Folketingsvalg 2022

”Digebrud” og ”glidebane”: Historisk S-udspil kan skade den danske model, mener eksperter

Det bliver ikke sidste gang, at de offentligt ansattes løn bliver pillet ved i en valgkamp, siger analytiker.

Det er ikke før set i Danmarkshistorien, at et regeringsparti har gjort offentlige ansattes løn til et valgløfte på den måde, som det er sket onsdag.

Det siger politisk analytiker Noa Redington til TV 2, efter at regeringen på et pressemøde har fremlagt sit udspil om højere løn i det offentlige – under en uge før at danskerne skal sætte deres kryds i stemmeboksen.

- Vi har haft som stadfæstet princip, at lønforhandlinger foregik mellem arbejdsmarkedets parter. Det er et princip, som er blevet brudt, siger han.

Socialdemokratiet vil afsætte tre milliarder kroner om året til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. Partiet har flere gange understreget, at det er arbejdsmarkedets parter, der skal fordele pengene mellem de forskellige faggrupper.

Fremover vil man kigge tilbage på 2022 og sige: "Det var her, at der blev rykket ved det hele"

Noa Redington, politisk analytiker

Alligevel har udspillet modtaget kritik fra blandt andet Dansk Erhverv og Dansk Industri for at gå imod den danske model.

Også de eksperter, TV 2 har talt med, er bekymrede på den danske models vegne.

Hvad er den danske model?

  • Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter (arbejdsgivere og arbejdstagere). 
  • Den danske model bygger på tre dele: trepartssamarbejde, kollektive overenskomster og høj organisationsgrad.
  • Statens samarbejde med arbejdsmarkedets parter er i dag en integreret del af hele beskæftigelsespolitikken.
  • Staten blander sig så vidt muligt ikke i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe arbejdsmarkedets parter er i stand til at løse problemerne selv på en forsvarlig måde.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

- Hvor stopper det?

Mikkel Mailand, der er lektor og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, mindes heller ikke at have oplevet en lignende situation før.

Han understreger, at det før er set, at partier har fremført idéen om at tilføre penge udefra. Men det er usædvanligt, at der foreslås så stort et beløb, og at forslaget kommer fra et regeringsbærende parti.

- Desuden er det usædvanligt, at man fra politisk hold vil bruge en pose penge på en bestemt gruppe lønmodtagere, understreger han.

Det giver Noa Redington ham ret i. Han forklarer, at politik og arbejdsmarked hænger uløseligt sammen, men at man af gode grunde har valgt, at lige præcis lønspørgsmålet ikke skal forhandles på Christiansborg.

- For hvor stopper det? Hvad så, når vi skal til valg om fire år? Hvem får så lønstigninger? Politiet? Forsvaret?

Gør politikerne sårbare

Han kalder udspillet et ”digebrud” og en ”glidebane”, som gør politikerne på Christiansborg mere sårbare over for politisk pres op mod et valg. Ifølge ham skaber det en forventning om, at en fagforening kan forhandle sin overenskomst hjem op mod et folketingsvalg, hvis de lægger nok pres på politikerne.

På pressemødet forklarede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at situationen ikke er ”en ny normal” og udelukkende skyldes, at Danmark ”står i en helt ekstraordinær situation”.

Det her risikerer at puste til en lønprisspiral, som vil svække vores konkurrenceevne

Erik Bjørsted, cheføkonom, Dansk Metal

Det tror Noa Redington dog ikke på.

- Jeg tvivler på, at det er sidste gang, at de offentligt ansattes løn bliver rørt ved i en valgkamp. Fremover vil man kigge tilbage på 2022 og sige: ”Det var her, at der blev rykket ved det hele”.

Mikkel Mailand mener også, at man kan frygte, at der bliver sat spørgsmålstegn ved princippet om, at det er overenskomstparterne, der bestemmer lønnen for de offentligt ansatte.

- Hvis man hæger om den danske model, så kan man opleve det som et problem, at en tredjepart skal have indflydelse på løndannelsen. Man kan diskutere, om det skader modellen, siger han.

Han understreger, at det ikke alene vil ødelægge modellen, men at den bliver politiseret uden før at have været det.

Skævvrider konkurrence

Ikke alene kan Socialdemokratiets lønudspil skade den danske model, det kan også skævvride konkurrencen mellem de offentlige og private arbejdsgivere, mener Noa Redington.

Det samme mener Mikkel Mailand.

- Det kan øge konkurrencen mellem det offentlige og private og skabe rekrutteringsudfordringer i den private sektor, siger han.

Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal, er også bekymret på den private sektors vegne.

- Den her pose penge, som politikerne nu har fundet frem, kommer til at øge lønkravene i den private sektor. Vi står i forvejen med en meget høj inflation. Det her risikerer at puste til en lønprisspiral, som vil svække vores konkurrenceevne, siger han til TV 2.

Det vil ifølge Erik Bjørsted resultere i, at Danmark vil miste arbejdspladser i den private sektor, "som jo er grundstenen for, at vi kan have en stor offentlig sektor".

- Derfor er det så afgørende, at vi starter med at fastsætte lønnen i de konkurrenceudsatte erhverv, så vi har en konkurrencedygtig økonomi og dermed et godt skattegrundlag til den offentlige sektor, understreger han.

Du kan også følge Folketingsvalget på TV 2 PLAY