Nyheder

Psykofarmaka-forbrug blandt børn og unge steg markant under pandemien

Forpersonen for Børne- og ungdomspsykiatrisk selskab mener, at man politisk bør se på sagen.

Problemer med at sove. Koncentrationsbesvær. Angst.

Det er bare nogle af de udfordringer, som flere børn og unge er begyndt at døje med, siden Danmark blev lukket ned på grund af coronapandemien.

Blandt de 5 til 24-årige i Danmark har langt flere fået en diagnose, viser et nyt dansk studie fra Syddansk Universitet. Og flere har haft behov for medicin mod ADHD og depression, lyder konklusionen, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry.

Helt præcist er der sket en stigning på 18 procent i antallet af nye brugere af medicin mod psykiske lidelser i forhold til det forventede niveau.

Stigning på alle niveauer

Forskerne bag studiet har kigget på perioden fra januar 2017 - altså inden coronapandemien - og frem til slut-juni 2022. Der har været en generel stigning i antallet af børn og unge, der har fået ordineret medicin, men stigningen har altså været betydeligt større i perioden efter nedlukningen af samfundet i foråret 2020.

Under coronanedlukningerne har mange børn og unge selv givet udtrykt for, at deres mentale helbred har været påvirket.

- Nu ved vi, at der også er en stigning i de alvorlige psykiske lidelser, siger Mette Bliddal, som er hovedforfatteren bag studiet, og tilføjer:

- Der er langt fra at sige, at man har det dårligt, til at blive henvist til en læge og få en recept på psykofarmaka (medicin mod psykiske lidelser, red.). Det siger noget om sværhedsgraden.

Det danske studies øvrige konklusioner

Studiet har anvendt data på indløste recepter på medicin mod psykiske lidelser fra Lægemiddelstatistikregisteret og diagnoser for psykiatriske lidelser fra Landspatientregisteret på alle i Danmark i alderen 5-24 år.

Konkret kiggede de på diagnoserne ADHD og ADD, samt angstlidelser, der blandt andet tæller panikangst, social fobi, generaliseret angst og helbredsangst.

  • Stigningen blandt nye brugere af psykofarmaka var særligt stor blandt de 12-17-årige - her var den relative stigning på 37 procent (blandt andet ADHD-medicin og søvnmedicin).
  • Stigningen i antallet af diagnoser var på 5 procent. Blandt de 5-11-årige var stigningen på 19 %

Kilde: SDU

Forskeren fremhæver, at resultaterne ikke sætter direkte lighedstegn mellem coronapandemien – blandt andet med hjemsendelser fra skoler og uddannelser – og børnenes psykiske helbred.

Men spørger man forperson for Børne- og ungdomspsykiatrisk selskab Nina Tejs Jørring, så er det sandsynligt, at der er en sammenhæng.

- Jeg er bange for, at jeg ikke var særlig overrasket over resultaterne. Allerede under pandemien var vi ude og sige, at vi var bekymrede, siger hun.

Mange mulige årsager

Under pandemien blev skolerne lukket med fokus på det fysiske helbred. Men ifølge Nina Tejs Jørring var der slet ikke nok fokus på de øvrige konsekvenser af at være "buret inde derhjemme i to år" for det psykiske helbred. Både almindelige og sårbare børn og unge.

Hun mener ikke, at man kan pege på én årsag. Både øget frygt for sygdom og død, ensomhed og mange forældres øgede stressniveau er mulige årsager til den store stigning i børn, der har brug for medicin mod psykiske lidelser.

Hun ser gerne, at den nye regering nedsætter en taskforce, der kan se på mulige løsninger – eksempelvis støtte til forældre, institutioner og skoler og bedre behandling af unge, der viser symptomer på psykisk mistrivsel.

- Pointen er, at vi skal gøre noget. Det er vigtigt at komme tættere på årsagerne, og så bør politikerne sætte ind for at forebygge, at udviklingen fortsætter, siger hun.

Det er Mette Bliddal enig i:

- Vi er nødt til at kende virkeligheden og se, hvordan verden ser ud, for at vi kan ændre det, siger hun.

Også inden coronapandemien sås en generel stigning i antallet af børn og unge med psykiske diagnoser, men den danske forskning viser med al tydelighed, at udviklingen er accelereret yderligere.