som sunket i jorden' har i et landsarkiv i det gamle Østtyskland fundet et dokument, der beskriver fundet af liget af en kvinde på en strand i det gamle Østtyskland.
Liget blev fundet blot to måneder efter, at Marianne Kristine Egeberg forsvandt fra færgen.
Og dansk politi har ikke kendt til hverken liget eller dokumentet.
Forlovet med kendt fodboldspiller
Marianne Kristine Egebergs forsvinden var forsidestof i sommeren 1978.
Primært, fordi sagen forblev uopklaret, men også, fordi hun var forlovet med en af dansk fodbolds største profiler gennem tiden – nemlig fodboldspilleren Morten Olsen.
Morten Olsen, der dengang var 29 år, spillede på dette tidspunkt i Belgien, hvor parret også boede sammen fra 1973.
Mange troede dengang fejlagtigt, at han var med på færgen, men det var han ikke. Og under afhøring fortalte han, at Marianne Kristine Egeberg var frisk, glad og udadvendt.
Han har generelt ikke udtalt sig meget om sin forlovedes forsvinden, men i et længere interview med Euroman i 2021 sagde han:
- Den uvished og det ar, eller nærmere bestemt sår, jeg har rendt rundt med gennem mit liv lige siden, heler sig aldrig.
Og tilføjede:
- Især uvisheden er det værste.
Kendte færgen godt
Marianne Kristine Egeberg voksede op ved Nykøbing Falster med en mor, der var sygeplejerske, og en far, der var kriminalbetjent.
Hun gik på handelsskolen, men fik senere et arbejde ved Gedser-Travemünde-færgens kontor i Vesttyskland.
Så hun sejlede faktisk jævnligt til og fra arbejde med den færge, som hun senere forsvandt på.
Hun kendte altså færgen bedre end de almindelige passagerer. Det leder til spørgsmålet om, hvorvidt hun med sit kendskab til færgen gemte sig på overfarten for frivilligt at forsvinde?
TV 2 har fået aktindsigt i politiets efterforskning af sagen, der tæller over tusind dokumenter. Og her fremgår det, at politiet efterforskede internationalt.
I rapporten står der blandt andet:
“Alt i alt er færgen blevet minutiøst gennemsøgt tre gange uden at finde spor af forsvundne. Det kan oplyses, at moren opbevarede den forsvundnes pas og penge.”
Intet tydede altså på, at Marianne Kristine Egeberg havde gemt sig på færgen for at rejse videre gennem Europa.
Tværtimod konkluderede politiets efterforskning, at Marianne Kristine Egeberg formodentlig endte sine dage i Østersøen.
Og er det tilfældet, har det næppe været ved et uheld, fortæller en skibsingeniør.
Man kunne kravle over gelænderet
Hans Otto Kristensen har været medlem af Dansk Færgehistorisk Selskab i godt 30 år og husker selvfølgelig sagen om den forsvundne Marianne Kristine Egeberg.
Han bladrer i en mappe med gamle billeder og tegninger af Gedser-Travemünde-færgen og peger på et billede af soldækket.
- Der er gelænder hele vejen rundt om færgen. I dag laver man dem lodrette, men dengang var de vandrette, så man kunne i princippet kravle over, forklarer Hans Otto Kristensen om færgens gelænder med de vandrette balustrader.
Men hvis hun var havnet i Østersøen – enten ved en forbrydelse eller selvmord – hvorfor fandt man så aldrig liget?
Et lig kan drive i land
Hvis en person falder i vandet og er død, vil den døde krop det første stykke tid ligge og flyde i overfladen i den såkaldte flydefase. Det forklarer retsmediciner Søren Christoffersen fra Syddansk Universitet.
- Og den flydefase er afhængig af, hvor meget opdrift der er i liget. Opdriften er afhængig af den luft, der måtte være i liget – typisk i lungerne, men derudover i tøj eller en taske, siger Søren Christoffersen.
Han peger på, at der typisk går en halv til en hel time, før liget synker mod bunden.
- Og så ligger liget egentlig der i et stykke tid. På et eller andet tidspunkt kommer der så meget gas i liget, at det vil begynde at stige mod overfladen, siger han.
Ifølge Søren Christoffersen er det en mulighed, at liget herefter driver i land et sted.
Det er altså ikke usandsynligt, at Marianne Kristine Egeberg er havnet i vandet, sunket ned til havbunden for derefter at stige op til overfladen igen og drive i land et sted.
På det tidspunkt, hun forsvandt fra soldækket, var færgen nået over halvvejs på sin rute. Altså tættere på det nordlige Vesttyskland end Gedser på Falster.
Derfor tager TV 2 til det gamle Østtyskland for at lede efter spor efter et uidentificeret kvindelig, som skulle være skyllet i land i tiden efter Marianne Kristine Egebergs forsvinden.
Et lukket DDR
Her er det vigtigt at huske på, at Tyskland i 1970’erne var opdelt i Østtyskland (DDR) og Vesttyskland (BRD). Og der var store forskelle på de to steder.
Hvor Vesttyskland var orienteret mod de vestlige lande og medlem af NATO, var Østtyskland vendt mod Sovjetunionen og med en levestandard, der var langt under den vestlige.
Mange tusinde mennesker forsøgte at flygte fra Østtyskland via Østersøen, og derfor havde staten et stort fokus netop på landets kystlinje.
Nogle klarede flugten, mens andre døde.
Og hvis der skyllede lig i land, var det først og fremmest et spørgsmål om national sikkerhed hos de østtyske myndigheder, forklarer Thomas Wegener Friis, der er DDR-forsker og altså ekspert i det gamle Østtyskland.
- Østtyskland var fuldstændig besat af at kontrollere, hvem der tog over statsgrænsen. Over 5000 forsøgte at tage springet hen over Østersøen. Der var nogle hundrede, der klarede det, men dælme også nogle, der ikke gjorde, siger Thomas Wegener Friis.
Han forklarer, at hvis der skyllede nogen i land, ville det først og fremmest være et spørgsmål om national sikkerhed.
- Efterforskningen af de lig skulle foregå i et lukket kredsløb, siger Thomas Wegener Friis.
Her ville man undersøge identiteten på liget, og hvis det ikke var en af deres, ville myndighederne ikke fortælle det til nogen.
- Man ville sandsynligvis ikke sige noget. Tværtimod. Man skal tænke på, at fra østtysk side var vi her på den nordlige side af Østersøen klassefjenden, forklarer Thomas Wegener Friis.
Det blev blandt andet beskrevet dengang i en Ekstra Bladet-artikel i maj 1979, hvor politiet efter sigende skulle have kontaktet de tyske myndigheder, fordi nogle danske fiskere havde set et lig i havneindløbet i Warnemünde, der ligger godt 60 kilometer syd for Gedser.
Men i artiklen står der også, at myndighederne afviste det med beskeden om, at der var tale om liget af en mand.
Den udmelding troede politiet ifølge Ekstra Bladet ikke på, og man mente, at de østtyske myndigheder tilbageholdt information som en del af noget politisk.
Men i dag er der bedre adgang til myndighedernes arkiver, og derfor lykkes det TV 2s journalister at finde frem til et dokument, der kan blive et muligt gennembrud i hele forsvindingssagen om Marianne Kristine Egeberg.
Et kvindelig skyllede i land
For på et landsarkiv i den lille by Greifswald er der samlet tusindvis af dokumenter fra de østtyske myndigheder gennem tiden, og her dukker noget yderst interessant op.
Der er nemlig registreret to uidentificerede lig i tiden efter Marianne Kristine Egebergs forsvinden. Ingen af disse lig er omtalt i det danske politis omfattende efterforskning af sagen.
Det ene lig blev fundet 6. september 1978, men man fastslog ikke kønnet, og det er derfor ikke lige så interessant som det andet lig.
For her kunne man med sikkerhed sige, at der var tale om en død kvinde.
Liget var skyllet op på en strand i byen Glowe 20. august 1978 – altså godt to måneder efter Marianne Kristine Egebergs forsvinding.
Findestedet var tæt på en ferielejr for børn, og det var lejrlederen, der klokken 08.05 om morgenen fandt liget og straks alarmerede politiet.
Hvis det skulle være Marianne Kristine Egeberg, skulle hun være drevet 250 kilometer mod øst fra færgen.
Bestemt ikke usandsynligt
Om det ville kunne lade sig gøre, kan oceanografen Torben Vang give svar på.
Han har ekspertise inden for strømforhold og var blandt andet med til at finde Kim Walls ligdele i ubådssagen i 2017.
- Uanset strømmen ville hun kunne være endt overalt, fortæller Torben Vang, da han bliver præsenteret for sagen og ikke mindst for Marianne Kristine Egebergs beklædning, som han ikke mener, at der har været meget opdrift i.
Altså er hun formentlig ret hurtigt sunket mod bunden. For at man kan kortlægge, hvor hun kan være drevet hen, kræver det data på vind og vejr for forsvindingsdagen og tiden efter.
Ifølge DMI's oplysninger kan man finde frem til, at der var gode, stabile vejrforhold med en rolig, stabil vind fra vest 9. juni 1978.
- Hvis vinden konstant har været fra vest i hele perioden – og det er der noget, der tyder på – så er det bestemt ikke usandsynligt, at det er hende, man har fundet, siger Torben Vang.
Han forklarer, at det passer med, at liget har ligget i området og er båret ind mod kysten.
Der mangler dog stadig noget helt afgørende information for at kunne fastslå, at det er tale om Marianne Kristine Egeberg.
Og den information skal findes et andet sted end på landsarkivet.
For i dokumentet fra arkivet fremgår det, at kvindeliget blev sendt videre til en retsmedicinsk afdeling for nærmere undersøgelser.
Det afgørende dokument
Ved sådan en undersøgelse vil man blandt andet kunne se en beskrivelse af ligets udseende, eventuelle kendetegn, påklædning og ikke mindst dødsårsagen.
Og der findes en rapport fra den undersøgelse.
Men det kræver, at de tyske myndigheder vil udlevere rapporten.
TV 2 har kontaktet den retsmedicinske afdeling, der dengang udarbejdede rapporten, og forklaret sagen, og hvor afgørende detaljerne er for, at Marianne Kristine Egebergs efterladte måske kan få vished.
Men man vil ikke udlevere rapporten til TV 2 og kommer ikke med yderligere forklaring på hvorfor.
TV 2 har været i kontakt med Morten Olsen, der ikke har ønsket at medvirke.
Se ‘Som sunket i jorden’ torsdag aften klokken 20.00 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.