Tragedie har fulgt Ghita Nørby hele livet
Ghita Nørby siger, hun har haft en lykkelig barndom. Men hun siger også, hun aldrig mærkede omsorg fra de nærmeste.
Ikke en lyd. Kun stilhed.
22-årige Ghita Nørby sad i sofaen hjemme ved sine forældre i Nyhavn i København og forsøgte at forstå, at hendes daværende mand, Mogens Garth-Grüner, tidligere på dagen havde taget sit eget liv.
Men hverken hendes mor eller far forsøgte at trøste hende. De sad bare i hver deres stol i stuen og sagde ikke noget.
Stille har Ghita Nørby også været om tragedien, der ramte hendes daværende mand, hans familie og hende selv dengang i 1957.
Men i den nye TV 2-dokumentar 'Ghitas hemmeligheder', som er lavet af filminstruktør Lasse Spang Olsen, fortæller den 87-årige skuespiller for første gang i detaljer om omstændighederne for selvmordet, og hvad det siden har gjort ved hende.
For hvordan håndterer en ung kvinde, der kun troede på det gode på jorden og i mennesket, en så stor tragedie, når hele verden omkring hende forholder sig tavse?
Begår 1000 fejl
De senere år har offentligheden – parallelt med Ghita Nørbys stadig aktive skuespillerkarriere – også forholdt sig til hendes facon i medierne. Senest en sommeraften i 2021, da TV 2-vært Simi Jan spurgte hende:
- Hvem er den private Ghita så?
- Det skal du da ikke have at vide, svarede Ghita Nørby i det interview, hvor hun kaldte spørgsmålene for “overfladiske” og “idiotiske”.
Til sidst bad Simi Jan om et godt råd.
- Tænk dig om. Det er det eneste, jeg kan bede dig om, lød det fra skuespilleren.
Interviewet blev diskuteret vidt og bredt, og danskerne var delte i spørgsmålet om Ghita Nørbys facon, som offentligheden også har skullet forholde sig til de senere år.
Hun siger selv, at hun begår 1000 fejl, fra hun står op, til hun går i seng. Hvis hun ikke kunne erkende det, ville det være tåbeligt, mener hun.
- Det er en svaghed ikke at tænke sig om, trække vejret og svare. Det har jeg det forfærdeligt svært ved at lære, selv i en høj alder. Jeg prøver på det, og jeg har ikke bestået eksamen.
Dokumentaren kigger blandt andet af den grund tilbage på Ghita Nørbys liv for at finde ud af, hvor den facon kommer fra.
Den meget, meget, meget smukke mor
Hendes barndom og ungdom er en kompleks og paradoksal størrelse.
I dag husker hun den som lykkelig, men hun siger også, at hun aldrig mødte omsorg fra de nære i sit liv. Hun tænker på sin “meget, meget, meget smukke mor”, Guldborg Laursen, med stor kærlighed, men hun tror også, at hun ikke brød sig om sin datter.
Da Ghita Nørby begyndte at få kærester, tog moren dem i hånden og forsøgte at forføre dem. Hun var jaloux og dominerende, og i teateret kunne moren ikke forstå, hvorfor publikum ikke klappede ad hende. Det var jo hende, der havde født den der skuespiller deroppe på scenen.
- Jeg var bare hendes datter, siger Ghita Nørby.
Da hun var 21 år, og næsten færdig på elevskolen, blev hun gift med arkitekten Mogens Garth-Grüner. En mand, som kom fra en adelig slægt, hvilket var lige efter Guldborg Laursens hoved. Hans familie var søde, og de kunne også godt lide Ghita Nørby, da de fandt ud af, at hun kunne lide at gå i køkkenhaven.
- Men så skete der det forfærdelige, at jeg begyndte at filme, siger hun.
Sammenbruddet
Ghita Nørby sagde ja til sin første filmrolle, og med ét blev hun indlemmet i det, hun selv kalder en “filmfamilie”.
- Og så længe den eksisterer, overtager den næsten din egen familie, fortæller hun.
Ghita Nørby var væk fra tidligt om morgenen til sent om aftenen, og hun blev så optaget af sit eget arbejde, at hun i dag kalder det en “selviskhed”.
Mogens Garth-Grüner blev jaloux og anede intet om en skuespillers dagligdag, mens Ghita Nørby heller ikke satte ham ind i den.
- Vi var to unge mennesker, som skulle starte livet sammen. Den ene, mig, filmede så døgnet rundt, og den uforståelighed mellem de to unge mennesker måtte jo nok få et udslag af en eller anden art. I det her tilfælde betød det, at Mogens slog mig med en gasslange, fortæller Ghita Nørby.
Hun slap ud af lejligheden og løb hjem til sine forældre i Nyhavn. Hendes far fotograferede hendes mærker fra slagene, så der var beviser for, at hans datter var blevet slået.
Samme aften skulle Ghita Nørby spille på Det Kongelige Teater, så fra Nyhavn gik hun de få hundrede meter på arbejde. Efter første akt ringede hun hjem for at høre, hvordan det gik.
- I telefonen sagde min far, at min mand havde taget sig af dage. Og så spillede jeg anden akt.
Dråben
Det var, da Ghita Nørby kom tilbage til sin forældre efter forestillingen, at hun blev mødt af tavshed. De sad bare derinde i stuen og sagde ikke noget.
Var det hende, det var galt med? I bogen 'Ghita' af Lea Korsgaard fra 2012 fortalte Ghita Nørby, at hun i tiden efter selvmordet kom ved en psykiater, som sagde, at “Ghita, der er et glas, som er fyldt med vand. og så er der en dråbe, der får bægeret til at løbe over. Og du har været den dråbe.”
- Det kan man jo ikke vide, om man er, fortalte Ghita Nørby i 'Ghita'.
- Jeg var ikke værre end så mange andre mennesker. Jeg har jo ikke drevet et menneske til at tage sit eget liv. Jeg var bare ung.
Der var ikke mange, der kendte til Mogens Garth-Grüners selvmord. Ghita Nørbys skuespillerkollegaer gjorde, men i stedet for at spørge, hvordan hun havde det, flyttede de sig væk fra hende ved sminkebordene og lod hende være alene.
Vendt sig som en værdi
I dag kan hun godt se, at hun var så optaget af skuespillet, at det gik ud over noget andet i hendes liv. Og at Mogens Garth-Grüner havde det svært i det.
- Det havde en høj pris. Det havde det også for Mogens, for det er der ingen, der kan holde ud. Jeg begriber det godt. At det så endte så sørgeligt, behøvede det ikke. Men jeg forstår det godt.
Ghita Nørby er aldrig kommet til bunds i, hvad katastrofen, som hun selv kalder det, har betydet for resten af hendes liv. Og som måske også er en del af forklaringen på, hvorfor hun af og til har sat en journalist på plads, når spørgsmålet har været “idiotisk”.
- Et eller andet sted må der ligge en forladthed, en vrede, en uforståenhed over for tilværelsen. Det gør måske, at jeg kører lidt ud ad en vej, som ikke behøver at være så klog. Man har så meget inde i hovedet, som fylder, og som gør, at man har vanskeligt ved at høre efter, siger Ghita Nørby.
- Men hvad hele den tragedie, jeg var ude for som ganske ung, har gjort ved mit liv? Jeg har altid haft det med mig. På en eller anden mærkelig måde har det vendt sig som en værdi. En underlig skæbne, som har ramt mig, og som har lavet et grundlag til, hvordan min sjæl i yderste nød - med døden som udgangspunkt - alligevel levede videre. Alligevel kunne blive skuespiller. Alligevel kunne blive menneske.
