Coronavirus

Eksperter svarer på fem centrale spørgsmål – skal vi stadig frygte coronasmitte?

Vinteren står for døren, hvilket kan få coronavirus til at blomstre op igen. Men bliver denne vinter anderledes end de forrige?

Det danske kvindelandshold i håndbold er ramt af coronavirus, og det har for en stund igen sat fokus på den smitsomme sygdom.

Virusen har ellers levet en stille tilværelse herhjemme de seneste mange måneder, men på tærsklen til den kommende vinter kan det muligvis – igen – blive et stort tema.

TV 2 har lavet en rundspørge blandt en række af landets førende eksperter, som hver især giver deres syn på den nuværende og fremtidige coronasituation. De er:

  • Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi på Oxford University.
  • Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.
  • Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.
  • Thomas Benfield, professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital og Københavns Universitet.
  • Viggo Andreasen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø samt Institut for Matematik og Fysik på Roskilde Universitet.

Smittetallene og antallet af indlagte på hospitalerne med covid-19 er for tiden lave, men betyder det, at vi endegyldigt kan lægge coronatiltag i graven, eller er der stadig grund til at passe på?

TV 2 har udvalgt to af eksperternes svar per spørgsmål og opsummeret resten af deres svar.

Samfundskritisk sygdom

Vurderer du, at corona på nuværende tidspunkt er en mere samfundskritisk sygdom end influenza?

Allan Randrup Thomsen:

- Nej. Corona er her i samfundet, men den er ikke samfundskritisk. Vi forventer en moderat stigning i smitten i løbet af de næste par måneder. Men vaccinerne til de plus 50-årige ser ud til at virke rigtig godt. Der er styr på situationen, men hvis der sker en ændring i varianter, så kan det ændre sig.

Astrid Iversen:

- Overordnet ja. Vi har coronasæson både forår, sommer, efterår og vinter. Influenza rammer få måneder om året. Influenza er noget, som man i folkemunde kalder en række forskellige ting – blandt andet også forkølelse. Men med en rigtig influenza tager man ikke på arbejde, fordi man er for syg. Med corona er der risiko for senfølger, og smitte kan have stor effekt på alle organsystemer.

Resten af panelet:

De øvrige tre eksperter hælder mod, at coronavirus ikke er samfundskritisk, men flere peger på, at nye varianter kan ændre på spillereglerne. Men som det ser ud nu, er sygdomsbilledet et andet end det her tidspunkt sidste år, og sundhedsvæsenet er ikke lige så presset.

Vinter og jul

Vurderer du, at corona vil påvirke samfundet i nævneværdig grad denne vinter og særligt omkring julen?

Hans Jørn Kolmos:

- Nej. I år vil vi holde jul, som vi plejer. Jeg forventer ikke flere syge, så vi bør kunne gå julen fortrøstningsfuldt i møde. Corona vil ikke sætte sit præg på julen.

Viggo Andreasen:

- Ja. Vi skal nok forvente, at der vil komme flere afbud fra gæster til juleaften, fordi smittetrykket forventes at blive højt.

Resten af panelet:

Resten af ekspertgruppen deler sig i to. Randrup og Benfield bakker synspunktet om, at det ikke bliver en nævneværdig påvirkning, op. Astrid Iversen er enig med Andreasen i, at corona kan påvirke julen, og hun peger på, at den hidtil dominerende variant, BA.5, ser ud til at miste sit tag og blive erstattet af nye varianter.

Tiltag på arbejdspladsen

Bør arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner stadig have ekstra tiltag for at forhindre smitte med corona?

Astrid Iversen:

- Man skal være opmærksom på at mindske mængden af virus ved at lufte ud, og hvis der er ventilationsanlæg, at man gennemgår dem og tjekker filtrene. Hvis der ikke er det, kan man overveje mobile HEPA-filtre, der renser luften. De kan købes, men det er også ret nemt at lave dem.

Thomas Benfield:

- Nej. Kernen er, at folk ikke bliver mere syge af den her variant, og derfor bør man heller ikke have vidtrækkende forholdsregler. Så længe der ikke er pres på sundhedsvæsenet, bør man ikke opfatte det som en særlig ting. Det er på mange måder kommet over i influenzaboldgaden. Mon ikke, at det bliver sådan, at man er hjemme, når man er syg, og så går man på arbejde, når man er rask, og at det for eksempel bliver droppet, at man med en positiv test uden symptomer skal isolere sig i fire dage.

Resten af panelet:

Der er enighed om, at man bør blive hjemme ved sygdom, og god udluftning påpeges også som en måde at forhindre virus i at sprede sig.

Test ved symptomer

Hvis man ellers er sund og rask og ikke i risikogruppen, bør man så egentlig testes, hvis man har symptomer?

Viggo Andreasen:

- Ja. Det bør man gøre af hensyn til sine omgivelser og for at forsøge at holde smitten nede. Ikke ved hjælp af pcr-tests, men hjemmetests, så vi ikke smitter hinanden unødigt. Det er et redskab, så vi kan tage hensyn til vores nære omgivelser.

Allan Randrup Thomsen:

- Nej. Hvis man håndterer sygdomssymptomer korrekt og bliver hjemme, til det er overstået – plus to dage – så behøver man ikke at blive testet. Hvis man insisterer på at tage på arbejde og har symptomer eller skal være sammen med nogen fra risikogruppen, så bør man teste sig selv. Corona skal normaliseres, så man kan sammenligne det med influenza – det tester man jo heller ikke for, når man bliver syg.

Resten af panelet:

Astrid Iversen påpeger, at man kan få senfølger efter smitte – selvom man måske ikke har symptomer. Uden en positiv test er det svært at blive henvist til senfølgeklinikker, hvis man har brug for det. Benfield og Kolmos mener ikke, at det er nødvendigt, hvis man holder sig hjemme, når man er syg.

Vacciner

Bør man stadig blive vaccineret mod corona?

Hans Jørn Kolmos:

- Nej, ikke generelt. Men for de plus 50-årige giver det mening. Det er et personligt valg, men man bør blive vaccineret, hvis man vil beskytte sig ekstra. Vi betragter ikke corona for en særlig alvorlig sygdom for personer under 50 år.

Astrid Iversen:

- Ja, det synes jeg helt klart. De vacciner, vi har, har vist sig at have meget få bivirkninger i forhold til den risiko, man løber ved at blive smittet. Vaccination beskytter rigtig godt mod alvorlig sygdom og død for alle aldersgrupper, og derfor er det vigtigt.

Resten af panelet:

Benfield mener, at det er op til den enkelte, om de vil lade sig vaccinere, men anbefaler det, hvis man er i en risikogruppe. Randrup mener ikke, at der er behov for det, hvis man er under 50 år, og Viggo Andreasen synes, at det er op til den enkelte. Han fortæller, at han selv vil tage en vaccine.