Ny indsprøjtning kan blive banebrydende for mænd med dårlig sædkvalitet
I årevis har vi behandlet kvinder for mænds problem. Men nu arbejder danske forskere på en behandling, der måske vil revolutionere fertilitetsområdet.
Vi taler om en helt almindelig indsprøjtning. Den gives i overarmen, intet nyt der.
Alligevel kan denne indsprøjtning blive “banebrydende” og en “potentiel verdenshistorie” for tusindvis af mænd og barnløse par, siger læge og ph.d-studerende Rune Holt.
Det er store ord fra en mand, der beskriver sig selv som “lidt forsigtigt anlagt” – altså typen, der ikke sælger en succes, før forskningsresultater er valideret af ligemænd.
Der er projektet ikke endnu. Men da jeg spørger, om jeg alligevel kan skrive det i artiklen, siger han ja.
- For det er det, vi tror på. Hvis det her kommer ud med et positivt resultat, så forventer vi, at det bliver en verdenssensation.
I årevis er det nemlig kvinderne, der er blevet behandlet, hvis et par ikke kunne få børn. Selv hvis det er hendes mand, der har problemet. Det er derfor, den nye indsprøjtning måske kan revolutionere fertilitetsområdet.
Håbet er, at de kan tilbyde den inden for et par år. Der er bare lige ét problem.
- Mænd er tunge at danse med, siger Rune Holt med et skævt smil.
Det er svært at få dem til at stille op. Den store, gule stak af informationsflyers på kommoden vidner ellers om ihærdige forsøg på at fange mændenes interesse.
Men ofte kommer henvendelserne fra kæresterne, ikke fra mændene selv. Forskerne er sågar blevet kontaktet af mændenes mødre og svigermødre.
Drastisk fald i mænds sædkvalitet
Dette forskerhold er bare et af mange på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.
Her arbejder danske læger på at forstå – og løse – en af vor tids største gåder.
Nemlig hvorfor så mange mænd har fået så nedsat sædkvalitet, at de har sværere ved at gøre deres partnere gravide – eller måske slet ikke er i stand til det uden hjælp fra en fertilitetsklinik.
Sidste scenarie gælder for cirka 15 procent af de yngre, danske mænd. Og de er ikke alene.
Over det meste af verden ser antallet af sædceller i mænds sædprøver ud til at være faldet drastisk på fire årtier.
Fra 1973 til 2018 er tallet halveret, og skaden er sket på bare 45 år.
Det viser den hidtil største analyse af videnskabelige undersøgelser på området, der udkom første gang med resultater for de vestlige lande i 2017 – og igen i 2022 med opdaterede resultater fra resten af verden, med undtagelse af Afrika.
Og der tegnes fortsat et dystert billede.
I konklusionen lyder det, at mænds faldende sædkvalitet er et stort folkesundhedsproblem, der bør anerkendes som en vigtig faktor for menneskehedens overlevelse.
Det er også store ord. Men faktisk er de ikke helt forkerte.
- Hvis det her ikke kan løses, så har vi et stort problem. På den måde er det truende, siger overlæge på afdelingen, Niels Jørgensen.
Han er en af Danmarks førende forskere i sædkvalitet og medforfatter på begge studier. Og da jeg spørger, hvilket indtryk resultaterne har efterladt hos ham, kommer svaret prompte.
- At vi ikke har styr på det. Det er det, der irriterer mig mest. Vi har identificeret et problem, men vi har ikke styr på årsagen, siger han.
Dog er der ikke udelukkende dårligt nyt, selvom det kan virke sådan.
For hvis udviklingen er selvforskyldt, har vi også en chance for at gøre noget ved det igen.
Og det er altså det, de arbejder for her på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.
De prøver at få styr på det her problem, som verden er havnet i.
Niels Jørgensen er lidt over det hele. Flere gange om dagen krydser han den trafikerede Blegdamsvej, for at gå fra Rigshospitalets høje, grå bygning og over til sædlaboratoriet på den anden side af vejen.
Derfor vil man ofte se en læge passere i kortærmet, hvid kittel. Selv en kold januardag.
- Hvis jeg kom i civil, tror jeg ikke, bilerne ville stoppe, siger han.
Overlægen begyndte sin gang her som medicinstuderende – det var i 1989, før afdelingen overhovedet blev en afdeling.
Derfor er der også en vis tyngde bag Niels Jørgensens ord.
Cirka to dage om ugen sidder han over for mænd med stærkt nedsat sædkvalitet. Og spørger man Niels Jørgensen er et fællestræk for de her mænd, at de faktisk er glade for at være i centrum. Bare i den ene time af et fertilitetsforløb, hvor det faktisk handler om dem.
Ellers bliver de typisk glemt eller talt uden om.
Væk med skyldfølelsen
Ifølge Niels Jørgensen gik forskningen i mænds fertilitet nærmest i stå i 90’erne, da IVF-behandlingen, også kendt som reagensglasbehandlingen havde gjort sit indtog.
“Hvis det gælder om at gøre folk til forældre, så har vi jo løst problemet”.
Sådan lød den gængse tanke, fortæller Niels Jørgensen.
Lige siden har man behandlet kvinder for et problem, der i to tredjedele af tilfældene ligger helt eller delvist hos deres mænd.
- Rent ligestillingsmæssigt er det da uretfærdigt, fortsætter han.
Og selv den avancerede fertilitetsbehandling, vi bruger i dag, løser ikke alle pars problemer. Omkring 30 procent af dem går stadig ikke hjem som forældre.
Måske er det også derfor, der er sket noget med de mænd, Niels Jørgensen møder.
- Skyldfølelsen er trådt ind hos dem, siger han.
Engang var de ude af døren med det samme, de havde fået deres svar. I dag vil de gerne forstå, hvad de har gjort forkert.
Og Niels Jørgensen vil gerne fjerne den skyldfølelse. For langt de fleste er det nemlig ikke deres egen skyld, at de har dårlig sædkvalitet.
Overlægen plejer at sige til dem, at de i virkeligheden nok skal klage til deres forældre over det miljø, de blev undfanget i.
For når det handler om sædkvalitet, så er den vigtigste tid ikke den, vi lever i lige nu.
- Den vigtigste tid var, da vi var fostre, siger han.
Det bliver forskerne efterhånden mere og mere sikre på.
Intet quick fix
Når noget kan rykke ved menneskets evne til at få børn, så er det ikke bare én faktor. Så er det et hav af faktorer, der trækker i den forkerte retning.
- Altså en cocktaileffekt, siger Niels Jørgensen.
- Og når det er gået så hurtigt ned ad bakke, så er der virkelig massive påvirkninger fra noget udefrakommende, fortsætter han.
Afdelingens hovedfokus er alle de hormonforstyrrende stoffer, der er overalt i vores hverdag.
Det kan være plastblødgører, sprøjtemidler – kemikalier af alle mulige slags.
Og en mands kommende sædkvalitet er allermest sårbar for dem i det helt tidlige fosterstadie. Nemlig når testiklerne dannes.
Han kan miste noget af sin sædkvalitet allerede der, hvis den proces bliver forstyrret. Og er skaden først sket, kan der ikke rettes op på sædkvaliteten igen.
For som Niels Jørgensen siger:
- Man kan ikke booste sin sædkvalitet ud over det potentiale, man er født til.
Derfor er der for den gennemsnitlige mand med nedsat sædkvalitet ikke et quick fix.
Men har vores livsstil så slet ikke nogen betydning, spørger jeg, da vi sætter os ned i et lille rum i sædlaboratoriet?
- Jo, det har den. Især hvis man gør noget, der er oplagt forkert, siger Niels Jørgensen.
For man kan gøre en dårlig sædkvalitet endnu dårligere med en “tåbelig livsstil”.
Derfor er hans råd til mændene også, at de skal spise fornuftigt, bevæge sig, lade være med at ryge og drikke for meget alkohol.
- Men hvis du spørger rent videnskabeligt, om vi har bevist, at det hjælper, så er svaret nej, siger han.
- Så man må ikke love mændene, at det hjælper.
Det er også derfor, at den nye behandling – som forskerholdet arbejder på – kan blive banebrydende. Også i Niels Jørgensens øjne.
For den vil måske kunne give en væsentlig del af de her mænd en ny chance for at rette op på den skade, de ellers bare må leve med.
De afgørende 80 dage
På afdelingen virker den mulige verdenssensation som talk of town. Det går under navnet “FITMI” – og folk slynger ordet ud, som om det er kendt af alle.
Efterhånden finder jeg ud af, at det står for First In Treating Male Infertility.
I virkeligheden drejer det sig om en indsprøjtning med et lægemiddel, der i dag bruges til behandling af knogleskørhed.
For ti år siden fandt forskerholdets leder, lægen Martin Blomberg Jensen, nemlig ud af, at det protein, der kan nedbryde knoglerne og føre til knogleskørhed, også findes i testiklerne – og måske kan gøre mænds sædkvalitet dårligere.
Fundet har ført til talrige laboratorieforsøg med sig. Og nu skal "FITMI" altså endeligt bevise, om knogleskørhedsmedicinen kan bruges til at behandle mænd med nedsat sædkvalitet.
Forsøgspersonerne får en indsprøjtning i overarmen, som hæmmer det her protein. Og når manden så kommer tilbage 80 dage senere og afleverer en ny sædprøve, ser der ud til at være flere sædceller i den.
Effekten er dog ikke blivende. Efter yderligere 80 dage vil den aftage igen. For det tager cirka 80 dage for kroppen at danne nye sædceller.
Men i de 80 dage, hvor medicinen virker, har et par altså større chance for at blive gravide.
Det kan betyde, at kvinder, der ellers skulle gennem en reagensbebehandling, måske kan nøjes med en mere skånsom inseminationsbehandling. Og dem, der ellers skulle insemineres, måske kan blive gravide på naturlig vis.
Men der er et men.
Virker ikke for alle
Hvis “FITMI” bliver en succes, vil det ikke være en mirakelkur for alle.
Forskerne har dog grund til at tro, at de kan hjælpe mellem 40 og 60 procent af mænd med nedsat sædkvalitet.
Resultaterne er allerede så markante og lovende, at Rigshospitalet har taget patent på brugen af medicinen.
Men forsøgets daglige leder, Rune Holt, minder mig også om, at det som med al anden uafsluttet forskning stadig kan ende i en blindgyde.
Og så er der det problem med mændene. Det trækker tænder ud.
De er både svære at finde, svære at få til at booke tider, og når de hører om bivirkningerne, så er der flere, der springer fra. Så vil de hellere holde sig til standardbehandlingen.
- Men i forhold til det, deres partnere skal igennem, er bivirkningerne langt mindre. Det har man lidt lyst til at sige til dem, siger Rune Holt.
Alligevel er Rune Holt fortrøstningsfuld. De sidste måneder har givet flere aftaler i bogen. Fortsætter det sådan, er de godt kørende.
Men selv hvis indsprøjtningen ender med at blive verdens første behandling mod nedsat sædkvalitet, så ændrer det ikke på Niels Jørgensens grundlæggende irritation.
For selvom det måske afhjælper problemet for en gruppe, har vi stadig ikke styr på, hvorfor så mange mænd, kvinder og par er infertile.
Der er stadig ingen ultimative beviser eller samlet videnskabelig forståelse.
Men det kan undersøgelser af 5000 infertile par forhåbentlig lave om på.
Rigshospitalets Afdeling for Reproduktion og Vækst er nemlig involveret i et stort forskningsprojekt, som indsamler verdens største gruppe af infertile par.
De kommer fra Danmark og Sverige, skal undersøges grundigt og følges af forskere og fertilitetslæger gennem resten af livet.
Håbet er, at det kan give os svar på de uafklarede spørgsmål, vi stadig står med.
Så vi kan få ryddet op i de faktorer i vores hverdag, som mistænkes for at gøre så stor skade. Så vi får en hel palette af behandlinger til barnløse par i fremtiden. Og ikke mindst så vi får en viden om, hvilke sygdomme der kan ramme infertile mænd og kvinder senere i livet.
Men det kommer til at tage tid. Og derfor bliver det også en anden end Niels Jørgensen, der må kigge på resultaterne til sidst.
For til den tid lever han ikke mere. Han håber dog, at svarene kan føre til, at vi om nogle generationer har løst gåden. Og at kurven for mænds sædkvalitet igen bevæger sig opad.
Se premieren på 'Degn vil være far' tirsdag 21. februar klokken 20.50 på TV 2 og her på TV 2 PLAY.