Én gruppe danskere har været afgørende for resultatet valg efter valg – nu ser den ud til at søge mod et nyt parti.
Et indblik i, hvad der afgør, hvor den mest ombejlede vælgergruppe sætter sit kryds.
Rasmus Tantholdt (https://nyheder.tv2.dk/profil/lasse-kalhauge)
Folketingsvalget 2022 bliver et "tryghedsvalg", sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun 5. oktober udskrev valget. Netop ordet tryghed taler direkte til én bestemt vælgergruppe, der i mere end et årti har været helt central i kampen om regeringsmagten.
Det er vælgere, der er særlige af to årsager: De vægter tryghed højest, når de sætter deres kryds – og så er de ligeglade med, om statsministeren er fra rød eller blå blok.
Det gør dem attraktive for begge blokke, og særligt de store partier har kæmpet om dem. Men i år kan et politisk opbrud og en ny bejler til gruppen ændre alt.
2019
Ved det seneste valg i 2019 var gruppen helt central for det endelige resultat, da Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) kæmpede om magten. De sorte prikker her udgør den lille gruppe, der svarer til 8 procent af vælgerne ved valget. Vi kalder dem "tryghedsgruppen" i denne historie.
Lad os se på valgresultatet. Først viser vi fordelingen uden tryghedsgruppen. Her er 92 procent af alle optalte stemmer, og der er tæt løb mellem rød og blå blok.
Fire år tidligere havde størstedelen af tryghedsgruppen stemt på blå blok. Men se engang, hvordan det ser ud, når vi fordeler deres stemmer og lander på det endelige valgresultat.
Over halvdelen af gruppen skiftede fra blå blok til rød blok i forhold til valget i 2015. Særligt vendte de ryggen til Dansk Folkeparti. Var de blevet hos blå blok, var magten ikke skiftet. I stedet blev det en rød valgsejr. Men hvorfor skiftede de egentlig?
Svaret skal findes i, at Socialdemokratiet gik til valg på Arne-pension, stram udlændingepolitik, og at provinsen skulle tilgodeses, vurderer TV 2s politiske redaktør, Hans Redder. Alle tre temaer talte nemlig direkte til gruppens behov for tryghed.
Vi skal se nærmere på, hvordan partierne bejler til tryghedsgruppen. Men først skal vi lære gruppen bedre at kende. Her kan Jesper Claus Larsen hjælpe os. Han er selvstændig rådgiver og ejer af Electica, som arbejder med vælgeranalyser, og han har indsamlet data om gruppen. Fra 2007 til 2016 var han Socialdemokratiets analysechef. Her var hans opgave at finde ud af, hvorfor partiet blødte vælgere til Venstre og Dansk Folkeparti. I dag kan han give os et indblik i, hvad der afgør, hvor den mest ombejlede vælgergruppe sætter sit kryds.
Valgets vigtigste vælger
Jesper Claus Larsen har inddelt de danske vælgere i seks segmenter – heriblandt er der en flok, der stemmer ud fra tryghed. Flokken udgør 22 procent af det samlede antal vælgere. Og lidt under halvdelen af den flok kan finde på at hoppe over midten. Det er de sorte prikker, som udgør tryghedsgruppen.
Her er fem ting, der også karakteriserer tryghedsgruppen ifølge Jesper Claus Larsens data.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at Jesper Claus Larsens data er baseret på meningsmålinger, dataanalyser og fokusgruppemøder. Tallene indeholder derfor statistisk usikkerhed og er ikke eksakt videnskab. Jesper Claus Larsen tøver dog ikke med at sige, at gruppen har afgjort alle folketingsvalg siden 2007.
2007
Lad os skrue tiden tilbage til valget i 2007. Her vandt Anders Fogh Rasmussen over Helle Thorning-Schmidt, og Jesper Claus Larsen kunne i sine data se, at blå blok tiltrak størstedelen af de vælgere, der søgte tryghed. Og det var ikke en tilfældighed. På den anden side af den politiske midte havde der nemlig været fokus på at tiltrække disse vælgere helt siden valget i 2001.
I Venstre kaldte man vælgeren for "Blå Bjarne", fortæller Claus Hjort Frederiksen (V). Han var under 2007-valget en del af Anders Fogh Rasmussens regering og en central aktør i Venstres strategiske arbejde for at sikre tredje valgsejr i træk.
Her kan vi se, hvordan valgresultatet endte i 2007. Fire år senere kom det næste valg. Og her kunne Jesper Claus Larsen se, at tryghedsgruppen blev lokket over midten.
2011
Valget i 2011 udspillede sig på bagkant af finanskrisen, og de to statsministerkandidater var Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. Bjarne Corydon var en central strateg i Helle Thorning-Schmidts inderkreds. Ifølge ham blev 2011-valget kulminationen på en ”erkendelsesproces” i Socialdemokratiet. Her spillede tryghedsgruppen en vigtig rolle.
Her kan vi se, hvordan stemmerne fordelte sig ved valget, uden at gruppen er medregnet. Blå blok er snublende tæt på en valgsejr.
Men når vi fordeler tryghedsgruppens stemmer, tipper magten til rød blok.
Langt de fleste i gruppen endte nemlig med at rykke over midten og skifte Venstre og Dansk Folkeparti ud med især Socialdemokratiet. Dermed blev Helle Thorning-Schmidt (S) Danmarks nye statsminister. Fire år senere fandt gruppen sig dog en ny favorit.
2015
Statsministerkandidaterne ved valget i 2015 var igen Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V). Men valgets helt store vindere endte med at hedde Kristian Thulesen Dahl (DF) og Dansk Folkeparti.
Danmark blev malet gult, og en af hjernerne bag den gule bølge var daværende presse- og kampagnechef i Dansk Folkeparti Søren Søndergaard. Han mener, at tryghedsgruppen har været afgørende for valget de seneste to årtier.
Vi tager lige et kig på valgresultatet i 2015 uden stemmerne fra tryghedsgruppen.
Og her er valgresultatet så med gruppens stemmer. Dansk Folkeparti vandt næsten hele tryghedsgruppen og lokkede samtidig en stor portion af dem fra rød til blå blok. Dermed endte partiet med at sikre Lars Løkke Rasmussen en ny periode i Statsministeriet.
Fire år senere, ved valget i 2019, strømmede de troløse vælgere dog – som vi tidligere har set – fra Danske Folkeparti til Socialdemokratiet og Mette Frederiksen. Spoler vi tiden frem til det forestående valg, er tryghedsgruppen endnu en gang ombejlet. Og særligt én person ser ud til at kunne trække dem tilbage til blå blok.
2022
Hun hedder Inger Støjberg, og med sit parti Danmarksdemokraterne taler hun meget direkte til den tryghedsfølelse, som netop disse vælgere vægter så højt, vurderer både Jesper Claus Larsen og Hans Redder.
Danmarksdemokraterne vil ifølge meningsmålinger storme ind i Folketinget, og måske kan Inger Støjbergs nystiftede parti hjælpe et borgerligt flertal til magten. Det skyldes ikke mindst, at partiet ser ud til at kunne vinde vælgere tilbage til blå blok fra Socialdemokratiet, viser målinger fra Megafon. En del af disse vælgere er med stor sandsynlighed fra tryghedsgruppen, siger Jesper Claus Larsen. Der er dog ét stort MEN, der kan gøre, at gruppen må vinke farvel til sin dominerende position i dansk politik, påpeger Hans Redder.
Om tryghedsgruppen endnu en gang ender med at blive afgørende for valgresultatet, ved vi endnu ikke. Men vi ved, at partier på begge sider af den politiske midte vil kæmpe for vinde dens gunst. Vi ved også, at gruppens medlemmer er villige til at flytte sig mellem rød og blå blok, når krydset skal sættes 1. november.
Din mening er vigtig for os Derfor vil vi gerne høre din oplevelse af denne fortælling, hvor det grafiske udtryk er anderledes end en standardartikel. Klik her for at give os din mening. Udarbejdet af Frederik Lange, Said Nuh, Lasse Kalhauge, Camilla Carlson, Nikolaj Albrectsen & Benjamin Bisgaard Krogh.