Studerendes opfindelse kan løse stort problem i verdenshavene
Ni studerende fra Københavns Universitet har vundet en stor pris for deres bionedbrydelige fiskenet.
Mange kender til billederne af de såkaldte spøgelsesfiskenet, der flyder rundt som store affaldsøer i havet.
De efterladte fiskenet har enorme konsekvenser for havmiljøet, og det har ni studerende fra Københavns Universitet (KU) de seneste 11 måneder forsøgt at komme med en løsning på.
De har fået idéen til et bionedbrydeligt fiskenet lavet af edderkoppesilke, søanemoner og muslinger.
- Vores idé var at tage edderkoppespind, som er utroligt stærkt, og så bruge det samme beskyttende lag, som muslinger har, til at beskytte over for vandet, fortæller 21-årige Joachim Ibsen, der er en af de studerende bag.
Og selvom fiskenettet endnu ikke er i produktion eller færdigudviklet, har de ni studerende for deres idé senest vundet den internationale konkurrence iGEM, der er kendt som verdensmesterskaberne i syntetisk biologi for studerende.
- Det er jo vildt at få den her slags anerkendelse for det hårde arbejde, vi har lavet sammen. Vi er ni studerende fra KU, der har brugt dag og nat sammen for at udvikle den her idé, lyder det fra Joachim Ibsen.
Fiskenet nedbrydes på rekordtid
De fiskenet, som i dag anvendes over hele verden, er lavet af plastikproduktet nylon. Når de ender i havet, tager det mellem 600 og 800 år, før det bliver nedbrudt – eller mere præcist bliver til mikroplastik.
Joachim Ibsen og de otte andre studerendes fiskenet skal derimod kunne nedbrydes på tre til fem år.
Og så skal det give tilbage til naturen, når det sker.
- Fiskenettet er produceret af proteiner, hvilket betyder, at når det bliver nedbrudt i mindre komponenter, vil det blive til noget, havet også kan bruge, fortæller Joachim Ibsen.
For de ni studerende har idéen til det bionedbrydelige fiskenet bygget på at udforske, hvad der allerede fandtes i naturen, og hvordan det kan bruges.
Men det betyder ikke, at de fremover skal ud og samle hverken anemoner, edderkopper eller muslinger for at lave deres fiskenet, forklarer Joachim Ibsen.
- Vi kan kigge på de gener, som edderkoppen bruger til at lave edderkoppespindet. Så kan vi tage dem og bruge dem i bakterier og producere det på den måde, uden at der skal dyr til at producere det.
Ni studerende, otte nationaliteter
De ni studerende fra Københavns Universitet har opnået et helt særligt sammenhold, selvom de har mange forskellige baggrunde, fortæller Joachim Ibsen.
- Vi har otte forskellige nationaliteter, og det har været en fordel, fordi folk kunne tage hjem og snakke med fiskere i deres lokalområde, og på den måde kan vi også få feedback fra fiskere fra hele verden.
Til iGEM blev deres fiskenet valgt som den bedste idé i konkurrencen, hvor 356 andre hold fra 44 lande deltog.
Og det har givet gåpåmod og selvtillid til at fortsætte og få projektet helt i mål.
- Vi mangler stadig at få bekræftet, at fiberen er lige så stærk, som vi håber på, at den er. Derfra håber vi på, at man kan opskalere produktionen og begynde at producere det, slutter han.
Se hele interviewet med Joachim Ibsen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY