Folketingsvalg 2022

Landmand træt af politisk retorik om sit erhverv: - Hvis vi skal afvikles, så sig det

Fødevarepriserne har til gengæld givet landmanden et rekordgodt år.

En del af de godt 500 sort-hvide malkekvæg, som mælkeproducent Claus Fenger ejer, står i det store staldanlæg og gør det, malkekvæg nu engang gør. Spiser, tygger drøv, bliver malket, vifter et par fluer væk med halen, muher.

I midten af anlægget er der anlagt et stykke asfalt, der er bredt nok til, at køretøjer kan gøre igennem. Køerne spiser foderet, der ligger langs det brede stykke, og de kigger lige op, hvis der kommer en lyd fra nogle af de syv ansatte, der arbejder for Claus Fenger på Vejlskovgaard i Odder.

Hans landbrug er konventionelt. Han siger dog helst, at det er ”traditionelt”.

- Konventionelt har sådan en dårlig klang. Vi er et landbrug med mange år på bagen, og vi udvikler os. Men det er bare efter konventionelle regler, siger landmanden.

Det betyder blandt andet, at hans kvæg ikke går på græs, at der bruges kunstgødning, og at markerne, hvor hovedandelen af dyrenes foder bliver dyrket, bliver sprøjtet med planteværn.

Alternativet: Indtjening og støtte står ikke mål

Ifølge en opgørelse fra Aarhus Universitet, som Landbrug-, Fødevare- og Fiskeriministeriet henviser til som den seneste, stod landbruget for 22,4 procent af landets drivhusgasudledning i 2017.

Onsdag præsenterede Alternativet en plan for, hvordan fremtidens landbrug skal se ud, som partiet selv kaldte "landbrugsrevolution". Udspillet indeholdt tre overordnede målsætninger.

Kødproduktionen bør kun svare til danskernes forbrug, og det, der skal eksporteres, skal sløjfes. Landbruget skal gøres giftfrit og 100 procent regenerativt. Og den konventionelle husdyrproduktion – som Claus Fengers – skal udfases.

Ifølge den politiske leder af Alternativet, Franciska Rosenkilde, er "landbruget en markant medspiller i den grønne omstilling".

- For at være helt ærlig er der ikke særlig meget indtjening i forhold til den støtte, den animalske del af landbruget får, siger hun og tilføjer, at partiet har afsat 100 milliarder kroner til omstillingen.

Frie Grønnes formand, Sikandar Siddique, har også givet udtryk for, at den animalske produktion ”er et fundamentalt problem”.

Landmand: Sig det, hvis jeg skal afvikles

Men Claus Fengers svar til det er, at politikerne har mistet føling med, hvad landmændene egentlig foretager sig.

- Jeg oplever, at der er gået totalt populisme og overbud i den. Vi betaler allerede klimaafgifter på vores varer og biler, og hvis der kommer flere afgifter, så nærmer vi os, at vi betaler mere i afgifter, end vi får ind i indtjening, siger landmanden.

Han fortsætter:

- Hvis man vil afvikle os, så sig det. Så skal vi hjælpes ud og hjælpes videre.

Men får I ikke alle mulige tilskud og støtte?

- Jo, det er rigtig super. Det går bare dårligt for Landbrugsstyrelsen med at administrere og udbetale de midler, siger landmanden.

Han henviser til, at det i 2021 blev belyst af Finans, at styrelsen grundet regnefejl har udbetalt for meget til nogle landmand og for lidt til andre.

Fødevarepriser giver rekordår

Gården er en del af Arla og certificeret med Arlas grønne klimatjek. Det betyder, at der er en række miljømæssige krav, som produktionen skal leve op til. Og efter 1. januar vil Arla afregne efter de enkelte gårdes klimabelastning.

Han er den fjerde generation til at drive kvægbruget, og han har arbejdet ”som en åndssvag” på at kunne overtage gården i et generationsskifte fra sin far, da den tid kom for fem år siden.

Derefter flyttede han og familien, der udover ham består af hans kone og tre børn, til gården, hvor de bor i hovedhuset.

- Da jeg overtog for nogle år siden, tænkte jeg: "Pyha, det kommer nok til at blive en kort karriere med de afgifter". Men sidste år begyndte det at gå godt, siger landmanden.

_

Det seneste halve år har været rigtig godt grundet de høje fødevarepriser og en global mangel på mælk. Derfor bliver 2022 gårdens bedste år nogensinde.

Kan I så ikke bidrage til den grønne omstilling mere?

- Jeg synes, at vi gør rigtig meget, for eksempel med vores fodersystem, hvor kameraer med ansigtsgenkendelse har identificeret hver enkelt ko, og en computer holder øje med, hvor meget den spiser, siger han.

Med kameraer over køernes opholdsområder kan en computer genkende mønsteret på ryggen af hver enkelt ko, og så bliver der registreret, hvor meget foder den enkelte indtager. Dem, der spiser mindre og producerer mere mælk, har de gener, man gerne vil avle på, så fremtidens kvæg forbruger færre ressourcer.

Ifølge ham giver det en reduktion på CO₂-udledning på 20 procent per ko, når det fungerer optimalt.

Claus Fenger ved endnu ikke, hvem han skal stemme på 1. november.