GO'

Seere deler situationer, hvor emojis er blevet brugt helt forkert

Ekspert mener, at emojis afspejler vores kultur. Nederst i artiklen er en liste over de eksempler, hvor de dog er blevet misforstået.

Brune hjerter, små bunker af afføring med øjne og mund eller sågar forelskede katte.

Siden den første computersmiley, :-), blev skrevet 19. september 1982 i Pennsylvania, er der føjet et hav af emojis til ordbogen, og mandag kunne det, der i dag oftest ses som det velkendte gule ansigt, fejre 40-årsjubilæum.

Men selvom emojis har været en del af det danske sprog i årtier, behersker vi dem stadig ikke 100 procent.

Det viser en række eksempler, som ‘Go’ morgen Danmark’s seere har delt.

Mange vil eksempelvis sikkert nikke genkendende til, at en grine-emoji bliver fejltolket som en græde-emoji, og flere seere fortæller, at de har troet, at lorte-emojien er en flødebolle.

Emojis er et ekstra lag til vores sprog

Emojis er meget mere end bare et lille ansigt i slutningen af en besked.

De tilføjer et ekstra lag til vores sprog.

Sådan lyder det fra sprogforsker ved Aarhus Universitet Tina Thode Hougaard.

- De er med til at kommunikere det, som vi ellers kommunikerer med kroppen og stemmen – gestik, mimik og stemmeføring, siger hun.

I stedet for at vende mundvigene nedad bruger man eksempelvis en smiley, der er trist. Vi bruger dem for at undgå at blive misforstået, lyder det fra Tina Thode Hougaard.

Eksemplerne viser dog med al tydelighed, at de mange emojis i flere tilfælde gør det modsatte.

De afspejler vores kultur

Emojis er allemandseje, men der er meget, der tyder på, at det er folk midt i trediverne og op efter, der bruger dem mest, og ikke længere de unge, som man før har set.

Det vurderer Jacob Holst Mouritzen, der er strategikonsulent og medejer af Holst Mouritzen, i ‘Go’ morgen Danmark’.

Og selvom der allerede eksisterer utallige emojis, bliver der tilføjet nye hvert år i september, og det er spændende af flere grunde, mener han:

- Det er en interessant udvikling at følge, fordi det afspejler vores kultur.

I 2021 blev der eksempelvis lanceret emojis med homoseksuelle og kvinder i arbejdstøj.

- Brugen af emojis har virkelig taget fart, og jeg tror, at de er kommet for at blive, slutter Jacob Holst Mouritzen.

Her er seernes eksempler på emojis, der er blevet misforstået:

Auberginen

Opkast-emojien

Lorte-emojien

Den lumre emoji

Grine-emojien