NATO kommer med kras kritik af dansk forsvar
Internt notat afslører hård NATO-kritik af dansk forsvar. Der er brug for massive investeringer for at leve op til kravene, lyder det fra analytiker
Selvom der de kommende år bliver investeret et trecifret milliardbeløb i modernisering af dansk forsvar, er der lang vej, før Danmark lever op til NATOs krav – de såkaldte styrkemål.
Hidtil har offentligheden været forment indblik i NATO's seneste kritik af dansk forsvar. Da den nyeste evaluering blev offentliggjort i oktober 2022, var stort set alle vigtige pointer gemt bag sorte overstregninger bortset fra konklusionen, som endnu en gang lød på, at Danmark investerer alt for lidt og alt for langsomt
Nu kan TV 2 ud fra et internt notat fra Forsvarsministeriet løfte noget af sløret for, hvor det er Forsvaret ikke lever op til NATO's krav – de såkaldte styrkemål.
Værst ser det ud med styrkemålet om, at Danmark fra 2028 har indført et kort- og langtrækkende luftforsvar. Det kan for eksempel være de meget omtalte Patriot-missilsystemer.
Det samme gælder kravet om, at Forsvaret skal yde støtte til indsættelse af egne og allierede styrker. Det som også kaldes host nation support eller værtsnationsstøtte.
I notatet er begge mål markeret med rødt, fordi NATO kritiserer, at ingen af dem er opfyldt.
- Det her er et stort problem for dansk forsvar, og det er noget politikerne er tvunget til at tage alvorligt, siger forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen, der har en årtier lang karriere i Forsvaret bag sig.
Herunder kan du se den samlede NATO-vurdering, som den fremgår af det lækkede citat. Delmål er markeret grønt for opfyldt, gult for delvist opfyldt og rødt for ikke opfyldt.
Hans Peter Michaelsen forklarer, at man fra politisk side i en årrække "har set stort" på materielle krav til Forsvaret for i stedet at levere på internationale operationer som eksempelvis i Afghanistan.
- Men nu er truslen mod vores eget nærområde blevet så alvorlig, at vi er nødt til at levere på NATO's krav. Det handler om vores egen sikkerhed, og i tilfælde af en krise har vi ikke råd til at være i bad standing hos NATO, lyder det fra forsvarsanalytikeren.
Danmark mangler kampkraft
I Forsvarsministeriets notat er en række styrkemål angivet som gule, fordi Danmark kun delvist lever op til kravene.
Det gælder opgraderingen af Hærens 1. Brigade fra en såkaldt mellemtung til en tung infanteribrigade i 2032.
Hvis det skal ske, er der brug for mere panser i form af flere infanterikampkøretøjer og kampvogne. På den front bliver Danmark kritiseret for manglende ”kampkraft, antal enheder, logistik, luftværn og ammunitionslagre”.
Det samme gælder antallet af de nye F-35-kampfly, hvor NATO's forventning er, at Danmark opgraderer fra bestillingen på de nuværende 27 fly til 35-40 fly. Her er der tale om en dyr post, da hvert fly koster mindst en halv milliard kroner.
Kritikken er alvorlig, fordi Danmark i dag har et forsvar, der reelt ikke kan gå i krig, siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
- Hærens 1. Brigade ligner mest af alt et fatamorgana og ville ikke kunne løse opgaven, hvis den blev sendt i krig i morgen. Den vil være totalt afhængig af hjælp fra andre NATO-lande, og det er meget langt fra den selvstændige troppeenhed, vi har lovet NATO med udgangen af næste år, siger Peter Viggo Jakobsen.
NATO's krav vil få større betydning
Selvom Danmark i mange år ikke har efterlevet NATO's styrkemål, er det ikke længere en holdbar kurs, lyder det også fra Forsvarsministeriet, der fastslår, at politikerne i det kommende forsvarsforlig skal give NATO's krav til Danmark førsteprioritet.
- Det nye forsvarsforlig skal udmøntes, så det danske forsvar kan indfri de forventninger, der opstilles til NATO's kollektive forsvar og vores kerneallieredes forventninger til Danmark, lyder det i notatet.
Samme toner kan man høre i regeringsgrundlaget, hvor der står, at:
- NATO er hjørnestenen i Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik. Danmark skal derfor støtte NATO's planer om et styrket forsvar og større evne til afskrækkelse med styrker på højere beredskabsniveau i forsvaret mod truslen fra Rusland.
- Der er ingen tvivl om, at den manglende opfyldelse af NATO's styrkemål vil få en højere prioritet i det kommende forsvarsforlig. Situationen nu, hvor der er krig i Europa, er fundamentalt anderledes, end den var for ti år siden, siger lederen af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen.
Svære beslutninger i kommende forlig
Uanset Forsvarsministeriets målsætning om at leve op til NATO's krav vil der blive tale om svære afvejninger i det kommende forsvarsforlig.
Danmark har også mål om at bidrage til EU- og FN-operationer, sikre dansk territorialforsvar og bistå danske civile myndigheder med blandt andet redning til søs.
Derfor lyder anbefalingen i det interne notat, som skal danne grundlag for regeringens forsvarspolitiske udspil og de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig:
- Samlet set vurderes en efterlevelse af NATO-styrkemål at få stor betydning for Danmarks anseelse i NATO og USA, idet styrkemålene dog skal balanceres i forhold til prioriteringer, såsom kapaciteter til nationalt forsvar og internationale indsættelser.
- Det er ikke fordi, at vi bliver smidt ud af NATO, hvis vi ikke lever op til styrkemålene. Men det er klart, at hvis vi fortsat vil være det, som politikerne kalder, et kerneland i NATO, så har vi et problem, hvis vi ikke leverer, siger lektor Peter Viggo Jakobsen.