Energikrise

Energikrisen har for alvor sat sig i danskernes vaner, viser måling

Danskerne sparer i stor stil på energien. Og det kommer til at fylde endnu mere henover vinteren, siger forbrugerøkonom.

Hvad enten der er tale om bilkørsel, varme bade eller brug af tørretumbler, har danskernes vaner ændret sig markant på grund af de stigende energipriser.

Det viser en ny Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken.

Målingen viser, at hele 90 procent af danskerne oplever, at de er blevet mere opmærksomme på deres forbrug.

Det er primært områderne elektricitet og opvarmning, dagligvarer, restauranter og takeaway og bilkørsel, danskerne sparer på, viser undersøgelsen.

At krisebevidstheden for alvor har sat sig i danskerne, giver rigtig god mening. Sådan lyder det fra Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea.

- Vi har set priser, der er stukket helt af, og det har fået os alle til at blive mere bevidste om vores forbrug. Vi har været vant til bare at kunne bruge, hvad vi havde lyst til, men priserne er steget så meget, at det får os til at stoppe op og ændre adfærd, siger hun.

Som eksempler på adfærdsændringer nævner hun blandt andet, at vi er begyndt at downloade apps, så vi kan følge elprisernes udvikling i løbet af døgnet, og at vi er blevet opmærksomme på at slukke unødvendige apparater.

Kold vinter på vej

Særligt den kommende vinter giver anledning til dystre miner hos danskerne.

Næsten to ud af tre (62 procent) af de adspurgte i målingen regner med, at de i den kommende vinter vil skrue længere ned for varmen i hjemmet, end de gjorde sidste år.

Varme- og elpriserne vil da også kun komme til at få større fokus i løbet af vinteren, siger Ida Marie Moesby. Hun mener, at danskerne kun vil blive mere opmærksomme på deres forbrug, som vejret bliver koldere.

- Selv de familier, der endnu ikke er ramt og stadig kan betale deres regninger, er også nervøse. Så det er klart, at det vil fylde endnu mere i danskernes bevidsthed, siger hun.

Allerede nu har danskernes hverdag ændret sig. 34 procent af danskerne kan svare ja til, at de tager kortere bade, end de gjorde inden energikrisen. 42 procent bruger deres tørretumbler mindre, 33 procent kører mindre i bil, og 18 procent af danskerne laver mindre varm mad.

Inflationen presser også

Meget tyder dog på, at endnu flere danskere må ændre på deres vaner henover vinteren.

Onsdag morgen udkom en dunkel prognose fra Nationalbanken, der forudser, at den tårnhøje inflation vil påvirke os langt ind i 2023.

Hvad er inflation?

Inflation er en vedvarende stigning i det almindelige prisniveau.

Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.

Den modsatte udvikling, hvor pengene bliver mere værd, kaldes deflation. Både inflation og deflation kan, hvis de er særligt høje, have store økonomiske konsekvenser for samfundet.

Banken, der har som sit vigtigste mål at tøjle inflationen, forventer således, at prisstigningerne ender på 8,6 procent i 2022 og det halve, 4,3 procent, næste år.

Derfor er de fleste familiers økonomi i forvejen presset, fordi alt andet end el også stiger i pris, siger Ida Marie Moesby.

- Der er allerede forslag om at indefryse den ekstra regning, og jeg tror, at mange forbrugere venter i spænding på den politiske aftale, siger hun.

Onsdag sætter TV 2 fokus på de stigende energi- og forbrugerpriser, og klokken 20.00 deltager skatteminister Jeppe Bruus (S) og otte partiledere i en debat om inflationen på TV 2 NEWS.