TV 2 ECHO

Journalist bar rundt på alt sit affald i fem dage – én vane ændrede han straks

En gennemsnitsdansker står for at smide 845 kilo husholdningsaffald ud om året mod 505 kilo per indbygger i det øvrige Europa.

En regnponcho, en rulle tape og en anderledes mission.

TV 2 Echos vært satte sig for at undersøge sit eget affald for at blive klogere på, hvordan affald påvirker klimaet, og hvad man kan gøre for at minimere sit affald.

Derfor besluttede han, at han ville bære sit eget affald i fem dage. Bogstaveligt talt.

Det ville han gøre ved at klistre alt sit skrald fast på sig selv med tape.

- Jeg havde læst, at danskerne er blandt de værste i Europa, når det kommer til at producere affald, så jeg blev nysgerrig på mit eget forbrug, fortæller Carl-Johan Zinckernagel.

Sådan gjorde han

  • Alt hans affald – undtagen madaffald og toiletaffald – blev klistret fast med tape på en regnponcho.
  • Ponchoen skulle han bære hele tiden, dog ikke om natten.
  • Han skulle opretholde sit normale forbrug uden at gøre en særlig indsats for at spare på affaldet.

Tænker ikke så meget på klima og forbrug

Carl-Johan Zinckernagel ser sig selv som en ganske almindelig dansk 29-årig.

Han er hverken sundhedsfreak eller klimaforkæmper.

Han har et job, spiser en del takeaway, ryger cigaretter og kan godt lide at drikke en øl med sine venner.

Han tænker ”ikke specielt meget” over sit forbrug eller klimaet.

Han sorterer sit skrald, slukker lyset efter sig, spiser ikke kød hver dag og foretrækker tog frem for fly.

Hvis det altså lige passer.

Danmark er blandt de lande i Europa, der producerer allermest skrald per indbygger. Selvom der kan være forskelle i, hvordan mængden af skrald opgøres, ændrer det ikke på tendensen.

En gennemsnitsdansker står for at smide 845 kilo husholdningsaffald ud om året. Gennemsnittet for Europa er 505 kilo per indbygger.

Tre kaffekopper på ponchoen

På dag et laver Carl-Johan Zinckernagel sin morgenkaffe i et glas og tømmer den sidste sjat fra en mælkekarton deri.

Første stykke skrald – en mælkekarton – skal på ponchoen.

Til kaffen ryger han en cigaret, og mens han putter skoddet i den tomme cigaretpakke på sin poncho, spekulerer han på, hvordan han kommer til at lugte om en uges tid.

Da han kommer ind på arbejde, går han som sædvanlig hen til kaffeautomaten. Han tager et papkrus, en pose med sukker og en rørepind.

Tre stykker skrald til regnskabet.

Allerede i løbet af den første dag bliver Carl-Johan Zinckernagel opmærksom på sit forbrug af kaffekopper.

Tre styk klistrer han på ponchoen i løbet af én arbejdsdag. Dertil kommer sukkerposerne og rørepindene hver gang.

- Jeg har faktisk aldrig tænkt over før, at alle kaffekopperne måske ikke er nødvendige, siger Carl-Johan Zinckernagel.

Til et møde på arbejde får han udleveret nogle papirer, og i Netto skal han tage imod en bon for at bippe sig ud af selvbetjeningskassen.

Klokken 23 ryger han dagens sidste cigaret. Skod nummer 15 til regnskabet.

Affald har en lang kæde bag sig

De følgende dage klistrer Carl-Johan Zinckernagel tandpastatube, konservesdåse og takeawayemballage på sig.

Han drikker tunge flaskeøl med venner og spiller tennis med skraldet daskende mod kroppen.

Det begynder at blive lidt tungt og besværligt, og Carl-Johan Zinckernagel begynder at spekulere på, hvor meget han egentlig belaster klimaet med sit skrald.

Derfor opsøger han Thomas Budde Christensen på Roskilde Universitet.

Han forsker i bæredygtighed og reduktion af affald.

Ifølge Thomas Budde Christensen er det vanskeligt at opgøre præcist, hvor stor en klimapåvirkning vores affald har. Der er flere faktorer i spil, der kan have negativ indflydelse på klimaet og på naturens ressourcer.

For at fremstille en vare – eksempelvis den plasticbøtte med karrypastasalat, som Carl-Johan Zinckernagel har dinglende på sin mave – bliver der brugt en masse ressourcer og emballage undervejs i produktionen.

- Den mængde affald, man får ud i husholdningerne, repræsenterer jo kun en meget lille del af alle de ressourcer, som dit forbrug er et udtryk for, forklarer Thomas Budde Christensen.

Vores forbrug og dermed også vores affald tærer også på naturens ressourcer.

- Hele den måde, vi forbruger og producerer på, er en udfordring, siger Thomas Budde Christensen.

Hvis udviklingen i vores forbrug, befolkningstilvæksten og den voksende middelklasse globalt set fortsætter, vil vi løbe tør for ressourcer til at producere nye varer, lyder det fra forskeren.

Carl-Johan på dag et.
Carl-Johan på dag fem

Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på vores forbrug. Og samtidig er det vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at indsamle og genanvende affald, så det kan bruges igen i nye produkter.

To vigtige roller for forbrugeren

Men kan man så overhovedet gøre en forskel som forbruger, spørger Carl-Johan Zinckernagel.

Og det kan man. Til dels i hvert fald, svarer Thomas Budde Christensen.

For en del af ansvaret hviler på producenter, detailkæde og affaldssektor.

Han peger på især to vigtige roller for den almindelige dansker.

For det første skal man være omhyggelig med at affaldssortere, så vores affald kan blive indsamlet og genanvendt i nye produkter.

For det andet kan man købe ind på en måde, der signalerer til producenterne og detailkæderne, at man ikke ønsker unødig emballage og vægter minimal klimabelastning højt.

Sammensat emballage

Thomas Budde Christensen råder også til, at man tænker over typen og mængden af emballage, når man handler.

Det er eksempelvis meget nemmere for affaldssektoren at genanvende et stykke ren, klar plastik i et nyt produkt, end det er at genanvende emballage, der består af flere forskellige slags materiale.

Carl-Johan Zinckernagel er inspireret til at ændre nogle vaner, men også lidt modløs over sin beskedne indflydelse på den store affaldsligning, da han forlader Roskilde Universitet.

Det er dag fem, og affaldet på hans poncho knitrer og dingler og er begyndt at tynge lidt.

Han beslutter at gå en tur ud i Københavns gader og tale med folk om, hvordan de forholder sig til deres skrald.

Folk sender lange og undrende blikke efter den høje affaldsbeklædte skikkelse. Nogle stiller ham spørgsmål.

- De fleste siger, at de prøver at affaldssortere. Men ellers er der også mange, der ligesom jeg synes, at det er svært at fravælge affald og emballage, siger han.

Han smutter ind til en bager, køber en sandwich og takker spontant nej til bagerposen, som ekspedienten automatisk hiver frem.

Det plejer han ellers ikke at gøre.

Næsten halvandet kilo skrald på fem dage

Det er blevet tid til at gøre regnskabet op.

Carl-Johan Zinckernagel har i alt klistret 1480 gram affald på sin poncho.

Det er blandt andet løbet op i 8 kaffekopper, 80 cigaretskodder og 3 øldåser.

Ud over at blive opmærksom på sin livsstil er Carl-Johan Zinckernagel blevet bevidst om, hvor meget emballage hans forbrug genererer på en lille uge. Han synes selv, at der kom ret meget skrald på dragten på kort tid.

På fem dage vil hver dansker i gennemsnit stå for 11,5 kilo husholdningsaffald. Carl-Johan Zinckernagels eksperiment omfatter ikke madaffald, og hans knap halvandet kilo kan derfor ikke sammenlignes direkte, men hans affaldsforbrug er ifølge Thomas Budde Christensen "umiddelbart ikke så højt".

Men bevidstheden om ens forbrug kan faktisk være en gevinst i sig selv, mener han.

- Jeg tror, at de fleste af os har oplevet at blive opmærksomme på, hvor meget skrald vi producerer, efter at vi har fået de nye skraldespande med mere sortering. Ellers er det jo ikke noget, de fleste tænker ret meget over, siger Thomas Budde Christensen.

Han lægger også mærke til de 80 cigaretskodder, som indeholder plastik, og som er et stykke affald, der meget ofte havner i naturen.

- Det er jo positivt, at han har samlet dem allesammen ind, for i skraldespanden udgør de et meget lille problem, siger Thomas Budde Christensen.

Carl-Johan Zinckernagel har allerede anskaffet sig en termokop, så hans store forbrug af engangskaffekopper kan få en ende.