Milliardærer er rygende uenige og taler ikke længere sammen
Ny TV 2-dokumentar afslører dyb splid mellem de to stiftere af Saxo Bank.
Tuborg Havn i Hellerup, sommeren 2014.
Bag Saxo Banks futuristiske trekantede glasfacader var firmaets sommerfest godt i gang.
Men bankens to mest centrale personer havde lige forladt festen.
Saxo Banks stiftere og profilerede ansigter udadtil, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, passerede receptionen og gik ud gennem svingdøren.
På parkeringspladsen udenfor tog de to stiftere opstilling over for hinanden.
Hvad der skete derefter, er bekræftet af flere vidner, TV 2 har talt med.
- Nu er du SÅ tæt på at ryge ud af Saxo Bank, råbte Lars Seier Christensen i hovedet på Kim Fournais.
Til sommerfesten havde Kim Fournais mærket, at der var noget galt. Derfor bad han Lars Seier Christensen følge med uden for.
- Det var en forholdsvis ophedet snak, og det var egentlig ikke fordi, at jeg sagde så meget, husker Kim Fournais.
Ifølge Kim Fournais var den verbale eksplosion fra sin mangeårige forretningspartner kulminationen på længere tids uenighed om den overordnede strategi for Saxo Bank.
Der gik ikke længe efter optrinnet, før Kim Fournais sad i sin bil på vej mod hjemmet i Nærum.
Rystet og samtidig uvidende om, hvad der over længere tid var foregået bag hans ryg i banken.
Over for TV 2 anerkender Lars Seier Christensen, at der over årene har været ophedede diskussioner mellem ham og Kim Fournais. Men han afviser, at den episode, Kim Fournais her omtaler, har fundet sted.
En ny TV 2-dokumentar ’Saxo Bank bag facaden’ afdækker en dyb uenighed om, hvad der foregik i Saxo Bank, mens Lars Seier Christensen var medejer af banken.
Men hvordan er det gået så galt, at to gamle venner og tidligere nære forretningspartnere i dag ikke længere er på talefod?
Det er ikke uden grund, at de to Saxo Bank-stiftere, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, ofte er blevet kaldt Danmarks mest kontroversielle erhvervsfolk.
Sammen forvandlede de på 25 år et gedulgt københavnsk sidegadevekselerfirma til et højteknologisk forretningsimperium, som i dag har 2500 ansatte på kontorer i 16 lande. Årligt håndterer banken kundemidler for mere end 600 milliarder kroner.
Saxo Banks forretningsmodel gjorde dem begge til milliardærer.
Banken tilbød online valutahandel og et udbud af komplekse, finansielle instrumenter. De var målrettet spekulative tradere i hele verden gennem handelsplatformen SaxoTrader.
Men forretningsmodellen blev til i en lind strøm af kritiske røster fra pressen, historier om ufine forretningsmetoder, anklager om snyd, utallige påbud fra Finanstilsynet, politianmeldelser og ikke mindst: en historisk stor bøde for systematisk brud på hvidvaskreglerne.
Finansmanden og anarkisten
De fleste med indgående kendskab til det tidligere makkerpar Seier og Fournais vil nok tilslutte sig, at de bedst kan betegnes som et umage par.
Fra tidligere chefredaktør på Børsen Leif Bech Fallesen lyder karakteristikken af 56-årige Kim Fournais, at han er manden med planen og et veludviklet og skarpt analytisk sind. Systematisk, grundig og altid velforberedt.
60-årige Lars Seier Christensen beskrives som den spontane, joviale og selskabelige sælger, og dén af de to der har lettest ved at dirke lukkede døre, svære relationer og nye potente markeder op.
På den måde har de også komplimenteret hinanden i deres fælles ledelse af Saxo Bank og hver især bidraget til bankens kolossale succes.
- Kim Fournais er den drevne finansmand, siger Leif Bech Fallesen til TV2.
- Lars Seier derimod er en finansiel anarkist, tilføjer han.
I 2001 lykkes det for den drevne finansmand Kim Fournais og den finansielle anarkist Lars Seier Christensen at få banklicens.
Nu var Lars Seier Christensen og Kim Fournais bankdirektører, og med den licens i hånden blev det lettere at sparke døre ind til nye markeder kloden rundt.
Købte jetfly og sin egen ø
Fokus var fra starten rettet mod øst: mod Rusland, de tidligere sovjetrepublikker og det øvrige Central- og Østeuropa.
Efter privatiseringen i Rusland strømmede ekssovjetiske formuer ind i vesten. Mange nyrige russere fandt Saxo Banks kasinoprægede tradingplatform tillokkende.
- Vi havde masser af kunder med russisk oprindelse. Oligark-lignende personer, som havde fået mange penge ud der, siger Kim Fournais. Der var ingen tvivl om, at pengene flød ud af Rusland på det tidspunkt
Og det gik stærkt.
I bankens første regnskabsår håndterede Saxo Bank 355 millioner i kundeaktiver og leverede et overskud på 7 millioner. Mindre end ti år senere var kundeaktiverne hele 31 milliarder, og overskuddet lød på 644 millioner.
Det gik med andre ord fremragende for Lars Seier Christensen og Kim Fournais, som blev styrtende rige på Saxo Bank.
Et frasalg af aktier til en ny storaktionær indbragte dem i 2005 begge mere end 200 millioner kroner.
Lars Seier Christensen købte en Ferrari. Kim Fournais brugte nogle af sine penge på en ø i smålandsfarvandet. Banken fik sit eget jetfly – Saxo Jet’en, et cykelhold under ledelse af Bjarne Riis, og Lars Seier Christensen og Kim Fournais blev endda mæcener for partiet Liberal Alliance.
Midt i den eksplosive vækst måtte Saxo Bank konstatere, at der var rod i butikken.
På dette tidspunkt var det tætte venskab også begyndt at slå revner.
Uenige om fremtidsplanen
Allerede i midten af 00’erne begyndte Kim Fournais at spekulere på, hvordan forretningen Saxo Bank kunne fremtidssikres bedst muligt.
Han ønskede ikke længere, at Saxo Bank udelukkende skulle fokusere på spekulative traderkunder.
Kim Fournais ville i stedet omforme Saxo Bank til en regulær investeringsbank og tilbyde kunderne et meget bredere udvalg af mere almindelige, finansielle produkter.
Men den plan ønskede Lars Seier Christensen – ifølge Kim Fournais – ikke at tiltræde.
Ifølge Kim Fournais ønskede hans makker derimod, at de udelukkende skulle fastholde fokus på den indbringende forretning, som traderkunderne var.
- Lars var mere glad for det spekulative og traderfokus, forklarer Kim Fournais i TV 2-dokumentaren.
Udadtil fremstod parret enige, men TV 2s dokumentar ’Saxo Bank bag facaden’ afdækker en dyb uenighed i bankens top.
Uenigheden om strategien førte til, at Kim Fournais og Lars Seier i 2008 for første gang slap grebet om den daglige ledelse, som de overdrog til makkerparret Eric Rylberg og Carsten Poulsen, der kom fra den store servicevirksomhed ISS.
Officielt lød meldingen, at forretningen nu var blevet så stor, at der var brug for mere erfarne kræfter til at sikre den videre udvikling.
Men det skulle blive startskuddet på en yderst turbulent periode i banken.
Finanstilsynet er sat i verden for at føre tilsyn med, at danske banker og finansielle institutioner overholder lovgivningen, og i 2010 bankede tilsynet på døren hos Saxo Bank.
Flere kontrolbesøg i banken endte med, at tilsynet anmeldte Saxo Bank til Bagmandspolitiet for systematiske brud på hvidvaskreglerne.
Finanstilsynet konstaterede, at bankens interne kontroller ikke fungerede.
Kim Fournais erkender i dag, at man dengang ikke havde styr på, hvem kunderne var, og hvor deres penge kom fra.
- Det var dybt beklageligt, siger Kim Fournais.
Samtidig begyndte der i pressen at dukke en række negative historier op om forholdene i Saxo Bank.
Flere kunder – store som små – følte sig snydt af banken. I medierne dukkede der også historier frem om en ansat, der beskyldte Saxo Bank for kidnapning og for at have tvunget ham til at underskrive en falsk tilståelse vedrørende nogle millioner, der var blevet udbetalt til russiske kunder.
I 2012 førte anmeldelsen fra Finanstilsynet til Danmarkshistoriens dengang største bøde for brud på hvidvaskreglerne.
Bøden var på seks millioner kroner.
Samme år måtte Kim Fournais og Lars Seier Christensen indse, at ISS-makkerparret Rylberg og Poulsen langt fra indfriede forventningerne, og de to stiftere overtog atter ansvaret for den daglige ledelse af Saxo Bank.
Problemet var imidlertid, at Fournais og Seier fortsat var dybt uenige om strategien for Saxo Bank.
Det hele kulminerede – ifølge Kim Fournais – på parkeringspladsen uden for hovedkontoret ved sommerfesten i 2014.
Efter at Kim Fournais forlod sommerfesten, erfarede han – via kontakter i Saxo Banks bestyrelse – at Lars Seier Christensen gennem længere tid havde arbejdet på, at Fournais skulle ud af Saxo Bank.
Ifølge Kim Fournais var Lars Seier Christensen i kulissen – sammen med storaktionæren TPG – godt i gang med at planlægge retningen for en Saxo Bank uden Kim Fournais.
De var tilsyneladende så langt i deres planer, at de havde holdt ansættelsessamtale med en kandidat fra Royal Bank of Scotland, som de gerne så skulle overtage Kim Fournais’ job.
Ifølge Kim Fournias var TPG og Lars Seier Christensens plan, at Saxo Bank skulle fusionere med amerikanske FXCM, som kort efter gik ned.
- Hvis de havde haft held med det, så havde vi ikke været her i dag, siger Kim Fournais.
Men planen mislykkes, da en aktionæroverenskomst angiveligt sikrede Kim Fournais imod, at han kunne smides ud af den bank, han selv havde været med til at stifte.
Lars Seier Christensen afviser i dag blankt, at han skulle have forsøgt at smide Kim Fournais ud af Saxo Bank.
I et brev til TV 2 skriver han, at Kim Fournais ikke fortæller sandheden – og at det forholder sig omvendt:
At det var Kim Fournais, der forsøgte at smide ham ud.
Var russiske kunder grundkomponent?
De to profilerede erhvervsfolk er heller ikke enige om en anden central historie om Saxo Bank, der kommer frem i TV 2s dokumentar.
Her fortæller Kim Fournais for første gang, at russiske og “oligark-lignende” kunder udgjorde en “grundkomponent” i banken, da Lars Seier Christensen var medejer.
Saxo Bank havde i længere perioder store problemer med de russiske kunder, fordi banken hverken kendte identiteten på kunderne, eller vidste hvor deres midler kom fra.
Af samme årsag måtte banken skille sig af med en lang række store profitable kunder.
- Kontrollerne til, hvad det er for nogle typer af kunder, der kommer ind, og hvor de penge er kommet fra, var ikke gode nok, siger Kim Fournais om de russiske kunder.
- Og vi har jo måttet offboarde – altså seriøst – masser af kunder, som vi har sagt: “Prøv at høre, det kan vi ikke nu, vi kan ikke, vi kan ikke have de kunder”. Vi kan simpelthen ikke få den ønskede dokumentation.
- Det er noget vrøvl, siger Lars Seier Christensen, som blankt afviser, at russiske kunder spillede en særlig rolle i årene, hvor han var medejer af Saxo Bank.
- Jeg forstår ikke, hvorfor han siger det, siger Lars Seier Christensen.
I 2018 var det endegyldigt farvel til Saxo Bank for Lars Seier Christensen.
Han solgte sine aktier i banken til det kinesiske selskab Geely – en handel, der indbragte Lars Seier Christensen et beløb på 2,6 milliarder kroner.
Kim Fournais er fortsat CEO i Saxo Bank.
Kort tid inden dokumentaren 'Saxo Bank bag facaden' skulle sendes, meddelte Saxo Banks advokat, at Kim Fournais ønskede at trække sine udtalelser om bankens russiske kunder tilbage. De skyldes en ”fejlerindring”, meddeler bankens advokat.
Se ’Saxo Bank bag facaden’ på TV 2 søndag klokken 20.50 eller på TV 2 PLAY.