De er ansat til at hjælpe udsatte børn og unge, men flygter nu selv fra jobbet
Hver fjerde socialrådgiver, der arbejder med udsatte børn og voksne i en kommune, er fratrådt sin stilling mellem april 2021 og april 2022.
- Man kan ikke stole på nogen i den her fucking verden. Man er altid bare alene, siger 17-årige Anna opgivende.
Og følelsen af at stå alene, og at systemet har opgivet hende, har hun gået med i årevis.
Anna er nemlig et af de anbragte børn, der har oplevet at skifte anbringelsessted flere gange i løbet af deres barndom.
Faktisk har hun hele 12 sammenbrud i anbringelser bag sig. Hver gang har hun skullet flytte på et nyt værelse, på en ny institution, i en ny by med nye ansatte.
I 'Pigerne på kanten' møder vi hende, efter hun er flygtet fra en institution, og derfor lever på gaden.
Sammen med Sofie, der også medvirker i programmet, er hun blevet ansigtet på, hvor udsatte nogle anbragte unge er.
Og de er ikke de eneste, der har en stor mistillid og vrede rettet mod kommunen og dens socialrådgivere i sådanne sager.
Havde 65 børnesager på en gang
Næstformand for Dansk Socialrådgiverforening, Ditte Brøndum, har set 'Pigerne på kanten' og forstår godt de to unge kvinders vrede mod systemet.
For det er ikke meningen, at børn og unge skal flakke rundt og opleve så mange skift.
- Det er utopisk at tro, at der aldrig kommer til at være sammenbrud i anbringelser. Men vi kan gøre rigtig meget for at nedbringe det, siger Ditte Brøndum.
Ditte Brøndum husker tydeligt, da hun i 2013 fik sit første job som færdiguddannet socialrådgiver på børneområdet.
Hun fik 65 børnesager og havde ikke en chance for at sætte sig ind i alle de børns behov og udfordringer.
- Min stress over ikke at kunne gøre det ordentligt var rigtig slemt på det tidspunkt, fortæller Ditte Brøndum og tilføjer, at antallet af sager per socialrådgiver i dag er væsentligt lavere.
Men ikke lavt nok, hvis det står til Dansk Socialrådgiverforening, der anbefaler 20-30 almindelige sager per socialrådgiver.
Det mål når nogle kommuner, mens andre halter bagefter med alt for mange sager per medarbejder.
Der skal være bedre tid
Antallet af sager har afgørende indflydelse på, hvor godt socialrådgiverne kan hjælpe det enkelte barn.
- Der skal være tid til at lave det gode match mellem barn og anbringelsessted, og så skal der være tid til at følge ordentligt op, siger Ditte Brøndum og fortsætter:
- Det er vigtigt at have en god relation undervejs – både til barnet og til forældrene. De skal vide, hvem de kan ringe til, så man kan få en bedre dialog.
For at barnet og forældrene kan det, ønsker Dansk Socialrådgiverforening også, at der fremover bliver sat to socialrådgivere på de tunge børnesager.
Men det kan blive en udfordring. For der har de seneste år været en decideret socialrådgiver-flugt på udsatte-området.
Medarbejderflugt
Ifølge Dansk Socialrådgiverforening har hver fjerde socialrådgiver, der arbejder med udsatte børn og voksne i en kommune, fratrådt sin stilling mellem april 2021 og april 2022.
Og en fremskrivning foretaget af analysefirmaet Damvad for Danske Professionshøjskoler peger på, at vi kommer til at mangle et sted mellem 3.500 og 5.000 socialrådgivere frem mod 2030.
- At arbejde med udsatte børn sætter høje følelsesmæssige krav, og det skal man jo kompensere for som afdeling. Det kræver, at man har god tid til sit arbejde, til at være i dialog med familierne og ordentlig oplæring og supervision, forklarer Ditte Brøndum og fortsætter:
- Og her har vi et kæmpe problem. Mange kommuner klæder ikke sine medarbejdere på, inden de som helt nyansatte skal ud og anbringe børn. Det er temmelig alvorligt.
Det viste en rundspørge, som Dansk Socialrådgiverforening lavede i 2020. Her svarede kun lidt over halvdelen af de nyuddannede socialrådgivere, at de havde fået et introforløb, da de startede i deres første job, og lige under halvdelen havde fået en mentor.
Bedst at blive anbragt i starten af året
Ifølge Ditte Brøndum ser de ofte, at økonomien fylder rigtig meget på anbringelsesområdet – også for meget.
Det er i hvert fald den oplevelse, mange af deres medlemmer har.
Den oplevelse understøttes af en undersøgelse fra Københavns Universitet i juni 2022.
Her fandt forskere fra Økonomisk Institut en sammenhæng mellem kommunale budgetkrav og børneindsatser.
Konkret viser studiet, at hvis et kommunalt budget er overskredet med 10 procentpoint halvvejs gennem kalenderåret, så bliver antallet af anbragte børn 1,2 procent lavere resten af året, end det ellers ville have været tilfældet.
- Vi kan desuden se, at kommuner, der overskrider deres budgetter i løbet af budgetåret, reducerer udgifterne til udsatte børn ved at vælge billigere indsatser og ved at afslutte anbringelser af børn, når de fylder 18 år, udtalte professor Mette Gørtz, der var en af forskerne bag undersøgelsen i sommer.
Forskernes arbejde afslørede med andre ord, at et udsat barn kan få forskellig behandling i kommunen afhængig af, om barnets sag bringes op i december eller januar.
Det kan muligvis ændre sig de kommende år, når der tilføres flere penge til området.
For i maj 2021 sendte det daværende Social- og Ældreministeriet en pressemeddelelse ud om aftalen Børnene Først. En fælles aftale om at tilføre flere midler til området og dermed hjælpe udsatte børn og familier tidligere og bedre end i dag.
Aftalen skal løfte området med to milliarder kroner i årene 2022-2025 og varigt fuldt indfaset med 734 millioner kroner om året.
KL kan ikke genkende tallene
TV 2 har forelagt Kommunernes Landsforening artiklens indhold. De udtaler følgende:
- KL kan ikke genkende, at der er en medarbejderflugt fra faget. Tallene fra Dansk Socialrådgiverforening dækker eksempelvis også over medarbejdere, som er skiftet fra et område til et andet indenfor børneområdet og fra kommune til kommune. Derudover er der en netto stigning på 77 medarbejdere og en generel tilgang til området.
Derudover oplyser KL, at man i fællesskab med Dansk Socialrådgiverforening har igangsat et projekt, der har til formål at skabe en god start ved hjælp af introduktions- og mentorordninger.
Drømmer om at gøre en forskel
I dag er Anna fyldt 19 år. Hun får efterværn, der er et tilbud til tidligere anbragte børn eller unge mellem 18-22.
Hun får også støtte af to kontaktpersoner i den kommune, hun er flyttet til. Derudover er hun i misbrugsbehandling for sit hashmisbrug, har fået sin egen lejlighed og er startet på en ungdomsuddannelse.
Drømmen er at få gode nok karakterer til at komme ind på jurastudiet.
Hun vil nemlig gerne repræsentere andre anbragte unge.
- Jeg tror, jeg vil være god til at sætte mig i deres sted, for jeg ved jo, hvor hårdt og presset de har det, siger hun.