Nekrolog: Konstantin gik over i historien som den sidste konge, da han flygtede om natten

Historien om ekskong Konstantin begyndte næsten som de eventyr, man kan læse i bøger.

Det var historien om en ung og smuk konge, der vandt OL-guld for sit land og hentede en yndig dansk prinsesse hjem til sit kongerige som bare 24-årig.

Men på få år vendte lykken.

Historien tog en drejning.

En politisk krise, et militærkup og en dramatisk flugt ud af landet ændrede alt.

I mere end 40 år levede Konstantin i eksil. Forvist fra sit eget land.

Historien om ekskong Konstantin er historien om kongen, der mistede sin trone.

Begyndte livet i eksil

Der var allerede stor usikkerhed om den græske trone, få år efter at kong Konstantin blev født.

Og Konstantin kendte til livet i eksil helt fra barnsben.

Han blev født i Athen 2. juni 1940 under Anden Verdenskrig og var end ikke fyldt et år, da hans forældre, daværende prins Paul og prinsesse Frederica, flygtede til Egypten og senere Sydafrika med ham og hans søster.

Prins Konstantin var seks år, da familien igen vendte retur til Grækenland. Det skete dog først, efter at grækerne havde stemt om, hvorvidt de overhovedet ville fortsætte med at have et monarki.

Det ville 70 procent af befolkningen.

Den kongelige familie tog tilbage til et Grækenland, der nu var præget af borgerkrig mellem modstandsbevægelsen og de konservative. En konflikt, der varede frem til 1949.

Til trods for uroen levede prins Konstantin en beskyttet tilværelse med privatskole og masser af sportsaktiviteter. Han var en dygtig sejlsportsmand, og i 1960 blev han landets nationale stolthed.

Den unge prins vandt en OL-guldmedalje med sit hold i sejlsportsdisciplinen dragebåd i Italien – den første guldmedalje landet havde indkasseret i 50 år.

Da han vendte hjem til Grækenland, blev han mødt af en jublende folkemængde.

Det var den ene af de to lykkeligste begivenheder i kong Konstantins liv, har han selv fortalt.

Den anden fandt sted to år senere.

Låst ude på badeværelset af chokeret svigerfar

For i 1962 friede 21-årige kong Konstantin til den 15-årige danske prinsesse Anne-Marie, dronning Margrethes lillesøster.

De to havde mødtes et par gange før, og nu var parret blevet stormende forelsket.

Den græske prins skulle dog spørge prinsessens far, kong Frederik 9., om lov først. Han reagerede noget anderledes, end den græske tronarving havde forventet.

Kong Frederik 9. blev så chokeret over anmodningen om sin yngste datters hånd, at han låste sin kommende svigersøn ude på badeværelset.

- Han anede simpelthen ikke, hvad han skulle stille op med mig, har ekskong Konstantin senere fortalt.

Kong Frederik skyndte sig at finde sin hustru, dronning Ingrid, der bad sin mand lukke den græske tronarving ud igen og åbne en flaske champagne, så de kunne fejre begivenheden.

Et bryllup mellem parret kunne dog ikke komme på tale, før prinsesse Anne-Marie var fyldt 18 år, fastslog Frederik 9.

Derfor planlagde man et bryllup mellem parret i 1965, men det blev fremrykket i fuld hast, da kong Konstantins 61-årige far døde i 1964.

Kong Paul efterlod tronen til sin blot 23-årige søn, og kort tid efter blev kong Konstantin gift med prinsesse Anne-Marie, der lige akkurat nåede at være fyldt 18 år inden brylluppet.

Parret kørte i hestetrukken karet gennem Athens gader og vinkede til den kolossale menneskemængde, der hyldede det smukke kongepar af Grækenland.

Siddende i kareten havde parret ingen anelse om, at de tre år senere skulle flygte ud af deres land i nattens mulm og mørke.

Tanks ved paladsets mure

Året efter brylluppet fik parret deres første barn, prinsesse Alexia.

Det nybagte forældrepar viste stolt deres lille datter frem for offentligheden og stillede op til fotos.

Men selvom livet som nyslået kongepar så idyllisk ud på billeder, havde kongen store udfordringer med at håndtere jobbet som Grækenlands konge.

Den daværende liberale premierminister, Georgios Papandreou, havde vundet valget efter 11 år med konservativt styre – og han og kong Konstantin ragede hurtigt uklar med hinanden.

I 1965 ville premierministeren udnævne sig selv til forsvarsminister for at rydde op i en større skandalesag om valgfusk udført af militæret, men kong Konstantin nægtede at udnævne ham.

Konflikten endte med, at en rasende premierminister trak sig i protest over kongens beslutning.

Fadæsen fik tilnavnet ”det royale kup”, og dele af befolkningen kritiserede kong Konstantin for at misbruge sin magt.

Papandreou begyndte samtidig at turnere med sloganet “Kongen regerer, men folket bestemmer”.

Kongens popularitet dalede. Det modsatte skete for Papandreou og hans parti.

Det næste stykke tid forsøgte kong Konstantin forgæves at udnævne nye premierministre, men det lykkedes dem aldrig at få flertal til at danne en regering.

Og da der i maj 1967 igen skulle være valg, tydede alt på, at den tidligere premierminister Georgios Papandreou og hans liberale parti, Centrum Unionen, ville vinde.

Det skabte frygt både hos militæret, der traditionelt set var konservativt, og også hos kongen.

Herfra er der uenighed om historiens gang.

Militærkuppet

Én ting, der dog er sikkert, er, at tre oberster med en militærenhed i ryggen rullede ind i Athens gader i store tanks 21. april 1967 og udførte et militærkup.

Flere tanks blev også sendt op til paladset Tatois mure, hvor kong Konstantin og hans højgravide hustru opholdt sig.

Kong Konstantin fortalte, at han efter en række opkald kunne konstatere, at regeringen og flere admiraler var blevet anholdt.

Efter eget udsagn kunne kongen intet stille op imod kupmagerne.

Det resulterede i, at kong Konstantin efter få timer valgte at indsætte obersterne i en ny regering.

Og så gjorde han noget, han senere kom til at fortryde.

Et forhadt foto

Kong Konstantin fortalte selv, at han ønskede at sende et signal til sin befolkning om, at han ikke stod bag den nye regering – selvom han netop havde indsat den.

Derfor foreslog han, at der blev taget et foto af ham og diktatorerne, der netop havde kuppet sig til magten.

- Alle ved, at jeg normalt smiler, joker eller griner. Så jeg lavede et trist ansigtsudtryk, hvilket ikke var særlig svært på grund af omstændighederne, så folk kunne forstå, at jeg ikke var glad, fortalte han i et interview med CNN’s talkshow-vært Larry King i 2002.

Men smil eller ej, så var det ikke sådan billedet blev tolket. I Grækenland og mange andre lande blev fotoet set på én måde. Kongen støttede kupmagerne.

Hans hurtige beslutning om at indsætte obersterne og stå bag dem i offentligheden vakte stor forargelse, og selv i Danmark gav det anledning til demonstrationer.

Situationen var så betændt, at den daværende statsminister, Jens Otto Kragh, lod den danske kongefamilie forstå, at det græske kongepar ikke var velkommen i landet til prinsesse Margrethe og prins Henriks bryllup få uger efter.

Derfor kom Margrethes yngste søster og hendes mand ikke med til brylluppet.

Flugten

I slutningen af 1967 forsøgte kongen så at orkestrere et modkup mod generalerne.

Men planerne om modkupforsøget kom hurtigt militærjuntaen for øre, og kort tid efter flygtede kongen ud af landet med sin familie.

Flugten foregik i et lille privatfly, hvor kongens mor, søster, to små børn og dronning Anne-Marie, der var gravid igen, også var med.

13. december 1967 landede flyet i Rom med blinkende røde advarselslamper og kun tre minutters benzin tilbage i tanken, har Konstantin senere fortalt.

Det var, ifølge familien, en traumatisk oplevelse, og få dage senere aborterede dronning Anne-Marie.

Den sidste konge af Grækenland

Familien blev indkvarteret hos den græske ambassadør i Rom, indtil de i 1974 flyttede til en stor murstensvilla i New Hampstead i London.

Imens led det græske folk under den brutale militærjunta, der slog hårdt ned på alle modstandere.

Selvom kong Konstantin ikke havde været i sit land og hos sit folk i syv år, håbede han hele tiden på at kunne vende tilbage som landets konge.

Og i 1974 troede han, at øjeblikket var kommet.

Militærjuntaen blev væltet, og en demokratisk valgt regering kom til. Men regeringen ville have monarkiet til afstemning.

8. december 1974 gik det græske folk endnu en gang til stemmeurnerne for at tage stilling til, om de ville være et monarki eller en republik.

Denne gang blev det et rungende nej til den græske kongefamilie.

Knap 70 procent ønskede, at monarkiet ikke vendte tilbage. Og på et splitsekund gik kong Konstantin nu over historiebøgerne som ekskong Konstantin, Grækenlands sidste konge.

Og Konstantin var ikke længere velkommen i sit fødeland, nu da landet var en republik.

Ekskong Konstantin har senere udtalt, at han respekterede nedstemningen af monarkiet.

- Monarker er ikke politikere. Vi stræber ikke efter stolen og magten. Jeg har haft privilegiet og ansvaret før. Det er ikke mit mål at få det tilbage. Det vigtigste for mig er, at mit land skal være frit og folk være glade, har han fortalt i programmet ’The Story of a King’ i 1993.

Hvad han til gengæld ikke ville acceptere var, at han ikke måtte vende hjem til Grækenland. Dét kom han til at kæmpe for de næste 40 år af sit liv.

Næsten halvdelen af det liv, der nu er slut.

En ekskonge i eksil

Ekskong Konstantin fortsatte med at bo i sin store villa i Hampstead, der med årene kom at huse både ham, hans hustru og parrets fem børn, Alexia (født 1965), Pavlos (født 1967), Nikolaos (født 1969), Theodora (født 1983) og Philippos (født 1986).

Skønt villaen ikke var et palads, emmede den af fornem indretning.

Enkelte gange viste kongen sit hjem frem på tv. Her kunne man se, at den var fyldt med fornemme møbler, gamle malerier af hans kongelige forfædre i store guldrammer og katolske monumenter.

Hvad en eksileret kongefamilie, der forlod landet uden en krone på lommen, helt præcist levede af, stod hen i det uvisse.

Ekskongen var aldrig selv meget for at svare på netop det spørgsmål.

- I starten var det et problem. Man må tilpasse sig langsomt og finde nye måder at gøre tingene på. Men tingene sker. Det er meget privat. Men vi klarede os, lød det temmelig ukonkrete svar fra ekskongen, da han blev spurgt i dokumentarprogrammet fra 1993 ’The Last King of Greece’.

Èn ting, der dog var sikkert, var, at kongen havde et netværk i toppen af samfundet.

De rigtige gæster til de rigtige fester

Ekskong Konstantin og eksdronning Anne-Marie var på mange måder de europæiske kongehuses samlingspunkt via deres kongelige aner. Eksdronning Anne-Marie var således knyttet til både den danske og svenske kongefamilie igennem sin mor og far.

Konstantins søster, Sofia, var gift med den spanske kong Juan Carlos, og hans farfars lillebror var far til prins Philip i Storbritannien, og parret havde derfor en tæt relation til den britiske kongefamilie, især prins Philip, prins Charles og prins William.

Når den græske ekskongefamilie holdt fester, kunne de samle alle europæiske kongefamilier uden samme massive pressedækning, der normalt følger med en monarks fejringer.

Og da Konstantin fyldte 60 år i 2000, valgte prins Charles at afholde selve festen for ham.

Konstantin kvitterede med at invitere prins Charles’ omdiskuterede kæreste, Camilla Parker Bowles, med til festen. Hun havde endnu ikke mødt Charles’ familie, der indtil videre havde takket nej til fester, hvor Camilla var med.

Det var derfor første gang, at Camilla Parker Bowles mødte dronning Elizabeth.

Dét blev bemærket i de britiske medier, hvor BBC News blandt andet kaldte ekskongen ”en royal fredsmægler”.

Én god ting ved eksil

Konstantin havde også sit eget kontor med et par assistenter, der hvert år administrerede de cirka 100.000 breve, han modtog fra græske royalister, der ønskede ham og hans familie tilbage til Grækenland.

Han og Anne-Marie etablerede desuden et græsk-engelsk universitet i London.

Og så nød Konstantin den store mængde tid, han trods alt havde fået foræret, dengang han mistede tronen.

- Én god ting ved at være i eksil er, at jeg har haft meget mere tid til at se mine børn vokse op, sagde han med et stort smil i 2002 i et interview med Larry King.

Alligevel ville ekskongen have ønsket, at hans børn var vokset op i hans hjemland.

- Det værste ved at være i eksil er at savne sit land. Savne sit folk. Savne at tage sin familie med og vise dem sit land. Vise mine børn mit land, bo i mit eget hus og mit eget miljø, sagde han i selvsamme interview.

For selvom Konstantin mistede sin titel som konge, var der én titel, han kæmpede indædt for at beholde. Titlen som græker.

Den mistede han pludselig i 1994, da regeringen fratog ham hans græske pas og statsborgerskab.

I åben krig mod den græske stat

Ekskong Konstantin havde ved enkelte lejligheder besøgt Grækenland, blandt andet til sin mors begravelse i 1981, og da han i 1992 fik lov til at hente malerier og andre værdigenstande ud af paladset Tatoi.

Men i 1993 gjorde han endnu et visit, der førte til optøjer, fordi både royalister og modstandere af monarkiet dukkede op, de steder han besøgte.

Den græske regering brød sig på ingen måde om det kongelige visit og forsøgte at jage ekskongen bort ved at sende militærfly til at flyve tæt over hovedet på Konstantin og familien, der sad i deres båd.

Kort tid efter besøget tog regeringen kongens græske statsborgerskab og hans ejendomme fra ham, blandt andet Tatoi.

Hvis han ville ind i landet igen, måtte han tage sig et efternavn. En republik kunne ikke have besøg af en mand, der stædigt holdt fast i sin titel som landets konge.

Det fik den rasende ekskonge til at klage til Den Europæiske Menneskerettighedskommission.

- Jeg ser det som den største fornærmelse i verden for en græker at få at vide, at han ikke er græker. Jeg er født græsk, og jeg vil dø græsk. Du kan ikke presse et individ længere end til et vist punkt. Det her er min grænse.

Sådan sagde ekskongen på et pressemøde i forbindelse med sit sagsanlæg.

Ekskongen fik ikke et græsk pas igen.

Men i 2002 faldt der dom ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Staten skulle betale deres eksilerede konge knap 100 millioner kroner for den ejendom, den havde taget fra ham.

Det talte til Konstantins fordel, at han i årevis havde betalt ejendomsskat i landet.

Men den bitre strid sluttede ikke her.

Den græske regering besluttede sig for at betale ekskongen med penge fra ”nødkatastrofekasse”. Penge, der skulle gå til grækere ramt af naturkatastrofer. Det så selvsagt ikke kønt ud, at Grækenlands tidligere konge tog penge fra nødstedte grækere.

Konstantin "svarede igen" ved på kafkask vis at oprette Anne-Maria-fonden, der støttede grækere, der blev ramt af naturkatastrofer.

Endelig hjemme

Med tiden blødte de skiftende græske regeringer og grækerne dog op over for ekskongen.

Han og Anne-Marie begyndte at få lov til at besøge Grækenland hyppigere, og i 2013 solgte de deres bolig i London og flyttede permanent til Grækenland.

Den eksilerede kongefamilie vendte endelig tilbage efter mere end 40 år i eksil.

Ekskong Konstantin og eksdronning Anne-Marie bosatte sig i en 38 millioner kroner dyr villa i det eksklusive Porto Heli-område, hvor de nød deres otium.

Det var her, han nød de sidste år af sit liv. Han døde i en alder af 82 år.

Snart bliver Grækenlands sidste konge stedt til hvile. En titel han hverken havde forudset eller ønsket sig.

Han fik tre år på den græske trone. På den korte tid nåede han at træffe nogle beslutninger, der fik store konsekvenser for han og familiens skæbne.

Kongen så dog ikke tilbage på sit liv med stor fortrydelse. Det fastslog han mange gange senere i diverse interviews, da han blev spurgt, om han ville have handlet anderledes:

- Jeg ville have gjort det meste igen, bare bedre, sagde han.