Så meget blev der samlet ind til 'Knæk Cancer'

Hvert år får cirka 200 børn under 19 år konstateret kræft. Langt de fleste overlever, men mange af dem har varige senfølger efter den intensive behandling. Derfor støtter Kræftens Bekæmpelse fortsat Børnecancerfonden i deres arbejde med at forske i diagnostik og behandling, samt med at yde støtte til de familier og børn, der rammes.

Denne pulje er en bredt sammensat pulje, som skal gå til videnskabelige forskningsprojekter både inden for biologisk, translationel og klinisk forskning samt til forskningsprojekter, der beskæftiger sig med psykologiske, kulturelle og sociale aspekter af kræft.

Mange kræftpatienter oplever, at kræft har en negativ indvirkning på deres sociale liv, selvtillid og livsglæde. Især de socialt sårbare og dem, der bor alene, har i særlig grad behov for hjælp til psykosociale problemstillinger. Pårørende er ofte en stor støtte og en vigtig ressource for både kræftpatienten og sundhedsvæsenet. Men det er hårdt at være pårørende til en kræftpatient, især for børn. Derfor ønsker Kræftens Bekæmpelse at udvikle støtte til patienter og pårørende. 

Kræft er en akut sygdom, som udvikler sig over tid. Jo før den opdages, jo bedre er prognosen. En effektiv indsats for at opspore kræft tidligt kan derfor sikre, at flest muligt kræftramte bliver helbredt, men også at flest muligt får en så skånsom behandling som muligt, og at færrest muligt dermed får alvorlige senfølger. En tidlig indsats kan bidrage til, at Danmark kommer et skridt foran kræft. Derfor ønsker Kræftens Bekæmpelse at styrke dette område.

Vi ved ikke ret meget om kvaliteten af store dele af et kræftforløb. Vi ved f.eks. intet eller kun meget lidt om forløbet forud for diagnosen, eller om de komplikationer og senfølger visse undersøgelser og behandlinger giver. Vi ved heller ikke nok om udbyttet af rehabilitering og palliative indsatser – eller omfanget af fejl og utilsigtede hændelser. Der er især behov for at styrke viden om kvaliteten af indsatsen i almen praksis. Kræftens Bekæmpelse vil derfor støtte indsatser, der bidrager til dataunderstøttelse i almen praksis og kommuner. Det skal være med til at øge kvaliteten i diagnostik, rehabilitering og den basale palliative indsats.

Palliation betyder lindring, og formålet med palliativ indsats er at fremme livskvaliteten hos alvorligt syge patienter og deres pårørende ved at tackle alle patientens problemer, både smerter og psykiske og sociale problemer. Der findes to former for palliativ indsats – specialiseret palliativ indsats og basal palliativ indsats. Den basale indsats er den pleje, der ydes af de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres hovedopgave. Hidtil er der mest blevet forsket i den specialiserede indsats. Derfor mangler der forskning, der kan føre til forbedringer i den basale palliative indsats. Forskningen skal lede til viden om, hvordan den specialiserede indsats kan samarbejde med den basale indsats, og hvordan den basale indsats kan forbedres.

Desværre lever rigtig mange danskere i dag et liv, som øger deres risiko for at få kræft. Jo mere usundt man lever, jo større er risikoen for at udvikle kræft. Uanset om man ryger, drikker for meget, er overvægtig eller bliver udsat for UV-stråling i for store mængder. Det kræver markante og nytænkende indsatser, så færre danskere rammes af kræft, som kunne være undgået. Kræftens Bekæmpelse ønsker at prioritere forebyggelse, så alle har de bedste forudsætninger for at leve et godt og langt liv med mindst mulig risiko for at blive syg af kræft og andre sygdomme.

Danske kræftpatienter bør have adgang til de nyeste fremskridt inden for kræftbehandling og udvikling af hele kræftforløbet. Derfor skal der større fokus på mulighed for at deltage i kliniske studier. Der skal også mere fokus på studier, der på innovative måder forsøger at bidrage til udvikling af nye og forbedrede tilbud og muligheder for kræftpatienter. Med denne pulje ønsker Kræftens Bekæmpelse bl.a. at støtte studier inden for kræftbehandling, der ikke har kommerciel interesse. Det kan f.eks. være genanvendelse af godkendt medicin til at forebygge kræft og i kræftbehandling.

Vi lever længere og længere i Danmark. Da chancen for at få kræft stiger med alderen, betyder det, at flere får kræft, og at der bliver flere gamle mennesker med kræft. Derfor får vi også flere skrøbelige kræftpatienter. Der kan være mange grunde til, at en kræftpatient rent fysisk ikke kan klare en kræftbehandling. Måske har patienten andre sygdomme, som f.eks. hjertesygdom eller diabetes. Hvis man ikke kan få den bedst mulige kræftbehandling, har man selvfølgelig en dårligere chance for at overleve. Derfor sætter Kræftens Bekæmpelse med denne pulje fokus på den skrøbelige patient og på såkaldt præhabilitering, hvor man hjælper patienten til at kunne klare en kræftbehandling.