Det tandløse Danmark

Den lukkede mund skjuler hendes største problem

Flere tusinde danskere har så dårlige tænder, at det forringer deres livskvalitet. Regitze Falkner Larsen er en af dem.

Regitze Falkner Larsen fremtvinger et anstrengt smil.

Hun står ved siden af sine børn og sit nydøbte barnebarn i kirken, og nu er det blevet tid til det klassiske familiefoto.

Hun har taget det fine tøj på, og håret sidder godt.

Men smile rigtigt, det kan hun ikke.

Bag de sammenpressede læber er der et tandsæt, Regitze Falkner Larsen ikke har lyst til at vise frem.

Hendes overmund består af kun to tænder, og hendes undermund mangler også et par.

Det giver hende daglige smerter, men de psykiske mén er næsten det værste:

- Jeg har mistet tiltroen til mig selv og min selvtillid, fortæller hun.

Dårlige tænder påvirker livskvaliteten

I Danmark er der omkring 500.000 borgere på lav løn eller laveste kommunale ydelse.

Cirka ni ud af ti af dem har så dårligere tænder, at det påvirker deres livskvalitet.

Det vurderer lektor Esben Boeskov Øzhayat fra Odontologisk Institut på baggrund af forskning på området, som han og instituttet står bag.

38-årige Regitze Falkner Larsen har fleksjob og er netop en af de personer.

I programmet ’Det tandløse Danmark’ fortæller hun, hvordan en dårlig mundhygiejne blev grundlagt allerede i barndommen, og hvordan det eskalerede i voksenalderen, men også hvordan én person pludselig blev hendes redning.

Tandlæger, der grinede

Selvom Regitze Falkner Larsen var 28 år, da hun mistede en stor del af sine tænder, begyndte tandproblemerne allerede, da hun var barn.

Hun voksede op i en familie uden mange penge, hvor der var ikke fokus på tandbørstning.

- Jeg er ikke opvokset med, at man fik børstet sine tænder, og jeg kan ikke huske, jeg blev vejledt i det, siger hun.

Hun husker, hvordan hun allerede i skolen blev opmærksom på, at hun havde udfordringer med mundhygiejnen. Det affødte nogle både ubehagelige og ydmygende situationer for hende.

Som dengang hun i bare fjerde klasse skulle have lavet en rodbehandling.

- Jeg kan tydeligt huske, hvordan skoletandlægerne grinede ad mig, mens de lavede indgrebet på mig, og fortalte, at de aldrig havde prøvet at lave en rodbehandling på et barn før, siger Regitze Falkner Larsen, der har svært ved at holde tårerne tilbage, når hun skal fortælle om det.

Da hun fyldte 18 år, var det midlertidigt slut med de ydmygende – og gratis – tandlægebesøg. Hun var blevet mor to år forinden, og der var ikke penge at gå til tandlægen.

- Pengene var rigtigt små, fordi jeg blev mor så ung, og jeg havnede i det kommunale system, forklarer hun.

Til spørgsmålet om, hvorfor Regitze Falkner Larsen ikke begyndte at holde sin mundhygiejne, da hun selv blev voksen, svarer hun:

- Jeg tror, det var, fordi jeg ikke fik det med fra min opvækst. Jeg prøvede at gøre det lidt, men det lykkedes ikke, siger hun.

Den dårlige mundhygiejne og de manglende tandlægebesøg endte dog med at få store konsekvenser senere.

Et A- og et B-hold

Cirka 40 procent af danskerne går ikke regelmæssigt til tandlægen. Det viser en omfattende undersøgelse fra Københavns Universitet lavet i perioden 2012-2016.

Blandt lavtlønnede borgere og borgere på overførselsindkomst, som Regitze Falkner Larsen, er tallet dog helt oppe på cirka 70 procent.

- Vi har et A- og et B-hold inden for tandsundhed i Danmark, forklarer lektor Esben Boeskov Øzhayat.

Og selvom A-holdet udgør størstedelen af danskerne, er konsekvenserne for B-holdet særdeles store.

For dårlige tænder har sammenhæng med en lang række sygdomme såsom lungebetændelse, hjerte-kar-sygdomme og lungeinfektion.

Sammenhængen består i, at dårlig mundhygiejne kan føre til betændelse i munden, som kan vandre rundt andre steder i kroppen, forklarer lektoren.

Præcis dette skete for Regitze Falkner Larsen.

Tænderne måtte fjernes

Som 28-årig vågnede hun op en nat med store smerter i den ene side af ansigtet.

Hendes venstre kind begyndte at hæve, og pludselig kunne hun næsten ikke se ud af sit ene øje.

Hun tog til sin læge, som kunne se, at hendes betændelsestilstand var meget høj. Hun havde fået en tandbyld – og betændelsen var kommet helt op til øjet.

- Jeg skulle egentlig sendes videre til tandlægen, men min læge vidste godt, at jeg ikke havde råd, siger Regitze Falkner Larsen.

Derfor blev hun sendt til kæbekirurgisk afdeling, hvor de endte med at fjerne betændelsen uden bedøvelse, da hævelsen var for stor. Senere fik hun fjernet store dele af sine tænder i overmunden.

I dag giver de manglende tænder Regitze Falkner Larsen en lang række følgevirkninger. Der er mange ting, hun ikke kan spise – for eksempel gulerødder, æbler og også pølser, fordi skindet er for hårdt at tygge sig igennem.

Men de manglende tænder giver hende også mange smerter.

- Smerter er blevet en hverdag. Det er svært for mig at holde mundhygiejnen, fordi det er begrænset, hvor meget jeg kan børste, når det gør ondt, siger hun.

Det er dog hendes psyke, der lider den største overlast, fortæller Regitze Falkner Larsen.

Lige da hun havde mistet alle sine tænder, deltog hun helst ikke i sociale arrangementer. Når hun skulle tale, holdt hun sig for munden, og dating var der heller ikke noget af.

- Efter nogle år blev det hverdag, og jeg begyndte at komme lidt mere ud, men jeg dater stadigvæk ikke. Jeg har ikke nogen selvsikkerhed omkring det på grund af mine tænder, siger hun.

Regitze Falkner Larsen har, ifølge eget udsagn, aldrig haft råd til at gå til tandlægen.

Hun har enkelte gange fået hjælp af kommunen, der dog oftest vælger den billigste løsning, såsom at trække tænder ud eller lave den billigst mulige protese.

Og det er også meget kompliceret at få hjælp til tandpleje af kommunen, fortæller lektor Esben Boeskov Øzhayat.

Færre får hjælp til tandlægeregningen

Nye tal fra Danmarks Statistik viser dog, at antallet af personer, der får kommunal hjælp til tandlægeregningen, er faldet fra 22.806 personer i 2016 til 13.991 i 2021.

Hvorvidt det skyldes, at færre får hjælpen, eller at færre søger den, ved lektor Esben Boeskov Øzhayat ikke.

Men ifølge ham er selve ansøgningssystemet hos kommunen så omfattende, at mange giver op undervejs.

Vi lever i et godt samfund og får så meget. Jeg har selv fået min uddannelse, så jeg ville gerne give lidt igen

Camilla Kirkeby, tandlæge

Man skal nemlig kunne dokumentere en lang række økonomiske forhold, for eksempel hvilke pensioner man tidligere har haft. Og så skal man også kunne mestre e-Boks og andre digitale platforme, fortæller han.

- Vi taler om en gruppe, der har svært ved at finde rundt i de her ting. Hvis de endelig får sendt sagsakter afsted og har brugt lang tid på det, kan de opleve, at kommunen skriver tilbage og beder om nye papirer, og så giver folk op, forklarer han

På Christiansborg har man i flere år diskuteret, hvorvidt alle danskere skulle kunne få gratis tandbehandling.

Esben Boeskov Øzhayat vil ikke forholde sig til den politiske diskussion, men han mener, at der kunne være store fordele – også for samfundet – hvis man valgte at hjælpe socialt udsatte med deres tænder. Det kunne måske give nogle et løft til for eksempel at komme ind på arbejdsmarkedet igen, mener han.

Nogle vil sikkert aldrig benytte tilbuddet, siger han.

- Men der er en gruppe, der kunne få gavn af hjælpen. Nemlig dem, der gerne vil gå til tandlægen og tage vare på deres sundhed, men som ikke har pengene, siger han.

I Rødovre sidder en kvinde, der har besluttet sig for at hjælpe lige netop den gruppe. Af egen lomme. Og hun blev Regitze Falkner Larsens redning.

En tandlæge, der hjælper

For cirka seks år siden besluttede tandlæge Camilla Kirkeby sig for – ved siden af sine normale klienter – at hjælpe socialt udsatte med at få ordnet deres tænder på sin klinik.

Ideen kom, fordi Camilla Kirkeby følte, at hun både kunne og burde gøre en forskel for netop den gruppe mennesker.

- Vi lever i et godt samfund og får så meget. Jeg har selv fået min uddannelse, så jeg ville gerne give lidt igen, fortæller hun.

Og Regitze Falkner Larsen var lige sådan en person, som Camilla Kirkeby hellere end gerne ville hjælpe.

I programmet ’Det tandløse Danmark’ blev Regitze Falkner Larsen sat i forbindelse med Camilla Kirkeby, der vurderede, at hun kunne lave en god protese til hende for cirka 45.000 kroner.

En regning, tandlægen selv dækkede.

Regitze Falkner Larsen var dybt taknemmelig for hjælpen. Og følte sig for første gang godt tilpas i tandlægestolen.

- Hun formåede bare at skabe en ro omkring mig. Hun var meget forstående, fortalte, hvad hun gjorde, og holdt pauser. Og hun mødte mig uden fordomme, siger Regitze Falkner Larsen.

Den nye tandprotese har gjort, at hun kan tygge igen. Den har også justeret hendes ansigt, fordi næse, kæbe og læber nu sidder lidt anderledes og er faldet mere på plads.

Vigtigst af alt tør hun smile igen. Og det har haft stor betydning for hendes selvværd. Hun er ikke så indelukket, som hun før har været.

- Og folk har sagt til mig, at jeg stråler lidt mere, siger hun.

Du kan se 'Det Tandløse Danmark' på TV 2 klokken 20.40 eller allerede nu på TV 2 PLAY.