Hård kritik af Forsvarsministeriet: Der er ikke styr på milliardinvesteringer til Hæren
Rigsrevisionen kritiserer Forsvarsministeriet for manglende styring og overblik i forbindelse med et milliardprojekt, der skal modernisere hæren.
Forsvarsministeriet har store problemer med planlægning og styring af de milliarder af kroner, som de seneste år er blevet tilført dansk forsvar.
Det er en af grundene til, at Forsvaret ikke kan overholde løfterne til NATO om at stille med en kampklar brigade på 4000 soldater, som kan indsættes i skarpe missioner.
Derfor ventes ministeriet at blive udsat for hård kritik, når Folketingets statsrevisorer mandag eftermiddag offentliggør to undersøgelser om manglende styring, budgetoverskridelser og forsinkelser i forbindelse med opbygning af hærens vigtigste prioritet: En kampklar 1. brigade, også kendt som 'hærens knytnæve', der skal kunne bidrage til NATO's samlede forsvar.
- Situationen er meget kritisk. Problemerne har jo helt åbenbart stået på i lang tid. Og med de her beretninger sidder man tilbage med en fornemmelse af, at Forsvarsministeriet ikke har styr på økonomien i forhold til 1. brigade, siger statsrevisor Serdal Benli fra SF til TV 2.
Statsrevisorerne udtaler sig på baggrund af to beretninger fra Rigsrevisionen, som tog initiativ til at undersøge Forsvarsministeriet, da det stod klart, at Hærens 1. brigade ikke som lovet ville blive klar inden 1. januar 2024.
Beretningerne er endnu ikke offentliggjort, men TV 2 har fået adgang til et udkast, og her lyder konklusionen:
”Forsvarsministeriets styring af opbygningen af en indsættelsesparat brigade har været utilfredsstillende. Ministeriet har ikke sikret et overblik over fremdriften og økonomien. Konsekvensen er, at ministeriet ikke ved, hvordan de cirka 4,4 milliarder til opbygningen anvendes, eller hvornår brigaden er endeligt opbygget”.
Udkastet af Rigsrevisionens undersøgelse viser også, at:
"Forsvarsministeriet ikke har en samlet tidsplan for opbygningen af brigaden..." og at ”Manglen på tidsplaner og økonomisk overblik udfordrer ministeriets styring af fremdriften og mulighed for at foretage prioriteringer på et oplyst grundlag.”
- Det er et stort problem, siger statsrevisor Serdal Benli og fortsætter:
- Vi befinder os på et kritisk tidspunkt. Både på grund af den alvorlige situation med krig i Europa. Og med udsigten til, at vi den kommende tid står overfor nye massive investeringer i Forsvaret.
Ministeriet har mistet overblikket
Der er god grund til at tage kritikken alvorlig, fordi den handler om Danmarks forhold til NATO og dermed i sidste ende Danmarks sikkerhed, siger major Esben Salling Larsen.
- Første brigade er et af Danmarks vigtigste bidrag til NATO. Når vi har så store udfordringer med at leve op til NATO's forpligtelser, er det alvorligt, siger Esben Salling Larsen, der er major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, til TV 2.
Han tilføjer:
- Det er jo på den måde, vi bliver målt i forhold til, om vi er et kerneland, der hører til NATO's inderkreds eller ej. Lige nu tror jeg, at især USA og Storbritannien opfatter Danmark som fodslæbende, når det handler om at løfte vores del af ansvaret. Det er problematisk. for det er jo dem, der skal redde os, hvis der for alvor opstår problemer for Danmark.
Kritikken skal ses i lyset af, at Forsvaret står overfor massive investeringer i nye projekter, når det samlede budget skal vokse med ekstra 18 milliarder kroner om året.
Det skal ske gradvist frem mod 2030, og Esben Salling Larsen mener, at de forløbne års manglende styring af milliardinvesteringer bunder i, at Forsvarets top har haft svært ved at omstille sig til nye tider.
- Forsvarsministeriet har simpelthen ikke haft overblik over den samlede opbygning og modernisering af Forsvaret. Vi har været vant til at have et forsvar, der kunne sende enkeltstående bidrag ud til missioner i Afghanistan og Irak, siger han og fortsætter:
- Nu handler det om at opbygge et samlet forsvar med troppeenheder, der kan forsvare Danmark, og fungere som afskrækkelse mod øst, siger Esben Salling Larsen.
Han tilføjer, at Danmark alt for længe har ignoreret en stadig skarpere kritik fra NATO.
- Vi har i lang tid ikke taget NATO's kritik af dansk forsvar alvorligt. Nu hvor vi forsøger at bygge Forsvaret op efter mange års nedskæringer, mangler vi evnerne og overblikket. Det er som om man stadig befinder sig verden, som den så ud for 10 år siden.
Hård kritik fra NATO
Danmark har flere gange fået hård kritik fra NATO for ikke at leve op til vores forpligtelser. Især fordi det går for langsomt med at få implementeret nye våbentyper og få gjort 1. brigade kampklar.
I 2020 lød det i en NATO-evaluering, at så længe manglerne ikke er udbedret, vil ”den operative anvendelighed af dansk militær i en konflikt mod en ligeværdig modstander være begrænset."
Derfor vil det være op til allierede at dække ind for Danmarks mangler, lyder det fra NATO, der kraftigt opfordrede Danmark til at leve op til sine forpligtelser.
Igen i 2022 lød det, at Danmark på forsvarsområdet ”gør meget langsomme fremskridt” og er langt fra at nå de mål, der er aftalt med NATO.
Forsvarschef Flemming Lentfer har for længst erkendt, at Hærens 1. brigade ikke bliver klar til tiden. Da han i november 2021 meddelte, at flere store investeringer vedtaget i seneste forsvarsforlig ville blive forsinket, lød hans forklaring blandt andet:
- Implementeringen af et forlig er komplekst, og opbygning af nye enheder tager tid. Timingen og ressourcerne (…) skal passe sammen. Det gør det ikke altid i den virkelige verden, hvor også situationen med covid-19 har forstærket udfordringerne.
Hæren mangler luftværn og artilleri
Nu lyder vurderingen, at det vil tage adskillige år, før brigaden er fuldt udrustet. Blandt andet er antiluftskyts, som skal sikre soldaterne mod angreb fra droner, missiler og fly stærkt forsinket.
Luftværnet skulle efter planen stå klart senest med udgangen af næste år. Men først senere i denne uge bliver underskriften sat på en aftale, der skal levere systemets software. Valget af våbentyper og leverandører er stadig ikke faldet på plads, og det kan kan tage år at få indfaset.
Det kommende luftværn har de seneste måneder været genstand for heftig debat i Forsvaret. Blandt andet fordi officerer i Hæren ikke er tilfreds med valget af kanoner, der fremgik af et internt notat fra august sidste år.
Også langtrækkende artilleri – de 19 såkaldte Caesar haubitser - er voldsomt forsinket. Det skulle have stået klar i 2019, men udover nogle øvelsesmodeller har leverancen stadig ikke forladt fabrikken i Frankrig.
Nu er der diskussion om, at de skal overdrages til Ukraine, hvilket kan medføre yderligere forsinkelser af 1. brigade. Uanset, hvor den sag ender, har også det projekt været ramt af utallige problemer.
I udkastet til de to beretninger bliver Forsvarsministeriet også kritiseret for at give manglende informationer til Folketingets partier bag forsvarsforliget. Blandt andet har man undladt at beskrive en række budgetoverskridelser.
- Jeg håber, at det her bliver et vink med en vognstang om, at Forsvarsministeriet skal få mere styr på økonomi og overblik i forhold til de store projekter, siger statsrevisor Serdal Benji og tilføjer:
- Forsvaret er jo ikke mindst i de her urolige tider en vigtig samfundsinstitution, så vi er jo nødt til at have at have tillid til, at de her ting bliver bragt i orden.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen vil ikke kommentere Rigsrevisionens rapporter, før de bliver offentliggjort.