Priserne stiger

Partier afviser på stribe opfordring fra Nationalbanken - nægter at stramme yderligere

Det er blandt andet frygten for at skubbe landet ud i en økonomisk krise og for danskernes privatøkonomi, der holder Folketingets partier tilbage.

Regeringen og en række af Folketingets partier ønsker ikke at følge Nationalbankens opfordring til at stramme finanspolitikken.

Det oplyser partierne onsdag til TV 2.

Meldingen kommer, efter at Nationalbanken har offentliggjort en dyster prognose for Danmarks økonomi, som spår voldsom høj inflation frem mod 2024.

For at tøjle inflationen anbefaler Nationalbanken en markant opstramning af finanspolitikken i Danmark – også større end den, regeringen har lagt op til i sit finanslovsforslag.

- Det er vigtigt at få den meget høje inflation bragt ned. Det kræver en markant opstramning af den økonomiske politik, og det vil desværre komme til at kunne mærkes af alle – både borgere og virksomheder, skrev nationalbankdirektør Lars Rohde i en pressemeddelelse onsdag.

Hvad er inflation?

Inflation er en vedvarende stigning i det almindelige prisniveau.

Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.

Den modsatte udvikling, hvor pengene bliver mere værd, kaldes deflation. Både inflation og deflation kan, hvis de er særligt høje, have store økonomiske konsekvenser for samfundet.

Faktisk skal der ifølge Nationalbanken frem mod 2023 strammes med op mod 1 procent af bnp (svarende til cirka 25 milliarder kroner, red.), udover hvad der i forvejen ligger i finanslovsforslaget.

S: Vil ende i recession

Der bliver dog ikke tale om at følge Nationalbankens anbefaling fra regeringens side. Det oplyser finansminister Nicolai Wammen (S) i en mail til TV 2.

- En for kraftig opstramning af finanspolitikken kan føre til en egentlig recession i Danmark og en yderligere stigning i arbejdsløsheden. Derfor vil vi holde fast i den afbalancerede linje, regeringen har lagt frem, lyder det.

En recession er en periode med tilbagegang for et lands økonomi og involverer som regel stigende arbejdsløshed.

Nationalbankdirektør Lars Rohde meldte på et pressemøde onsdag ud, at Nationalbanken var klar over, at en yderligere stramning blandt andet ville føre til en stigning i arbejdsløsheden, men at det er en afvejet konsekvens for at få efterspørgslen ned og dermed også inflationen.

- Tiden kalder på solidaritet

Hos støttepartiet SF bakker man op om regeringens linje og ønsker heller ikke yderligere stramninger i finanspolitikken.

- Nationalbankdirektøren har kun én opgave, og det er at fremvise, hvad Nationalbanken synes, at der skal til for at holde inflationen nede. Som politiker har man også et ansvar for, at vi kommer helskindede igennem den her krise – ligesom vi gjorde under coronakrisen, siger SF's finansordfører, Lisbeth Bech Nielsen, der mener, at "tiden kalder på solidaritet".

Men solidariteten vil ifølge nationalbankdirektøren betyde en negativ spiral, hvor vi ser yderligere prisstigninger og yderligere problemer for dansk økonomi, så er det ikke en farlig form for solidaritet?

- Hvis vi laver hjælpepakker, er det klart, at de skal finansieres, for hvis de ikke bliver det, puster de til inflationen.

Lisbeth Bech Nielsen foreslår i stedet, at man "udskyder nogle byggeprojekter" eller lægger særskatter på overnormale profitter – hvilket vil sige, at virksomheder, der tjener på den nuværende krise, skal lægge flere penge i statskassen.

Hvad er bnp?

  • Bnp står for bruttonationalprodukt, og tallet fortæller, om dansk økonomi vokser eller skrumper. 
  • Bnp er et lands samlede offentlige og private produktionsresultat over en periode, oftest et år eller et kvartal. Bnp er med andre ord et mål for aktivitetsniveauet i økonomien.
  • FN har opstillet nogle kriterier for opgørelsen af bnp, og da man følger disse i de fleste lande, bliver det muligt at sammenligne de enkelte landes økonomier med hinanden.

Kilde: Danmarks Statistik

Midterpartiet Moderaterne kan heller ikke bakke op om den besparelse, Nationalbanken foreslår. Det fastlår partiets sekretariatsleder, Jakob Engel-Schmidt. I stedet vil partiet øge landets bnp med sin nye, omdiskuterede skattepolitiske plan.

Ingen lette løsninger

Hos Venstre afviser man ligeledes at følge Nationalbankens opfordring.

- Det, som nationalbankdirektøren siger, gør et meget stort indtryk, men det gør også et meget stort indtryk, at folk rundt omkring i landet er bange for at gå fra hus og hjem, fordi de ikke kan betale deres gasregning, siger Troels Lund Poulsen, Venstres finansordfører.

Samtidig er han bekymret for, at en for markant stramning af økonomien vil sende landet ud i en recession.

- Vi ligger på et meget, meget svært balancepunkt i øjeblikket, hvor man må sige, at der ikke er nogen lette løsninger, siger han.

Hvor Socialdemokratiet, SF og Venstre er helt klare i mælet, når det kommer til at afvise at følge Nationalbankens råd om at spare yderligere 25 milliarder i den kommende finanslov, er Det Konservative Folkeparti mere tvivlende.

- Det er en rigtig svær situation, og det bliver en rigtig, rigtig hård vinter. Det svære budskab er, at vi ikke bare kan kompensere folk for de stigende regninger, der er. Så bliver inflationen bare værre, siger finansordfører Rasmus Jarlov (K). Han vil hente pengene i den offentlige sektor.

Direkte adspurgt vil han dog ikke gå med til Nationalbankens foreslåede besparelse på yderligere 1 procent af bnp.

Onsdag aften kan du høre, hvad mange flere af partierne mener om Nationalbankens udmelding. Klokken 20.00 deltager skatteminister Jeppe Bruus (S) og otte partiledere i en debat om inflationen og de stigende priser på TV 2 NEWS.