Forskere vil genoplive uddød fugl – har hentet dna i Danmark
Forskerne peger på, at genoplivningen af dronten er et gennembrud inden for biodiversitet, men dansk forsker er uenig.
Amerikanske forskere har flere gange sagt, at de ville genskabe uddøde dyr.
Først var det mammutten, derefter pungulven, som forskerne trods massiv kritik ville vække til live igen.
Senest er det den mauritiske fugl dronten, forskerne fra firmaet Colossal har kastet mere end 200 millioner amerikanske dollars efter at genoplive, og det er et noget smartere valg, mener Mikkel Sinding, der er forsker i forhistorisk dna ved Københavns Universitet.
- Her har du en fugl, der lægger æg, og som du kan ruge ud under en lampe. Det tager sandsynligvis under en måned at ruge sådan et æg ud, så der sparer de noget tid, lyder det i ’Go’ morgen Danmark’.
I modsætning til både mammutten og pungulven er dronten et harmløst dyr, som flere måske kender som den ikkeflyvende og mindre intelligente fugl fra animationsfilmene ’Ice Age’.
Det betyder også, at dronten, hvis det altså lykkes at genoplive den, vil være lettere at have i en zoologisk have end et farligt eller stort dyr som en pungulv eller mammut, lyder det fra Mikkel Sinding.
Dna hentet i Danmark
Selvom de amerikanske forskere har fundet masser af knoglerester fra den uddøde fugl i Mauritius’ sumpe, er det dna fra Zoologisk Museum i København, der kan blive afgørende i forskningen.
I Danmark har knoglerne nemlig været opbevaret ved en koldere temperatur, og det er derfor lykkedes forskerne efter ti år at udtrække et næsten fuldendt fuglegenom af knoglerne, altså drontens dna, lyder det fra Mikkel Sinding.
Men det vil ikke være muligt at lave en én til én-version af dronten på baggrund af det danske materiale, forklarer den danske forsker.
- Der vil være dele af dna, man aldrig kan genskabe, og der vil også være dele af dna'et, man aldrig vil kunne samle korrekt.
Forskerne vil derfor tage celler fra eksempelvis en høne eller en due for så at modificere det, så det passer til dronten, der så bliver en såkaldt proxy.
Kan det redde biodiversiteten?
De amerikanske forskere kalder drontens uddøen for menneskeforskyldt, og der argumenteres for, at deres forskning kan være et gennembrud inden for biodiversitet.
Men det handler også om penge, mener Mikkel Sinding.
- Teknologien, der bliver udviklet, vil være meget attraktiv for fjerkræsindustrien for eksempel. Så de kommer nok også til at lave nogle rigtig gode penge, vurderer han.
Og Mikkel Sinding er også skeptisk i forhold til, at teknologien vil redde verdens biodiversitet.
FN anslår, at mere end en million arter står til at uddø dette århundrede, så mennesket vil på ingen måde kunne følge med.
- Problemet med biodiversitetskrisen er også, at vi ikke ved, hvad vi mister. Det er ikke kun dyr, det er også planter og alt muligt andet, siger Mikkel Sinding.
Mikkel Sinding så derfor hellere, at mennesket forsøgte at redde truede biosystemer og arter i stedet for at forsøge at genskabe uddøde arter, som alligevel ikke kan sættes tilbage i naturen.
Se hele interviewet med Mikkel Sinding i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY