Da hun var allermest syg, fik hun en gave af sin mor – den blev afgørende for hende
For 22-årige Banin Al-Saray er det vigtigt at se godt ud, selvom hun er meget syg af kræft.
Da Banin Al-Saray var 13 år gammel købte hendes mor makeup til hende.
Hver morgen lagde moderen mascara på sin datters øjenvipper.
For Banin Al-Saray var syg. Meget syg af kræft.
Hun sad i kørestol og fik mad gennem sonde på grund af strålebehandlinger i spytkirtlerne.
Men Banin Al-Saray ville i skole. Ligesom alle andre børn.
- Der så jeg virkelig syg ud. Men for at de andre børn ikke skulle skræmmes, gjorde min geniale mor det, at hun købte mascara, pudder og blush, fortæller Banin Al-Saray fra scenen til 'Knæk Cancer'.
56 strålebehandlinger
Banin Al-Saray på 22 år har været syg af kræft, siden hun var 8 år gammel.
Hun har to tumorer i hovedet og én i hjernen.
I ryggen er der også to tumorer. Hun har en knude i højre ben. Og én i venstre. Spytkirtlen er ramt af kræftceller.
I sine 14 år som kræftpatient har hun gennemgået 56 operationer, kemo- og strålebehandling.
Da hun var 15 år, fandt lægerne ud af, at hun mangler tre vigtige gener i kroppen.
Derfor vil hun aldrig blive rask.
Power-følelse at se godt ud
Men for Banin Al-Saray betyder det meget ikke at se syg ud.
I dag holder hun af selv at lægge make-up og se godt ud, når hun skal på hospitalet.
Det giver hende en følelse af power.
- Når jeg ser mig selv i spejlet, så ser jeg ikke en patient. Jeg ser ikke syg ud, fortalte Banin Al-Saray til vært og skuespiller Esben Dalgaard på scenen.
Esben Dalgaards udseende er derimod mere påvirket af hans kræftsygdom. En bivirkning ved hans behandling er, at han mister pigmentet i sit hår og sine bryn og vipper, så han på kort tid er gået fra mørkhåret til gråhåret, fortæller han.
- Så kan jeg nogle gange se mig selv i spejlet og få et chok over, at jeg ligner et spøgelse, som jeg ikke kan genkende, lød det fra værten.
Derfor er han meget imponeret over Banin Al-Sarays engagement i sit udseende.
Banin Al-Saray lytter og nikker, mens han taler.
Hun fortæller, at det ikke bare handler om at se godt ud. Men at det at se godt ud bliver hendes adgangsbillet til at være en helt almindelig ung kvinde.
Når hun altså ikke er på hospitalet eller har en dårlig dag.
Og det er de små afbræk af normalitet, der gør den helt store forskel i den unge kvindes liv.