Børnepsykolog opfordrer forældre til at sygemelde deres børn
Mai Bakmand mistede sin søn til selvmord i 2018. I dag ville hun ønske, at hun ikke havde presset ham i skole.
Når en elev i den danske folkeskole når over 10 procents fravær, er det skolens pligt at indberette det.
Herefter vil en proces gå i gang for at kortlægge, hvorfor barnet muligvis mistrives og ikke kommer i skole.
Men ifølge børnepsykolog Ulla Dyrløv er der for meget fokus på fravær, når et barn mistrives.
Ulla Dyrløv arbejder med børn og unge med svære psykologiske diagnoser, og hun besøger af og til også skoleklasser. Her har hun bidt mærke i, at børn altid kender voksne, der er blevet sygemeldt med eksempelvis stress eller depression.
Men ingen af de elever, hun møder, kender til børn, der er blevet sygemeldt.
- Det er et paradoks. Normalt ser vi børn og unge som mere sårbare end voksne, men vi sygemelder dem ikke, og det er et kæmpe problem, lyder det fra børnepsykologen i ’Go’ aften LIVE’.
Hun opfordrer derfor til, at flere forældre tør sygemelde deres børn, hvis de viser tegn på mistrivsel – også selvom de møder modstand.
Mistede søn til selvmord
Mai Bakmand har prøvet, hvordan det er som forælder at have et barn i mistrivsel.
Efter en ellers god periode og en bestået afgangseksamen begik hendes søn Martin selvmord 16 år gammel i sommeren 2018.
Allerede som 12-årig blev han en del af psykiatrien, fortæller Mai Bakmand.
Hendes søn mistrivedes, ville ikke i skole, og i en periode var han angst for at forlade hjemmet.
- Når han kom hjem fra skole, eller om eftermiddagen når han skulle have været i skole, var han allerede i gang med at bekymre sig om næste morgen. Hver morgen var en kamp, husker Mai Bakmand.
For Mai Bakmand og hendes mand var det stressende og svært at forstå, hvorfor Martin ikke kunne gå i skole, når deres to andre børn ”bare tog afsted”, som hun beskriver det.
Hun tog sig selv i at have dårlig samvittighed over, når hun stod og genopvarmede pizza klokken ti om aftenen til Martin, når han ikke havde spist hele dagen, for sådan ønskede hun egentlig ikke at opdrage ham.
Men når Mai Bakmand i dag ser tilbage, ville hun ønske, at hun ikke havde ligget under for samfundets pres om, at han absolut skulle i skole og overholde bestemte regler og rutiner, siger hun.
I 2021 fik 15.222 personer udbetalt tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne – for eksempel syge børn, viser tal fra Danmarks statistik.
Det ville Mai Bakmand eksempelvis ønske, at hun også havde gjort.
- Vi fik også at vide på et tidspunkt, at det var ikke klogt, at en af os blev sygemeldt, for så ville han få at vide, at det var ”det rigtige”. Man kan jo godt få tabt arbejdsfortjeneste, hvis man har et sygt barn, men det blev vi rådgivet direkte imod, siger hun.
Løftede pegefingre
I Danmark har børn pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Men spørger man Ulla Dyrløv, fraråder hun direkte, at forældre presser deres børn i skole, hvis det ikke føles rigtigt.
Også selvom at det vil medføre løftede pegefingre, skal forældrene turde stille sig på barnets side, mener hun.
- Når først børn værger sig mod at skulle afsted, så handler det ikke om tydelighed længere. Så er det noget andet, og det skal tages alvorligt, og barnet skal tages alvorligt, siger Ulla Dyrløv.
Line Graff, der er psykolog i Hillerød Kommunes pædagogisk psykologiske rådgivning og medforfatter til bogen ’Psykolog i PPR’, kan genkende det billede, der tegnes af børnepsykologen.
Skolefravær har altid været et problem.
Desværre er der blevet flere af de børn, der har meget fravær, og børn, der slet ikke magter at komme i skole, lyder det fra Line Graff.
- Man skal ikke presse børn til noget, de ikke kan, og de bliver syge af, men når det er sagt, så er børn forskellige, siger hun.
Man skal derfor ikke nødvendigvis sygemelde sit barn, mener Line Graff.
Advarer mod handlingslammelse
For nogle børn vil løsningen rigtignok være en sygemelding uden undervisning, men for andre kan vejen frem også være at få et reduceret skema eller en tredje løsning.
Det er Line Graffs erfaring.
Ifølge Undervisningsministeriet skal elever, der gennem længere tid ikke kan undervises i skolen som følge af sygdom tilbydes sygeundervisning. Og skolens leder skal efter samråd med forældrene sikre, at den nødvendige undervisning iværksættes.
Derudover har langt de fleste skoler tilknyttet en socialrådgiver og en psykolog ligesom Line Graff.
Men kommunerne bør blive bedre til at hjælpe familierne og børnene og sikre, at fagpersonerne bliver inddraget, hvis et barn mistrives, og der er opstået skolefravær, mener hun.
- Jeg har set forældre, der ikke har vidst, hvor de skulle gå hen for at få hjælp, siger psykologen til TV 2.
Og forældre såvel som skoler ved ikke altid, hvad de skal gøre, når et barn begynder at mistrives i en sådan grad, at der opstår skolefravær, er hendes erfaring. Derfor kan der opstå handlingslammelse og uklarhed om, hvem der kan gøre noget.
Har fred i dag
Til sommer er det fem år siden, at Mai Bakmand, hendes mand, Martins bror og søster mistede ham.
Hun tror, at tanken om at skulle starte i en ny 10. klasse blev for meget for ham.
Martin følte som mange andre unge, at han konstant skulle levere og præstere. Det gjaldt både i skolen og i psykiatrien, husker hun.
- De bryder sig ikke om at gå i skole, og når de så kommer ind i psykiatrien, bliver de også bedt om noget, som minder om en skoleopgave. Så skal man i gang med at udrede, hvad deres problem er. Så skal de vende vrangen ud på sig selv om fortælle om alle deres følelser og udfylde spørgeskemaer, som skal fortælle, hvordan de har det, lyder det.
Mai Bakmand har i dag fundet fred. Det er ikke en kritik af psykiatrien, når hun fortæller sin søns historie. For hun ved, at mange børn og unge får hjælp til deres mistrivsel.
I Martins tilfælde hjalp det bare ikke.
Se hele indslaget med Mai Bakmand og Ulla Dyrløv fra 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY