Folketingsvalg 2022

Én gruppe danskere har været afgørende for resultatet valg efter valg – nu ser den ud til at søge mod et nyt parti.

Et indblik i, hvad der afgør, hvor den mest ombejlede vælgergruppe sætter sit kryds.

Rasmus Tantholdt (https://nyheder.tv2.dk/profil/lasse-kalhauge)

Folketingsvalget 2022 bliver et "tryghedsvalg", sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun 5. oktober udskrev valget. Netop ordet tryghed taler direkte til én bestemt vælgergruppe, der i mere end et årti har været helt central i kampen om regeringsmagten.

Det er vælgere, der er særlige af to årsager: De vægter tryghed højest, når de sætter deres kryds – og så er de ligeglade med, om statsministeren er fra rød eller blå blok.

Det gør dem attraktive for begge blokke, og særligt de store partier har kæmpet om dem. Men i år kan et politisk opbrud og en ny bejler til gruppen ændre alt.

2019

Ved det seneste valg i 2019 var gruppen helt central for det endelige resultat, da Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) kæmpede om magten. De sorte prikker her udgør den lille gruppe, der svarer til 8 procent af vælgerne ved valget. Vi kalder dem "tryghedsgruppen" i denne historie.

Lad os se på valgresultatet. Først viser vi fordelingen uden tryghedsgruppen. Her er 92 procent af alle optalte stemmer, og der er tæt løb mellem rød og blå blok.

Fire år tidligere havde størstedelen af tryghedsgruppen stemt på blå blok. Men se engang, hvordan det ser ud, når vi fordeler deres stemmer og lander på det endelige valgresultat.

Over halvdelen af gruppen skiftede fra blå blok til rød blok i forhold til valget i 2015. Særligt vendte de ryggen til Dansk Folkeparti. Var de blevet hos blå blok, var magten ikke skiftet. I stedet blev det en rød valgsejr. Men hvorfor skiftede de egentlig?

Svaret skal findes i, at Socialdemokratiet gik til valg på Arne-pension, stram udlændingepolitik, og at provinsen skulle tilgodeses, vurderer TV 2s politiske redaktør, Hans Redder. Alle tre temaer talte nemlig direkte til gruppens behov for tryghed.

Socialdemokratiet fik faktisk ikke et supergodt valg i 2019. Men de var klar over, at hvis de bare kunne få den lille gruppe over, så kunne de godt tåle at miste lidt vælgere inden for rød blok.

Hans Redder, Politisk redaktør, TV 2

Vi skal se nærmere på, hvordan partierne bejler til tryghedsgruppen. Men først skal vi lære gruppen bedre at kende. Her kan Jesper Claus Larsen hjælpe os. Han er selvstændig rådgiver og ejer af Electica, som arbejder med vælgeranalyser, og han har indsamlet data om gruppen. Fra 2007 til 2016 var han Socialdemokratiets analysechef. Her var hans opgave at finde ud af, hvorfor partiet blødte vælgere til Venstre og Dansk Folkeparti. I dag kan han give os et indblik i, hvad der afgør, hvor den mest ombejlede vælgergruppe sætter sit kryds.

Valgets vigtigste vælger

Jesper Claus Larsen har inddelt de danske vælgere i seks segmenter – heriblandt er der en flok, der stemmer ud fra tryghed. Flokken udgør 22 procent af det samlede antal vælgere. Og lidt under halvdelen af den flok kan finde på at hoppe over midten. Det er de sorte prikker, som udgør tryghedsgruppen.

Tryghedssøgende vælgere frygter, at brugerbetaling skaber ulighed, er imod privatisering af velfærdsopgaver og synes, at både privat og offentlig transport er alt for dyrt. Vælgeren mener også, at EU er for uigennemskueligt, at det er blevet smart at sige, man tager klimahensyn, og at for mange udlændinge er en udfordring for Danmark.

Jesper Claus Larsen, Selvstændig rådgiver, Electica

Her er fem ting, der også karakteriserer tryghedsgruppen ifølge Jesper Claus Larsens data.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at Jesper Claus Larsens data er baseret på meningsmålinger, dataanalyser og fokusgruppemøder. Tallene indeholder derfor statistisk usikkerhed og er ikke eksakt videnskab. Jesper Claus Larsen tøver dog ikke med at sige, at gruppen har afgjort alle folketingsvalg siden 2007.

2007

Lad os skrue tiden tilbage til valget i 2007. Her vandt Anders Fogh Rasmussen over Helle Thorning-Schmidt, og Jesper Claus Larsen kunne i sine data se, at blå blok tiltrak størstedelen af de vælgere, der søgte tryghed. Og det var ikke en tilfældighed. På den anden side af den politiske midte havde der nemlig været fokus på at tiltrække disse vælgere helt siden valget i 2001.

I Venstre kaldte man vælgeren for "Blå Bjarne", fortæller Claus Hjort Frederiksen (V). Han var under 2007-valget en del af Anders Fogh Rasmussens regering og en central aktør i Venstres strategiske arbejde for at sikre tredje valgsejr i træk.

Vores opmærksomhed på Blå Bjarne opstod meget klart ved valget i 1998, hvor Venstre var ét mandat fra statsministerposten. Vi havde gennem årene målt, at mange vælgere delte vores grundlæggende opfattelse af, at det skulle kunne betale sig at arbejde, men de stemte ikke på os på valgdagen. De var bange for, hvad der ville ske med os ved magten, hvis de blev arbejdsløse eller syge. Derfor besluttede vi at omlægge vores politik, så vi fra 2001 ikke gik til valg på store skattelettelser, men i stedet præsenterede skattestoppet. På den måde var der ikke drastiske konsekvenser ved at stemme på os. Den politik viste sig at være meget, meget holdbar.

Claus Hjort Frederiksen, Mangeårig minister, Venstre

Her kan vi se, hvordan valgresultatet endte i 2007. Fire år senere kom det næste valg. Og her kunne Jesper Claus Larsen se, at tryghedsgruppen blev lokket over midten.

2011

Valget i 2011 udspillede sig på bagkant af finanskrisen, og de to statsministerkandidater var Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. Bjarne Corydon var en central strateg i Helle Thorning-Schmidts inderkreds. Ifølge ham blev 2011-valget kulminationen på en ”erkendelsesproces” i Socialdemokratiet. Her spillede tryghedsgruppen en vigtig rolle.

Vi gjorde os to bestræbelser i perioden op til valget: Den ene gik ud på at forstå denne gruppe vælgere. Den anden gik ud på at afstemme internt i Socialdemokratiet, at man skulle tage deres interesser alvorligt – og at vi ikke skulle lade interne slagsmål stå i vejen for at komme gruppen i møde. Vi gik helt konkret gruppen i møde på udlændingepolitikken og skattepolitikken – især skulle der være ro om boligskatterne.

Bjarne Corydon, Tidligere finansminister, Socialdemokratiet

Her kan vi se, hvordan stemmerne fordelte sig ved valget, uden at gruppen er medregnet. Blå blok er snublende tæt på en valgsejr.

Men når vi fordeler tryghedsgruppens stemmer, tipper magten til rød blok.

Langt de fleste i gruppen endte nemlig med at rykke over midten og skifte Venstre og Dansk Folkeparti ud med især Socialdemokratiet. Dermed blev Helle Thorning-Schmidt (S) Danmarks nye statsminister. Fire år senere fandt gruppen sig dog en ny favorit.

2015

Statsministerkandidaterne ved valget i 2015 var igen Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V). Men valgets helt store vindere endte med at hedde Kristian Thulesen Dahl (DF) og Dansk Folkeparti.

Danmark blev malet gult, og en af hjernerne bag den gule bølge var daværende presse- og kampagnechef i Dansk Folkeparti Søren Søndergaard. Han mener, at tryghedsgruppen har været afgørende for valget de seneste to årtier.

Vi lavede ikke målinger på dem, som Venstre og Socialdemokratiet gjorde, men både Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl havde en naturlig føling med, hvor de var. Ved valget i 2015 gik alt i Dansk Folkepartis retning, og vi havde sigtekornet rettet mod utilfredse V- og S-vælgere. Vi så, at gruppen var utryg ved Helle Thorning-Schmidt, og Lars Løkke flygtede de fra på grund af sagerne med 3GI og underbukserne. Vores succes i 2015 kom, fordi Dansk Folkeparti var sig selv på et tidspunkt, hvor vælgerne søgte en tryg havn. Det indkapslede vores slogan "Du ved, hvad vi står for".

Søren Søndergaard, Daværende presse- og kampagnechef, Dansk Folkeparti

Vi tager lige et kig på valgresultatet i 2015 uden stemmerne fra tryghedsgruppen.

Og her er valgresultatet så med gruppens stemmer. Dansk Folkeparti vandt næsten hele tryghedsgruppen og lokkede samtidig en stor portion af dem fra rød til blå blok. Dermed endte partiet med at sikre Lars Løkke Rasmussen en ny periode i Statsministeriet.

Fire år senere, ved valget i 2019, strømmede de troløse vælgere dog – som vi tidligere har set – fra Danske Folkeparti til Socialdemokratiet og Mette Frederiksen. Spoler vi tiden frem til det forestående valg, er tryghedsgruppen endnu en gang ombejlet. Og særligt én person ser ud til at kunne trække dem tilbage til blå blok.

2022

Hun hedder Inger Støjberg, og med sit parti Danmarksdemokraterne taler hun meget direkte til den tryghedsfølelse, som netop disse vælgere vægter så højt, vurderer både Jesper Claus Larsen og Hans Redder.

Hun bruger udtryk som "de fine saloner i København" og siger, at der er brug for "en snusfornuftig politik". Læg også mærke til, at Støjberg omfavner Arne-pensionen, selvom hendes tidligere parti var imod. Hun er bevidst om, hvilke vælgere hun taler til.

Hans Redder, Politisk redaktør, TV 2

Danmarksdemokraterne vil ifølge meningsmålinger storme ind i Folketinget, og måske kan Inger Støjbergs nystiftede parti hjælpe et borgerligt flertal til magten. Det skyldes ikke mindst, at partiet ser ud til at kunne vinde vælgere tilbage til blå blok fra Socialdemokratiet, viser målinger fra Megafon. En del af disse vælgere er med stor sandsynlighed fra tryghedsgruppen, siger Jesper Claus Larsen. Der er dog ét stort MEN, der kan gøre, at gruppen må vinke farvel til sin dominerende position i dansk politik, påpeger Hans Redder.

Dansk politik er i opbrud, og for første gang længe kan vi stå i en situation, hvor hverken rød eller blå blok har et flertal efter valget – men hvor Lars Løkkes Moderaterne sidder med de afgørende mandater. I sådan en situation er det helt uforudsigeligt, hvem der ender med statsministerposten.

Hans Redder, Politisk redaktør, TV 2

Om tryghedsgruppen endnu en gang ender med at blive afgørende for valgresultatet, ved vi endnu ikke. Men vi ved, at partier på begge sider af den politiske midte vil kæmpe for vinde dens gunst. Vi ved også, at gruppens medlemmer er villige til at flytte sig mellem rød og blå blok, når krydset skal sættes 1. november.

Din mening er vigtig for os Derfor vil vi gerne høre din oplevelse af denne fortælling, hvor det grafiske udtryk er anderledes end en standardartikel. Klik her for at give os din mening. Udarbejdet af Frederik Lange, Said Nuh, Lasse Kalhauge, Camilla Carlson, Nikolaj Albrectsen & Benjamin Bisgaard Krogh.

Sådan er historien blevet til

Til denne artikel har vi brugt valgdata fra Jesper Claus Larsen, Electica, 2022.
Dataene er indsamlet i forbindelse med folketingsvalgene i 2011, 2015 og 2019.
Indsamlingen er sket blandt et repræsentativt udsnit af den danske vælgerbefolkning, og i alt har henholdsvis 5060 (2011), 6120 (2015) og 5470 (2019) danske vælgere deltaget.
Dataindsamlingen er ved de enkelte folketingsvalg gennemført fra dagen før selve valgdagen til tre dage efter valget. Til undersøgelserne er udtaget en stratificeret stikprøve med udgangspunkt i den kendte fordeling af vælgerbefolkningen på kriterierne køn, alder og region på landsplan.
Resultaterne er efterfølgende vejet således, at de afspejler den på landsplan kendte fordeling på kriterierne køn, alder, region og stemme ved det aktuelle Folketingsvalg.
Den maksimale statistiske usikkerhed er på totalen (5000 interviews) +/- 1,6 procent. Den maksimale statistiske usikkerhed på den samlede gruppe af tryghedssøgende (1000 interviews) er +/- 3,1 procent.
Gruppen, vi følger i denne artikel, udgør ved valget i 2019 8 procent af vælgerne. I de resterende valg udgør den 7 procent af vælgerne.
Jesper Claus Larsen er selvstændig rådgiver og har gennem sin virksomhed rådgivet partier på både rød og blå side af midten.
Kilde: Jesper Claus Larsen, Electica