Hun vidste, at hun ikke ville blive gammel – og planlagde sin egen begravelse
Præst fortæller, at det er "fantastisk", når en afdød har tænkt over sin begravelse.
21-årige Amalie Noes Vilslev sad i sofaen på sit værelse på hospicet på Frederiksberg, hvor hun boede i den sidste tid.
Hun sad der med sin barndomsveninde Julia Rosenkvist og noterede, hvordan hun kunne tænke sig, at hendes begravelse forløb. Helt ned i detaljerne.
Måske hun kendte en, der kunne male på hendes urne, så den blev lidt mere personlig?
- Så skal jeg bare købe den først, sagde hun og scrollede ned over Google-søgningen, der viste en masse billeder af urner, sagde hun i TV 2 ECHOs dokumentar ’Amalie skal dø’.
Julia Rosenkvist grinede af det absurde i at være på urne-shopping.
Amalie Noes Vilslev ville gerne have, at det var mere almindeligt at snakke om døden. Fordi ”vi skal alle sammen igennem den”.
- Jeg ville ønske, at det var et helt almindeligt emne. Ligesom drengeproblemer, shopping eller whatever.
Det er noget, som sognepræst i Tårnby Kirke Karsten Møller Hansen synes, er en god idé.
- Jeg har oplevet det nogle gange, og det er fantastisk hver gang. Så lever de også med i begravelsen, siger han.
Amalie Noes Vilslev fik en lungetransplantation i 2020.
Sommeren 2022 kunne hendes krop ikke mere, da den var begyndt at afstøde dem. Hun vidste godt, at hun skulle dø.
Valgte venindes kjole til sin begravelse
Et kamerahold havde fået lov at følge Amalie Noes Vilslev i hendes sidste tid.
På sofaen med veninden ved sin side udfyldte Amalie Noes Vilslev en pamflet, hvor ordene ”Min sidste vilje” var trykt på forsiden. Hun skulle blandt andet forholde sig til, om hun ville have sit eget tøj på.
Det ville hun gerne. Måske en glimmerkjole? I hvert fald noget tøj, der er ”fucking fedt”, sagde hun.
- Det skal være mig. Jeg har også lige købt nye Prada-solbriller, sagde hun.
Det skulle være hende helt ned i detaljen. Og hvis hendes urne skulle males på, skulle hun købe selve urnen først. Så hun googlede det, men ”en sej urne” er en lidt underlig Google-søgning, syntes hun.
Det var vigtigt for hende at beslutte, hvad der skulle ske, når hun ikke længere var her. Blandt andet ved at skrive afskedsbreve til sin familie, men også at beslutte, hvordan hun ville have sin begravelse.
- Det er syret at skulle forholde sig til sin begravelse og død. Jeg er 21 år, sagde hun.
Hun havde også sagt til en af sine veninder, Julie List, hvad hun godt ville have, at hun havde på i kirken.
- Amalie elskede sommerfugle og farven lilla. Så selvfølgelig skulle jeg have en lilla kjole med sommerfugle på.
Kjolevalget afspejlede også Amalie Noes Vilslevs ønske for dagen. Den skulle nemlig være hyggelig og ikke trist. Hun ville ikke have, at folk var kede af det, selvom Julie List havde svært ved at holde tårerne tilbage, da hun tog den lilla kjole med sommerfuglene på.
Præst: De lever med
Det er ikke ofte, at Karsten Møller Hansen, sognepræst i Tårnby Kirke, oplever, at en afdød har så specifikke ønsker til sin begravelse.
Når det sker, mener han dog, at det kan handle om at have en form for kontrol, når man ikke længere er her.
- Når man bliver syg, er der ikke specielt meget, man kan kontrollere. For eksempel hvordan man kommer til at have det – både fysisk og psykisk. Men man kan kontrollere begravelsen, siger han.
De efterladte skal ofte træffe beslutninger, de ikke kender svaret på, når en, de elsker, skal begraves. Så det er en kæmpe hjælp for dem – og også for præsten – hvis den afdøde har udtrykt sine tanker.
- Det giver en følelse af, at vi ikke taler forbi den afdøde. Vi taler ikke henover hovedet på hende eller ham, siger Karsten Møller Hansen.
Amalie Noes Vilslev døde 16. august sidste år. Hun blev bisat fra Haderslev Domkirke den 27. august.
Og hun sagde inden, at hun håbede, at hendes historie vil give flere lyst til at tale om døden.
- Ved aftensmadbordet kan man lige tage emnet og fortælle: Hvad vil jeg til min begravelse? Hvordan skal kirken se ud? Skal jeg begraves eller brændes? Og hvilke blomster?