Nyheder

Farvel til Netflix, tandlæge og forsikring – se her, hvor meget inflationen udhuler SU’en

Nye beregninger viser, hvor meget mindre studerende kan købe for sin SU. Og flere studerende er da også godt i gang med at stramme budgettet.

23-årige Anders Vile har regnet på det.

Det er billigere for ham at betale 99 kroner om måneden for at kunne bruge fitnesscenteret – og dermed badefaciliteterne – på Syddansk Universitet i Odense, end hvis han skulle tænde for bruseren og det varme vand derhjemme.

- Det er det eneste abonnement, jeg ikke har opsagt, siger Anders Vile, der studerer statskundskab på kandidatniveau.

Han er en blandt mange studerende, der i disse måneder har svært ved at få pengene til at række, og nye tal bakker ham op.

Et mærkbart dyk i værdi

SU-satsen for udeboende på videregående uddannelser er 6589 kroner om måneden før skat.

Men ifølge en beregning, som Danske Bank har foretaget for TV 2, har inflationen medført en nedgang af SU'ens reelle værdi.

Som det ses i grafikken, tog SU'ens købekraft for første gang siden 2013 et mærkbart dyk i 2022.

Her sugede inflationen købekraft ud af SU'en med knap 360 kroner månedligt sammenlignet med året før.

Det er virkelig svært at finde knap 400 kroner, hvis du tæller hver en mønt i forvejen

Louise Aggerstrøm, chefanalytiker i Danske Bank

Med andre ord kunne de studerende nu bytte sin SU til en varemængde, der var 360 kroner mindre værd. Og holder Danske Banks forventninger til inflationen i 2023 stik, vil købekraften falde yderligere.

En "ordentlig udhuling"

For nogen lyder det måske ikke af meget.

Men det kan bestemt mærkes i et SU-budget, fortæller Louise Aggerstrøm, der er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank:

- Der er allerede lagt beslag på rigtig meget af dit budget, hvis du både skal betale husleje, en elregning, et togkort, en telefon og have noget mad en gang imellem. Det er virkelig svært at finde knap 400 kroner, hvis du tæller hver en mønt i forvejen, siger hun.

Ifølge hende har inflationen medført en "ordentlig udhuling af SU'ens købekraft", og tallene kommer ikke bag på Anders Vile:

- Det er hårdt at få det hele til at køre rundt økonomisk, og det gør det svært at fokusere på studie, venner og ja, sit liv. For hvad hvis der kommer en uforudset udgift? siger han.

Udskyder tandlægen

Eskild Fur Øhrberg, der studerer arkæologi i Aarhus, gør sig ligesom Anders Vile umage for at få mest muligt ud af sin SU.

I disse dage spiser han smertestillende og skyller munden i klorhexidin, fordi han frygter regningen for at få hevet en visdomstand ud ved tandlægen.

Jeg tænker jo heller ikke ´fuck dem’, når jeg hører om pensionister, der har det svært

Eskild Fur Øhrberg, arkæologi-studerende

Også indkøbsvanerne har fået sig en overhaling – eksempelvis når han og kæresten skal have en hyggelig aften.

- I går havde vi datenight, og i stedet for at tage ud at spise, som vi ville have gjort før i tiden, købte vi en masse dåsemad. Det føltes helt 1930’er og The Great Depression-agtigt, siger han og henviser til den verdensomspændende økonomiske krise i sidste århundrede.

Vil have højere SU

Eskild Fur Øhrberg understreger, at han og kæresten ikke ”sad og hulkede” ned i deres dåsemakrel og torskerogn. Når muligheder forsvinder, er man ”jo nødt til at gøre noget andet”, lyder det.

Dog mener den arkæologi-studerende, at der er behov for at give SU’en et ekstra nøk opad. For når man som ham ikke har et arbejde ved siden af, kan det være svært at få enderne til at mødes.

- Det må være naturligt at have tanke på dem, der har mindst. Jeg tænker jo heller ikke ’fuck dem’, når jeg hører om pensionister, der har det svært, siger han.

Kunne du ikke bare få et job ved siden af?

- Jo, hvis jeg læste mindre. Men der står jo i studieordningen, at jeg skal bruge 38 timer om ugen på studiet, og derudover vil jeg også gerne have tid til at se mine venner og kysse min kæreste.

Streamingtjenester og studieture skåret væk

Både Eskild Fur Øhrberg og Anders Vile afviser, at der skulle være en masse goder i deres hverdag, som de kan skære fra, når faste udgifter som husleje, studiebøger, energiregninger og pendlerkort er betalt.

Og selvom Anders Vile modsat Eskild Fur Øhrberg har et job ved siden af studiet, beskriver han det som ”rigtig svært” at undgå røde tal.

Gode råd til at få SU'en til at række længere

Studerende har modsat de fleste andre danskere på overførselsindkomster ofte mulighed for at tage sig et ekstra job ved siden af studiet, fortæller privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm.

- Der er rigtig stor efterspørgsel på arbejdskraft, for blandt andet restauranterne stadig mangler folk. Og kan du tjene bare et par tusind ekstra, er det jo relativt set en kæmpe stigning i din indkomst.

Samtidig er der muligheden for at tage et SU-lån – men her skal man ifølge Louise Aggerstrøm træde varsomt.

- De er altså ikke gratis at tage længere. Men det kan jo være bedre end at blive smidt på gaden, fordi man ikke kan betale sin husleje, siger hun.

Derudover gælder det ikke kun om at sikre en større indtægt. Man skal også forsøge at tæmme udgifterne:

- Her handler det virkelig om at følge alle de gængse energispareråd, bruge pengene klogt i supermarkedet og gå sine abonnementer og forsikringer igennem, siger Louise Aggerstrøm.

Streamingtjenesterne Netflix, Spotify, Mofibo og TV 2 Play er opsagt. Kød er så godt som væk fra køleskabet, studieturene er skåret væk, og hans indboforsikring er røget.

- Jeg drikker heller ikke alkohol. Det er ikke, fordi jeg bruger penge på alt muligt pis, siger han og foreslår ligesom Eskild Fur Øhrberg, at SU'en sættes op.

Sammenlignet med mange andre lande er det jo ret enestående, at danske studerende ligefrem får penge for at uddanne sig. Er det ikke nok?

- Ikke hvis vi vil have et velfærdssamfund, hvor det ikke kun er de rige, der har en chance. Det er jo problematisk at skulle gældsætte sig for flere hundredetusinde kroner ud fra et håb om, at man vil tjene penge i fremtiden, siger han.

Inflation på tilbagetog

Nye inflationstal viste tirsdag, at priserne i december var 8,7 procent højere end for et år siden.

Dermed er det anden måned i træk, at inflationen falder, siden den i oktober var over 10 procent.

Dog skal man huske, at det ikke er ensbetydende med faldende priser på varer og tjenester. Så længe inflationen er højere end nul, er der stadig tale om prisstigninger – nu er tempoet i stigningerne blot aftaget.