Nyheder

2000 kroner ekstra om måneden er ikke nok, siger sygeplejerske

af Astrid Skov Andersen

Sygeplejefaget har store problemer med at rekruttere hænder nok, men der skal mere end 2000 kroner til at lokke sygeplejersker til faget, lyder det.

Cirka 2000 kroner mere om måneden til 235.000 offentlige ansatte.

Så langt rækker de tre milliarder, som Socialdemokratiet vil afsætte til bedre løn og arbejdsvilkår for offentlige ansatte.

Men en lønstigning på 2000 kroner om måneden løser ikke udfordringerne med rekruttering i sygeplejefaget, lyder det fra intensivsygeplejerske Catrine Thomsen.

- Det er ikke det, der får sygeplejersker i Norge og Grønland eller dem, der er rejst ud i det private, til at komme hjem til sygeplejefaget i det offentlige, siger hun og tilføjer, at hun ”da ikke siger nej til 2000 kroner”.

Hun har dog et andet tal i hovedet.

- 5000 kroner tror jeg, ville kunne få nogle til at vælge faget til.

Luk lønefterslæbet én gang for alle

Socialdemokratiet vil ikke udpege specifikt, hvilke faggrupper de mener bør have del i de 2,5 milliarder kroner, der skal øremærkes højere løn.

Det skal ifølge partiet være op til arbejdsmarkedets parter at forhandle.

Men det har lange udsigter.

Ifølge partiets plan skal lønforhøjelserne først begynde at komme medarbejderne til gode efter overenskomstforhandlingerne i 2024 og først være fuldt indfaset i 2030. Altså om næsten otte år.

For Catrine Thomsen er det positivt, at der endelig bliver talt om lønforhøjelse til de kvindedominerede fag. Men hun har et ønske til politikerne:

- Luk lønefterslæbet én gang for alle. Der er ikke andet at diskutere. Det skal bare lukkes, ellers bliver vi ved, siger hun.

Hun hentyder til lønefterslæbet fra tjenestemandsreformen fra 1969, som indplacerer blandt andre sygeplejersker lavest i lønhierarkiet blandt offentligt ansatte.

Passende i forhold til opgaver og ansvar

Hos Dansk Sygeplejerråd bakker man op om, at der skal mere end 2000 kroners lønstigning til.

- Vi har hele tiden sagt, at vi synes, at vi skal have 5000 mere om måneden på sigt for at få den løn, som vi synes er passende til vores uddannelsesniveau, opgaver og ansvar, siger Grethe Christensen, der er formand for sygeplejerskernes fagforening.

Hun tilføjer, at det handler om at "tage ansvar for den offentlige sektor".

- Det handler om at anerkende de fag, der tager sig af andre mennesker, siger hun.

Stort problem med rekruttering

Problemet med at rekruttere sundhedspersonale er presserende.

Her er Socialdemokratiets syv principper, der skal afgøre, hvem der får mere i løn

Regeringen vil lade det være op til arbejdsmarkedets parter at fordele pengene, men det skal være ud fra følgende principper:

  1. Pengene skal bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne, som vores velfærdssamfund står over for.
  2. Pengene skal bidrage til at sikre ligeløn ved at nedbringe forskellen i, hvordan medarbejdere med samme type uddannelse og opgaver aflønnes.
  3. Pengene skal målrettes stillinger med borgernære opgaver, fordi de har en "afgørende værdi for vores velfærdssamfund".
  4. Pengene skal få flere til at vælge at arbejde på fuld tid i velfærdssektoren.
  5. Udmøntningen skal bidrage til, at det bliver mere attraktivt at være fastansat frem for at arbejde for et vikarbureau.
  6. Udmøntningen skal aftales nærmere i en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter. Og den skal i videst muligt omfang baseres på Lønstrukturkomiteens arbejde for at få et objektivt og sagligt grundlag.
  7. Udmøntningen skal være økonomisk ansvarlig. De konkurrenceudsatte private erhverv skal fortsat sætte rammen for lønudviklingen i samfundet. Og udmøntningen må ikke øge inflationen. Forbedringerne – og lønforhøjelserne – skal indfases gradvist fra overenskomstforhandlingerne i 2024 og frem til 2030, hvor planen skal være fuldt indfaset.

De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, viser, at næsten halvdelen af alle de opslåede stillinger som sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere ikke blev besat – eller blev besat med en, der ikke havde de evner, som blev efterspurgt.

Og det bliver kun værre fremover. For siden 2019 er antallet af ansøgere til pædagog-, sygeplejerske-, lærer- og socialrådgiveruddannelserne faldet med 24 procent, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I 2030 vil Danmark mangle 35.000 pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere, viste en analyse lavet af Damvad Analytics for Danske Professionshøjskoler i maj 2021.