Christian Degn.
Degn vil være far

Drømmen smuldrede, da Christian Degn fik hård besked: - Det var mig, den var gal med

Christian Degns sædkvalitet er stærkt nedsat – og hvis vi ikke kan tale om det uden at forbinde det med skam, kommer vi ingen vegne, mener han.

Der sad han. Alene i sin stue og kiggede rundt på hullerne i væggen.

Alle billederne var væk, fordi Christian Degn og hans daværende kæreste var gået fra hinanden. Og mens han sad der, gik det op for ham.

Han havde brug for meget mere end Polyfilla for at lappe det her.

For væggen var billedet på ham selv: en forladt Christian, fuld af huller i livet og i sin maskuline selvtillid.

Ikke nok med at han var blevet single, så havde han kort forinden også fået en ny præmis at leve med.

Prøver viste, at hans sædkvalitet var virkelig dårlig. Et ord, han nu har lært, at man ikke bør bruge.

Det hedder "nedsat", og i Christian Degns tilfælde "stærkt nedsat".

Men uanset ordvalget ændrer det ikke på de følelser, som gik gennem Christian Degn den aften for mange år siden. Og som har gjort det mange gange efterfølgende.

Det var følelsen af at være utilstrækkelig. Af ikke at fungere som mand. Og af ikke at slå til som menneske.

- Det eneste, man skal kunne som mand, er jo at levere den skide sædcelle, der får slægten til at leve videre. Og jeg så bare et familiestamtræ for mig og tvivlede på, om min gren var vissen, siger han.

Udsigten til det scenarie fik meningen med livet til at virke tvivlsom.

Det største nederlag

Altid har Christian Degn nemlig haft to store drømme for sit liv: Den ene var at blive journalist. Den anden var at blive far.

Men den sidste drøm har længe synet virkelig langt væk.

Det er dog ikke noget, tv-værten har sat mange ord på. Heller ikke offentligt. Faktisk kalder han snarere sin sædkvalitet en mørk skygge, der har fulgt ham i årevis.

Men med sit nye program 'Degn vil være far' håber han at række en hånd ud til de tusindvis af danske mænd, der lever på samme præmis som ham.

Hvor mange mænd har nedsat sædkvalitet?

Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion har siden 1996 monitoreret sædkvaliteten blandt unge danske mænd.

Afdelingen undersøger cirka 300 mænd om året. 

De seneste tal fra 2018 viser følgende:

• 25 procent af de unge danske mænd har en sædkvalitet, der er så lav, at mændene sandsynligvis vil være længere tid om at gøre deres partner gravid.

• 15 procent har en sædkvalitet, der gør, at de formentlig får brug for fertilitetsbehandling for at få et barn.

• 22 procent har en optimal sædkvalitet.

Kilde: Rigshospitalet.

For dårlig sædkvalitet er blevet et generationsfænomen, og vi er nødt til at tage det "pisse alvorligt", mener tv-værten.

- Hvis ikke vi til en start kan snakke om det her, uden at det skal være forbundet med en følelse af skam og af ikke at slå til som menneske, så kommer vi ingen vegne, siger han.

Men hvor 43-årige Christian Degn har set og hørt mange modige kvinder italesætte deres fertilitetsproblemer, har han oplevet mændene som tavse. I hvert fald indtil deres problem var løst.

Derfor besluttede han sig for at have "røv nok i bukserne" til at sætte fokus på emnet i en tv-serie, der tog udgangspunkt i ham selv. Og da han tændte kameraet, var det med frygten for, at han potentielt inviterede hele Danmark ind i sit livs største nederlag.

At det så skulle ende med en lille Vagn, kunne ingen vide.

Men før vi når dertil, skal det handle om alle de år, hvor Christian Degn stadig tvivlede på, om det nogensinde skulle lykkes ham at blive far.

Hvem af os er sorteper?

Den første tvivl kom, da Christian Degn stadig var sammen med sin daværende kæreste. Eller rettere sagt kom den med de nederlag, de oplevede måned efter måned.

For det burde ikke tage mere end et år for et par at blive gravide, hvis de har regelmæssig sex.

Men sådan gik det ikke for Christian Degn. Og det satte gang i "parforholdets udgave af sorteper", som han kalder det.

Hvem af os er det, den er gal med?

Svaret sad Christian Degn tilbage med kort efter på en bænk uden for Rigshospitalet, da han havde fået undersøgt sin sædkvalitet.

Hans daværende kæreste skulle noget andet. Det var helt fair. Men når Christian Degn ser tilbage, ville han ønske, at han ikke var taget alene afsted.

For det blev et definerende øjeblik for ham.

- Jeg ønsker ikke for nogen, at de skal sidde der alene med en besked, der kan have enorme konsekvenser for deres liv og deres drømme. Der er det rart bare at have nogen ved siden af. Specielt den kæreste, som man kan være allermest bange for går fra én. Fordi det jo var mig, der tabte i sorteper, siger han.

Hvad er normal sædkvalitet?

Ifølge Niels Jørgensen, der er overlæge på Rigshospitalet, bør normal sædkvalitet defineres således: 

  • Sædvolumen på 2 milliliter eller mere.
  • Koncentration på 40 millioner sædceller per milliliter.
  • 50 procent af sædcellerne bevæger sig og er levende.
  • 12 procent af sædcellerne har et normalt udseende.

Da Christian Degn blev testet under optagelserne til ‘Degn vil være far’, var resultaterne af hans sædprøver følgende:

  • Sædvolumen mellem 2,8 og 3 mililiter. 
  • Koncentrationen lå mellem 17 og 26 millioner sædceller per milliliter.
  • Mellem 0,5 og 1 procent af sædcellerne havde et normalt udseende. 

Dermed ligger hans sædkvalitet i den "allertungeste ende", der kaldes stærkt nedsat, forklarer Niels Jørgensen.

Selvom Christian Degn jo godt forstod, hvad der var blevet sagt, var det svært for ham at sige det videre til sin daværende kæreste i telefonen.

- Måske var det også ret meget, fordi jeg ikke havde lyst til at fortælle, hvad der egentlig var kernen i det hele. At det jo var mig, den var gal med.

Fremtiden var pludselig blevet tåget.

Verdens bedste far

Fra en tidlig alder gik Christian Degn rundt og tænkte, at han ville blive verdens bedste far.

Hans venner havde længe planer om at give ham en T-shirt, hvor det stod på.

I 20’erne blev det til, at Christian Degn kækt gik rundt og sagde, at han helt sikkert skulle have tre børn. For fik man to, var det som at spille uafgjort med livet.

Det var jo latterligt sagt, men ønsket var rent, siger han.

- Drømmen om at blive far hænger sammen med troen på at have noget at byde ind med i verden. Jeg vil gerne se mine gener gå videre og være med på det eventyr, det er at se et lille barn vokse op.

I lyset af det ramte virkeligheden hårdt.

Gaven i erkendelsen

På sin første fødselsdag efter bruddet med sin daværende kæreste gik Christian Degn i stå for enden af sin seng.

Hvor gammel han blev, har han ikke lyst til at sige af hensyn til hende. Men i et kvarter sad han og stenede ud i luften.

- Med kæmpe melankoli på skuldrene sad jeg der i boksershorts og tænkte: "Det var virkelig ikke sådan her, du troede, dit liv skulle være. At du skulle nå hertil, være single og ikke have fået familie og børn. I flertal."

Alligevel var der også en gave i erkendelsen. Nemlig at det var hans eget ansvar at prøve at gøre noget ved situationen.

Der må jo være en dygtig doktor, der kan finde den ene, der dur. Og så må jeg så se, om jeg kan finde den ene kvinde, der synes, at jeg dur

Christian Degn

Og det er noget, Christian Degn har været glad for i den tid, der er gået. At han trods alt er udstyret med en optimistisk og konstruktiv hjerne.

For selvom der skulle gå mange år, hvor han balancerede mellem håb og frygt, opgav han aldrig sin drøm om at blive far.

Han blev ved med at tænke, at der jo for pokker kun skulle én sædcelle til.

- Så må der jo være en dygtig doktor, der kan finde den ene, der dur. Og så må jeg så se, om jeg kan finde den ene kvinde, der synes, at jeg dur. Og så tager vi den derfra, tænkte Christian Degn.

Ikke noget shortcut

Selvom Christian Degn ikke havde en kæreste, gjorde han sit for at prøve at forbedre sin sædkvalitet.

I begyndelsen troede han, at det handlede om at drikke færre dåseøl og dumme Gajol-shots. Måske skulle han også spise sundere og motionere mere.

Og en sund livsstil skader ikke. Men Christian Degn fandt også hurtigt ud af, at der ikke var et shortcut.

For langt de fleste mænd med nedsat sædkvalitet er den primære skade nemlig sket i fosterstadiet.

Hvis testiklerne her bliver udsat for hormonpåvirkende stoffer, er der ikke meget at gøre senere hen – uanset hvor sundt og kemikaliefrit man lever.

Derfor er det for langt de fleste mænd ikke deres egen skyld, hvis de har nedsat sædkvalitet.

For Christian Degn føltes det dybt uretfærdigt. Og det ramte jo ikke kun ham.

Det har jo også bare prikket til noget i dem om, at der er noget, vi mangler her i livet

Christian Degn

Den 43-årige tv-vært er sikker på, at hans forældre også har været kede af det i de mange år, hvor der ikke kom børnebørn til.

For ligesom spørgsmålet ramte ham, ramte det også dem.

"Skal I ikke snart have nogle børnebørn?" spurgte deres venner og bekendte.

- Det har jo også prikket til noget i dem om, at der er noget, de mangler her i livet, siger Christian Degn.

Hans far begyndte at afvæbne med en joke. At han efterhånden troede, chancen for, at de fik en gravhund, var større.

Men selvom de aldrig har presset på, vidste Christian Degn godt, at det jo også fyldte noget for dem.

Derfor stod han en dag hjemme i køkkenet med tårer i øjnene og sagde: "Prøv at høre, jeg er ked af det."

- Jeg følte bare et behov for at række ud til dem, så vi kunne tale om det, siger han.

De gav ham et stort kram. Og sagde vist også: "Find nu en kæreste først, og så må vi se."

Uanset hvad var det rart at få en ventil.

Spurgte nogen Christian Degn selv, om han ikke skulle til at finde en kæreste og få familie, gled han af på spørgsmålet.

- Det handler jo om at finde den rigtige, kunne han sige.

Men i virkeligheden var han bange for, at det måske aldrig ville lykkes ham at finde en kæreste, der ville have børn med ham.

Et neonskilt over hovedet

Trods Christians Degns optimisme bød årene med uvished også på en mørk periode. Og i virkeligheden varede den nok længere, end han lige troede.

Måske et par år.

Det var ikke sådan, at man nødvendigvis kunne mærke det på ham.

Han stod op hver dag som alle andre. Passede sit arbejde som journalist, løb løbeture, så venner og gik i byen med håbet om at finde den eneste ene.

Det skøre er, at jeg aldrig har følt, at nogen ikke gad mig på grund af det. Det var bare inde i mit hoved

Christian Degn

Han prøvede at holde fokus på alt det positive i sit liv.

Hver morgen, når han loggede ind på sin arbejdscomputer, blev han mindet om det næste, han kunne se frem til. For hans kode var altid noget, han glædede sig til – som "Smukfest" eller en rejse til "Toscana".

Alligevel tænkte han også stadig på sin sædkvalitet dagligt.

I begyndelsen havde han ikke rigtigt lyst til at tale om det af frygt for, at det kunne få nogen derude til at vælge ham fra.

For det føltes nogle gange som at rende rundt med et neonskilt over hovedet.

"Jeg er ham med dårlig sædkvalitet".

Fordi Christian Degn samtidig blev et mere og mere kendt ansigt, var han også bange for, at det pludselig ville stå på en eller anden forside – og at det så ville gøre det endnu sværere for ham at finde kærligheden.

At rumme sine bekymringer

Som årene gik, begyndte han dog langsomt at turde sige det til flere. Og der var især tre-fire venner, han betroede sig til.

Heriblandt to veninder, som sagde, at hvis han fandt den rigtige kvinde, og hun var vild med ham, så ville hun være skideligeglad med hans sædkvalitet.

Det har Christian Degn ikke selv følt sig overbevist om. Men når han i dag ser tilbage, kan han godt se, at de havde ret.

Jeg vidste jo, at jeg havde den her drøm. Og jeg holdt så hårdt fast i den drøm, så jeg tænkte: "Det går bare ikke"

Christian Degn

Mødte han en kvinde, der fangede hans interesse, fortalte han hurtigt om sin sædkvalitet.

Det var mere straight up for den anden at kunne vælge til og fra, tænkte han.

- Og det skøre er, at jeg aldrig har følt, at nogen ikke gad mig på grund af det. Det var bare inde i mit hoved, siger Christian Degn.

Derfor tøver han heller ikke med at sige, at samtalerne med hans nære venner har været en virkelig stor hjælp.

- Pointen med de snakke er jo i virkeligheden at lære at rumme sig selv og sine bekymringer. Og hen ad vejen har samtalerne gjort, at jeg er blevet mere afklaret med at kunne leve med præmissen: Det kan godt være, at det ikke lykkes, men jeg bliver nødt til at tro på det.

Ufrivillig barnløshed i tal

I dag fødes hvert tiende barn efter en eller anden form for fertilitetsbehandling.

Ufrivillig barnløshed rammer 15 til 25 procent af alle par og kan dermed betegnes som en folkesygdom.

Det lykkes for omkring 70 procent at få mindst et barn inden for fem år efter start på fertilitetsbehandling. 

Det betyder også, at det for 30 procent ikke er lykkedes at få mindst et barn efter fem år – på trods af at den danske fertilitetsbehandling er af høj kvalitet.

Kilde: Vidensråd for forebyggelse og Rigshospitalet.

Efterhånden følte Christian Degn sig også nødsaget til at tænke mere over, hvem han datede.

Både for sin egen og for hendes skyld.

Han turde ikke ende med at forelske sig i en kvinde på omkring 40, der ligesom ham kunne have udfordringer med at få børn. Så kunne det måske blive helt umuligt.

- Så der er ting, jeg ikke har givet en chance, siger han og er bange for, at det lyder helt kynisk.

- Men jeg vidste jo, at jeg havde den her drøm. Og jeg holdt så hårdt fast i den drøm, så jeg tænkte: "Det går bare ikke."

Da han selv rundede 40, kunne han til gengæld have sat sig på sengekanten igen. For der var ingen forandring sket.

"Shit, mand, du er stadig ikke blevet far," tænkte han.

- Men jeg tænkte også, at hvis jeg skulle dø nu, på ulykkelig vis, så ville jeg sige, at jeg har haft et megafedt liv. Jeg har oplevet en masse fantastiske ting, og det er om at se det positive i det, der så er, siger han.

Hvad Christian Degn ikke anede, var dog, at det hele ventede på ham lige rundt om hjørnet.

Kort herefter mødte han nemlig Trine. Og livet slog en kolbøtte – mens skæbnen skruede gevaldigt op for tempoet. Og ikke mindst for lykken.

- Det skal være med dig

Deres første date var tre dage lang.

På dag to fortalte Christian Degn hende om sin sædkvalitet – og at han gerne ville lave et tv-program om det.

På dag fem sagde han: "Trine, jeg ved ikke lige hvordan og hvorledes. Men jeg ved, at det skal være med dig."

Så tegnede han tre bokse i luften. "Ja", "nej" eller "måske"? Og Trine tegnede et luftkryds i "ja".

Hun ville gerne være hans kæreste.

Vi havde jo stadig et fælles problem, og det var mig

Christian Degn

Selvom alt gik hurtigt, føltes det aldrig sådan. Det føltes bare rigtigt.

Efter tre måneder kvittede 31-årige Trine Johst Vammen p-pillerne. For hvad var chancen lige for, at hun skulle kunne blive gravid?

Christian Degn gik i gang med optagelserne til ‘Degn vil være far’, og de indstillede sig mentalt på at skulle i gang med en fertilitetsbehandling.

- For vi havde jo stadig et fælles problem, og det var mig, siger Christian Degn.

Men midt i det hele ændrede alt sig pludselig.

Imod alle odds

En dag ringede Trine og hyperventilerede i telefonen. Hun var blevet gravid, helt naturligt og mod alle odds.

Christian Degn kalder det for et mirakel. Men det gør lægerne ikke. For så længe der er en velfungerende sædcelle, skal det ske for nogen. Chancen er bare meget, meget lille.

I dag er den selvsamme stue, hvor Christian Degn engang sad og kiggede på hullerne i væggen, fyldt med babylegetøj.

På puffen ligger lille Vagn på et halvt år og smiler over hele hovedet. Med store, nysgerrige øjne og to tænder i undermunden.

Intet barn burde blive født ud i en verden, hvor man ikke kan blive far

Christian Degn

Christian Degn græder meget mere, efter at Vagn er kommet.

Især bliver han rørt over sangtekster – for eksempel Minds of 99’s ‘Emil’.

"Når jeg kigger på dit smil, så tænker jeg på verden, bare uden smerten," synger de.

Og de ord rammer Christian Degn.

- Intet barn bliver født til at lave krig eller slå ihjel. Og intet barn burde blive født ud i en verden, hvor man ikke kan blive far, siger han.

Derfor har tv-værten også et opråb.

Andre er ikke lige så heldige

Christian Degn håber, at hans historie giver håb for andre og gør noget ved debatten. At den giver anledning til, at andre mænd får deres bekymringer ud i lyset og føler sig lidt mindre alene.

Og så håber han, at der er nogle politikere, der vil kigge på det her felt. Give flere penge til forskning, samtalegrupper og anden hjælp til alle de mænd, som rammes af det her problem.

For som han siger:

- Det er ikke min skyld, at jeg blev født med det her problem. Det er heller ikke andre mænds – og det er svært at rådgive andre til at være lige så heldige som mig. Så vi bliver nødt til at finde ud af, hvad det her handler om. Et dyr, der ikke kan reproducere sig selv, uddør jo i længden.

Derudover er der også en anden ting i det.

Selvom Christian Degn blev far, er problemet der jo stadig inde bagved.

Gør han sig forhåbninger om en dag at gøre Vagn til storebror, aner han ikke, om det kan lykkes.

Og han har det ikke godt med, at Trine måske skal igennem en hård fertilitetsbehandling på grund af ham.

Det synes han ikke er fair.

Se premieren på 'Degn vil være far' tirsdag 21. februar klokken 20.50 på TV 2 og allerede nu på TV 2 PLAY.