Løkke og Moderaterne lægger op til et fremtidigt opgør med folkepensionen
Partiet vil erstatte folkepensionen med en universel pension, hvor man løbende indbetaler til sin pension gennem arbejdslivet.
Lars Løkke Rasmussen og hans parti, Moderaterne, lægger op til at afskaffe folkepensionen, som vi kender den i dag.
Det vurderer både økonomer og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd efter at have læst Moderaternes politikprogram.
Folkepensionen er i dag en universel rettighed, men i deres politikprogram skriver Moderaterne, at de fremadrettet ser, at det danske pensionssystem bliver "rent opsparingsbaseret", og at det ikke længere skal være en social ydelse.
Det er i praksis "et opgør med folkepensionen, som vi kender den i dag", siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
- Lige nu er folkepensionen et supplement til pensionsopsparingen. Det her er skridtet videre og en udfasning af folkepensionen. Det vil give problemer for dem, som ikke har en høj lønindkomst, og folk, der ikke har en høj erhvervsaktivitet, siger han til TV 2.
Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, giver ham ret.
- Det her er et markant brud med den danske velfærdsmodel. Folkepensionen er en kerne i sikringen af trygge, økonomiske levevilkår i pensionsalderen, siger han til TV 2.
Over for TV 2 erkender Lars Løkke Rasmussen, at Moderaterne er klar til at tage et opgør med folkepensionen.
- Vi kunne godt se fremtidens folkepension – og der taler vi ikke om folkepensionister nu, men mine ufødte børnebørn – få en pension, som er indbetalt af dem selv gennem livet, ellers af staten, hvis man er uden for arbejdsmarkedet.
Så på sigt vil I gerne afskaffe folkepensionen?
- Vi vil gerne erstatte den med en universel folkepension, der er tilvejebragt på den måde, at man optjener gennem sit arbejdsliv, og hvis ikke man er på arbejdsmarkedet, så skal staten indbetale beløbet.
Ifølge Lars Løkke er fordelen, at fremtidens pensionister ikke vil være afhængige af konjunkturer, hvor mange der er i den arbejdsdygtige alder, når de går på pension, og heller ikke vil være afhængige af, hvilke beslutninger der træffes på Christiansborg.
Gør det nødvendigt at arbejde længere
Det fremgår også af Moderaternes partiprogram. Her står:
- Grundlæggende mener vi, at størrelsen af den enkeltes pension hverken bør afhænge af den demografiske udvikling eller af skiftende politiske prioriteringer, men af hvor meget borgeren har lagt til side til alderdommen.
For lønmodtagere skal grundstammen fortsat være arbejdsmarkedspensionen, står der også.
Samtidig ønsker partiet at oprette det, de kalder en Dansk Almennyttig Pensionskasse (DAP), der skal oprettes for dem, som "midlertidigt eller permanent er udelukket fra arbejdsmarkedet, hvad enten det er på grund af uarbejdsdygtighed eller længerevarende arbejdsløshed".
Bidragene til pensionskassen skal ifølge Moderaterne betales af "fællesskabet".
Alligevel vil Moderaternes forslag få store konsekvenser, når det kommer til ulighed. Det mener både Bent Greve og Bo Sandemann Rasmussen.
- Lavtlønnede får gennem hele livet mindre at leve for med denne her model, fordi de ud af deres løn skal betale til deres pensionsopsparing. Det vil gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet, siger Bo Sandemann Rasmussen og tilføjer:
- Det kan gøre det nødvendigt at blive længere på arbejdsmarkedet.
Bent Greve er enig:
- Uligheden på arbejdsmarkedet vil med det her forslag forlænges ind i pensionsalderen, siger han.
Flere konsekvenser
Det er ikke den eneste konsekvens ved forslaget, der ifølge begge eksperter også vil ramme skævt, når det kommer til køn.
Fordi kvinder som udgangspunkt går længere tid på barsel end mænd og i gennemsnit tjener mindre end mænd, vil de også blive ramt, hvis pensionen bliver rent opsparingsbaseret.
- I og med at der kommer mindre omfordeling, vil det skabe mere ulighed blandt alle erhvervsaktive. Isoleret set stiger uligheden, understreger Bo Sandemann Rasmussen.
Samtidig bliver overgangen fra det nuværende pensionssystem ifølge eksperterne også noget svær at gennemføre uden at ramme nogle aldersgrupper på økonomien.
- Enten sløjfer vi tidligt folkepensionen for de unges skyld, men så mister dem, der er tæt på pensionen penge, som de har indrettet deres pension efter at få. Hvis man omvendt venter lidt med det, så er unge med til at finansiere noget, som de ikke selv får glæde af, siger Bo Sandemann Rasmussen.
Bent Greve mener også, at det derfor vil tage enormt lang tid at ændre systemet.
- Man kan ikke gennemføre det her forslag på under 25-30 år. Fordi folk, der er i midten af fyrrerne ellers ikke kan nå at spare op.
Ser ikke behovet
Moderaternes forslag skaber bekymring hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
- Som det er præsenteret kan vi ikke forstå det anderledes end et totalt opgør med folkepensionen, som Moderaterne altså vil afskaffe, siger Emilie Agner Damm, chefanalytiker, AE.
Hun frygter også, at en ændring af pensionssystemet vil skabe øget ulighed.
- Det, der bekymrer mig, er, at en opsparingsbaseret ordning vil øge uligheden ind i pensionisttilværelsen på en måde, vi ikke ser i dag. Jeg ser heller ikke behovet for det her opgør. Systemet er i forvejen godt og sundt, fortæller hun.