Milliardindkøb til forsvaret kritiseres – kan ikke beskytte danske soldater i kamp
Forsvaret er ved at købe milliarddyrt luftforsvar, der ikke kan bekæmpe den største trussel mod danske soldater, lyder kritik fra officerer.
En flok fuldt udrustede kampsoldater løber hen over heden et sted i det vestlige Jylland.
Pludselig dukker fjenden op – i form af fjernstyrede skydeskiver, der rejser sig fra lyngbevoksningen. Overkonstabel Carlsen kaster sig ned og tager sigte.
Lidt efter brager en serie øredøvende skud fra hans M10-gevær.
Han har været professionel soldat i 1. Brigade i over tre år og er stolt af at være en del af det, der også kendes som Hærens knytnæve.
Men han ved også, at hvis soldaterne bliver angrebet fra luften med fly, raketter eller droner, er der ikke meget andet at gøre end at gemme sig og håbe på det bedste.
- I det her tilfælde, hvor vi befinder os på sådan en bar mark, så er det bare ind til siden. Find noget, du kan ligge inde under, og så er det bare at lægge sig fladt ned, lyder det fra Carlsen.
Hæren mangler nemlig et luftværn, der kan beskytte kampsoldater mod angreb fra luften. Og det er et problem for 1. Brigade, som er Hærens stående reaktionsstyrke og skal kunne indsættes for NATO i en krigs- eller konfliktsituation.
Derfor blev det i 2018 besluttet at købe et luftværn til brigaden, og i disse uger og måneder bliver der sat underskrift på de afgørende kontrakter.
Problemet er bare, at det våbensystem, der er på vej, ikke giver en effektiv beskyttelse mod angreb med artilleri, mortérer og vigtigst af alt droner, som i dag vurderes at være en af de farligste trusler mod kampsoldater.
Sådan lyder kritikken fra en række centrale kilder i og uden for Forsvaret, som advarer mod at underskrive den aftale til fem milliarder kroner, der er på vej til at blive indgået med Danmarks største våbenproducent, Terma.
Ikke kampklar til tiden
Kilderne henviser til interne dokumenter, som TV 2 er i besiddelse af, der viser, at Forsvaret satser på et nyt luftforsvarssystem til Hærens 1. Brigade, som kun i begrænset omfang er i stand til at forsvare soldaterne mod droneangreb.
- Jeg mener, det er en helt forkert løsning, der er valgt. Krigen i Ukraine har vist, at angreb fra droner er den største trussel mod en kampenhed på den moderne slagmark. Og så nytter det ikke, at vi får et luftværn, som ikke kan nedskyde droner, siger oberst Torben Dixen Møller.
Han var indtil august chef for Danske Artilleriregiment i Oksbøl og har indgående kendskab til Forsvarets mangeårige arbejde med at indkøbe et luftværn.
Manglende beskyttelse mod luftangreb er blandt de vigtigste årsager til, at Hærens prestigeprojekt – 1. Brigade – ikke bliver kampklart til tiden. Og det har udløst gentagen kritik fra NATO om, at Danmark ikke lever op til sine forpligtelser.
- Uden et effektivt luftværn kan vi ikke beskytte brigaden. Jeg er bange for, at med den løsning, der er på vej, vil vi stå med en 1. Brigade, der ikke er kampklar inden for en overskuelig årrække, siger Torben Dixen Møller.
Ikke rustet til kamp
TV 2 har de forløbne uger talt med en række kilder i Hæren, som er bekymrede for den aftale, som Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse er ved at forhandle på plads med Terma.
En aftale, som kommer til at koste flere hundrede millioner kroner i første omgang og omfatter en ramme på op til fem milliarder kroner inden for de næste 30 år.
Terma står for at lave software til styring af systemet, indkøb af radarer og for at få de forskellige våbentyper til at spille sammen.
Men det er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der står for selve bestillingen, med input fra Forsvarskommandoen. Her viser interne dokumenter – et såkaldt sagsoplæg – at der er valgt et våbensystem med missiler og en type maskinkanon, som primært kan forsvare kampsoldater mod angreb fra fly og helikoptere, ligesom det også kan ramme fjendtlige soldater og køretøjer.
Derimod egner det sig ikke til at bekæmpe artilleri og mortérangreb og heller ikke mindre droner. Det vil kræve indkøb af nye våbensystemer. Og især mulige angreb med droner vækker bekymring hos en centralt placeret officer i Hæren.
- Den 1. Brigade er trænet i at bevæge sig hurtigt på slagmarken. Soldaterne kan flytte sig fra truslen fra for eksempel mortérangreb. Derimod har de svært ved at forsvare sig mod de droner og dronesværme, som er den primære trussel på den moderne slagmark. Det nytter ikke noget, at vi måske engang kan udbygge systemet, hvis vi fra starten har valgt den forkerte model, lyder det fra en centralt placeret officer i Hæren, der optræder anonymt. Han frygter repressalier, hvis han står frem med navn.
Formanden for foreningen Folk og Sikkerhed, Torben Ørting Jørgensen, der er tidligere kontreadmiral, er enig med officeren:
- Systemet duer ikke til moderne krigsførelse. Vi kan se i Ukraine, at en af de største trusler er droner. Det er bare ikke gået op for Forsvarets ledelse. Det er endnu et eksempel på det største problem i dansk forsvar, som er, at vi reelt ikke er rustet til kamp. Vi kunne jo passende gøre noget ved problemet, ved at Hæren får et luftværn, der kan bekæmpe de aktuelle trusler, siger Torben Ørting Jørgensen.
Aftale gælder i 30 år
Hærens kampsoldater har i mange år måttet undvære et luftværn. Det blev skrottet for 12 år siden – dengang Danmark ikke stod over for en aktuel fjende med kapacitet til at angribe fra luften.
Men da Folketinget i 2018 besluttede at opbygge 1. Brigade, blev der igen brug for at beskytte sig mod luftangreb.
Siden er forsøgene på at indkøbe et luftværn flere gange stødt på grund. Blandt andet fordi man forgæves har ledt efter en billig løsning, hvor allerede indkøbt udstyr kunne genbruges. For et år siden meddelte forsvarschef Flemming Lentfer, at et nyt luftforsvar først kan blive til noget i forbindelse med det næste forsvarsforlig, der gælder fra 2024.
Imens har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ledt efter nye løsninger, og i september blev det meddelt, at man inden for kort tid forventer at lande en milliardaftale med danske Terma, der skal udvikle og vedligeholde Hærens nye luftforsvar de kommende 30 år.
Men aftalen strider mod anbefalingerne fra Hærens egne fagchefer. Ifølge TV 2s oplysninger har cheferne gentagne gange lagt vægt på behovet for at kunne bekæmpe alle typer fjendtlige droner.
- Det var en stor skuffelse, da jeg så, at det kommende luftværn ikke er udstyret til at bekæmpe droner. Det betyder jo, at det i realiteten ikke kan bruges i forhold til en moderne krigsførelse. Og uden et effektivt luftforsvar er det ikke muligt at sende 1. Brigade ud til krigs- og konfliktområder, siger den anonyme, centralt placerede officer i Hæren.
Kanoner kan ikke ramme droner
Det interne notat, som er et såkaldt sagsoplæg fra Forsvarskommandoen, viser, at man satser på at udvikle et luftforsvar, hvor der oven på Piranha 5-køretøjer monteres affyringssystemer med for eksempel Stinger-missiler, som kan bekæmpe fly og helikoptere.
Ved siden af skal der monteres en maskinkanon til mindre mål. Og det er denne kanon, der vækker kritik.
Her har Forsvaret valgt en såkaldt low-velocity-maskinkanon – altså en kanon, hvor projektilerne bliver affyret med relativ langsom hastighed .
Notatet fastslår, at ”Maskinkanonen ses primært anvendt til bekæmpelse af jordmål, men skal også kunne bekæmpe luftmål på kortere afstande”.
Og så står der, at kanonens evne til at bekæmpe mindre droner ”indledningsvist accepteres at være begrænset…”
Systemet kan udbygges med andre og mere effektive våbentyper på længere sigt, lyder det i notatet.
Men kritikere fra Hæren mener, at valget i stedet burde være faldet på en større og mere effektiv såkaldt high-velocity-kanon. Den kan affyre op mod 1200 projektiler i minuttet, med en højere hastighed, og den kan bekæmpe både raketter, artilleri, mortérer og alle typer droner.
Den slags kanoner vil formentlig være en dyrere løsning og vil ikke nødvendigvis give flere danske arbejdspladser i våbenindustrien. Til gengæld er det muligt at købe dem som næsten færdigudviklede hyldevarer i form af den såkaldte Skyranger fra den tyske våbenproducent Rheinmetall.
- Det ville give danske soldater en bedre beskyttelse og betyde, at vi hurtigere kunne blive klar til at udsende 1. Brigade. Det system, der er valgt, bygger på truslen før Ukraine-krigen, og det ser ud til, at vi med Terma-aftalen vover os ud i et risikabelt udviklingsprojekt, der endnu en gang sætter danske erhvervsinteresser over de reelle behov for Forsvaret, siger tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen.
Ferrari eller folkevogn?
Det er ikke muligt at få en forklaring på, hvorfor Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er på vej til at indgå en aftale om et luftværn, der ikke egner sig til at bekæmpe blandt andet mindre droner.
FMI oplyser til TV 2, at man ikke vil kommentere det kommende luftværn, og henviser til Forsvarskommandoen. Men her lyder svaret på kritikken om, at den valgte kanon er uegnet til at bekæmpe mindre droner: "ingen kommentarer".
Det ligger dog fast, at aftalen overordnet flugter med et politisk ønske om, at større våbenindkøb skal gavne dansk erhvervsliv.
Derudover fremgår det af EU's udbudsportal, at aftalen med en dansk leverandør er afgørende for at ”sikre væsentlige nationale sikkerhedsinteresser” og ”behovet for opgradering og vedligehold”.
Hvis FMI fastholder en langsomtskydende maskinkanon, hænger det også sammen med, at der er mulighed for med tiden at udbygge luftværnet med nye våbentyper, der kan bekæmpe droner.
Især i lyset af de snarlige forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, hvor det samlede budget skal vokse med op mod 20 milliarder kroner om året frem mod 2033.
Handler det her ikke også om, at soldater hellere vil have det bedste våben på markedet. Altså hellere en Ferrari frem for en folkevogn?
- Det er klart, at soldater gerne vil have noget godt udstyr. Men her er der jo tale om, at man er på vej til at købe et våben, der ikke kan bekæmpe den primære trussel. Det er helt håbløst, og derfor bør man gøre noget allerede nu. Ellers kan 1. Brigade reelt ikke bruges til noget. Det handler også om at leve op til vores forpligtelser over for NATO og vise, at vi er en troværdig alliancepartner, siger tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen.
NATO har løbende kritiseret Danmarks langsommelighed med at leve op til de militære forventninger. Det gælder ikke mindst klargøringen af 1. Brigade.
I forrige måned blev kritikken gentaget i en NATO-evaluering, der fastslog, at der er behov for at accelerere tempoet for at leve op til både nationale ambitioner og NATO's målsætninger.
Forsvarschef Flemming Lentfer har erkendt, at 1. Brigade ikke som lovet står klar næste år som en selvstændig kampenhed, der kan indgå i NATO-operationer.
Nu ventes brigaden at være fuldt operativ i 2026-2027, og i Hæren frygter mange, at et ineffektivt luftforsvar vil skubbe den dato endnu længere ud i fremtiden.