Nyheder

Svensk statsminister besøger Erdogan i forsøg på at løse NATO-konflikt

NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, besøgte ligeledes Erdogan i sidste uge.

Det er næsten seks måneder siden, at Sverige sammen med Finland officielt ansøgte om at komme med i forsvarsalliancen NATO.

Noget, der fik præsident Recep Tayyip Erdogan i Tyrkiet til at rejse børster.

Tirsdag rejser Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, til Ankara i Tyrkiet for at mødes med præsidenten i håb om at løse konflikten.

En af hovedårsagerne til den tyrkiske modstand mod de nordiske landes medlemskab af NATO er, at de to lande huser, hvad Tyrkiet anser som kurdiske terrororganisationer. I centrum står Kurdistans Arbejderparti (PKK), som også USA og EU anser som en terrororganisation.

- Fra tyrkisk side mener man, at Sverige ikke tager bekymringerne om terror i Tyrkiet alvorligt nok ved at huse folk, de mener, er terrorister og kræver udleveret, siger TV 2-journalist og Tyrkietekspert Martin Selsøe Sørensen.

Han tilføjer, at Finland er et mindre problem for Tyrkiet, og det anser man som løst.

Menneskerettighedsproblemer udfordrer

Svenskerne kan ikke bare leve op til det tyrkiske krav. Det er nemlig ikke den svenske regering, der kan beslutte, hvem der skal udleveres til Tyrkiet.

Det er landets domstole, der skal gøre det, og for at det kan ske, har tyrkerne skullet aflevere beviser for, hvorfor de personer skal udleveres.

Men der er problemer med kvaliteten af de beviser, der er blevet udleveret, fortæller Martin Selsøe Sørensen. Og domstolenes problemer er ikke løst, selv hvis det viser sig, at der er en god grund til at udlevere personer, der opholder sig i Sverige.

- Men der er risiko for, at man ikke får en fair rettergang og måske ligefrem også tortur i tyrkisk varetægt, og man kan ikke udlevere personer til et land, der muligvis ikke lever op til menneskerettighederne, lyder det fra TV 2-journalisten.

Ulf Kristersson skal med sit besøg altså forsøge at gyde olie på de diplomatiske vande.

Tonen er skiftet

NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, var i sidste uge på besøg i tre dage i Tyrkiet, hvor blandt andet Sveriges og Finlands NATO-medlemskaber blev diskuteret.

Tonen har tidligere været, at der har været forståelse for Tyrkiets bekymringer, og at man i NATO-kredsen ville være ekstra opmærksomme på dem.

- Men med Stoltenbergs besøg skete der et skifte, og han sagde, at nu har svenskerne og finnerne leveret. Nu skal de lukkes ind, siger Martin Selsøe Sørensen.

Tiden vil vise, om Erdogan er parat til at udvide alliancen. Der er dog spekulationer om, at han kan finde på at trække konflikten en smule endnu.

- Der er tyrkisk præsidentvalg til næste år. Det kommer muligvis til at finde sted i juni, og nogle tyrkiske embedsfolk siger, at det kan trække ud dertil, fordi Erdogan kan bruge det i sin valgkamp, siger Martin Selsøe Sørensen.

- Men det er Erdogan, der har defineret problemet, og det er ham alene, der afgør, hvornår svenskerne har leveret nok. Så løsningen kan også komme før.

De øvrige 29 NATO-lande støtter et svensk og et finsk medlemskab. De to lande har ansøgt om at komme med i alliancen i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine.