Hun mistede livet efter en operation, som eksperter mener, var unødvendig
To eksperter vurderer, at Gitte Stein ikke burde have haft den rygoperation, som hun døde af efter at have fået foretaget.
Han var nødt til at gøre det. De havde lovet hinanden, at de aldrig ville lade den anden ende sådan her.
Jens Stein stod ved sengekanten og så på sit livs kærlighed. Hans kone og moren til hans to børn, Gitte Stein, var erklæret hjernedød og blev holdt i live af en respirator.
Han besluttede, at der skulle slukkes for den.
Syv dage forinden var 44-årige Gitte Stein blevet opereret i ryggen for at få lindret de smerter, hun havde som følge af en diskusprolaps og slid i ryggen.
En operation, der førte til, at hun mistede livet. Og som to ryglæger nu siger til Operation X, at Gitte Stein slet ikke burde have fået.
Gravid efter to mĂĄneder sammen
Jens Stein kyssede Gitte Stein første gang i 1993. To måneder senere ventede de sammen deres første barn.
- Gitte var min soulmate. Uden tvivl. Hun var et omfavnende og meget omsorgsfuldt menneske, siger Jens Stein.
Han var ikke i tvivl om, at han både ville have børn og leve resten af sit liv sammen med Gitte Stein. De var ikke altid enige om opdragelse og hverdagsting, men de var fælles om værdierne og tilgangen til livet. De var aktive sammen og nød især at gå lange ture.
Men da parret var midt i 30'erne, fik Gitte Stein ondt i ryggen. Det påvirkede deres aktive livsstil, og biografturene og koncerterne blev færre. I perioder kunne Gitte Stein holde smerterne nogenlunde i skak med fysisk træning og ved at gå lange ture med Jens og børnene, men i 2014 blev de daglige smerter så udtalte, at hverken motion eller smertestillende medicin hjalp længere.
En MR-scanning viste, at en diskusprolaps var grunden til Gitte Steins daglige smerter.
En ryglæge forklarede Gitte, at rygsmerterne kunne afhjælpes med en rygoperation. Men ifølge et journalnotat fra april 2014 vurderede lægen også, at hun skulle gå til fysioterapi og genoptræning, før at en operation skulle på tale. Gittes sygehistorik var nemlig for kort til, at man ville tilbyde hende en operation på daværende tidspunkt, fremgår det af journalnotatet.
Ved en opfølgende konsultation syv måneder senere blev Gitte Stein henvist til operation på Odense Universitetshospital.
Hendes mand var med til en af konsultationerne op til operationen, og han husker, at de fik fortalt, at der var "gode chancer" for, at den stivgørende rygoperation ville hjælpe Gitte Stein af med rygsmerterne.
Derfor var Jens Stein tryg ved, at hun takkede ja til operationen.
Uenighed om effekten ved stivgørende rygoperationer
Operationen, der skulle afhjælpe Gitte Steins rygsmerter, er en såkaldt stivgørende rygoperation, hvor man stabiliserer eller stivgør ét eller flere af ryggens led med henblik på at lindre smerter og gøre ryggen mere stabil.
SĂĄdan en operation modtog 3431 danskere sidste ĂĄr.
Men flere eksperter mener, at det er for mange. For flere studier sætter spørgsmålstegn ved operationens effekt på patienter med "almindelige rygsmerter", lyder det blandt andet fra Jan Hartvigsen, som er professor og forskningsleder på Syddansk Universitet.
- Selvom folk har mange rygsmerter og har haft det i vældig lang tid, bør man ikke lave stivgørende rygoperationer på den type patient. Der er meget svag – om nogen – evidens for, at det hjælper patienterne, siger Jan Hartvigsen.
Han bakkes op af professor Karsten Jørgensen fra forskningsinstituttet Cochrane Danmark. De henviser begge til, at der er lavet såkaldte lodtrækningsforsøg af flere forskellige patientgrupper, som tyder på, at den stivgørende rygoperation ikke er bedre end ikkeoperative behandlinger eller mindre indgribende og risikable operationer.
Begge understreger, at en del af patienterne kan have gavn af operationerne, men at der er grund til at foretage en mere kritisk gennemgang af hvem og hvor mange, der bliver tilbudt operationerne.
Men knap 3500 operationer om ĂĄret er ikke for mange. Det mener Mikkel Mylius Rasmussen, som er formand for Dansk Rygkirurgisk Selskab.
- Hvis vi snakker om isoleret rygsmerter, er der ganske rigtigt nogle undersøgelser, der viser os, at det er en patientgruppe, vi skal være påpasselige med at tilbyde operation. Men det er en selekteret lille gruppe, vi snakker om her, siger Mikkel Mylius Rasmussen.
Ifølge ham er der enighed blandt fagfolk om, at den stivgørende rygoperation har god effekt for patienter, der har brækket ryggen, har kræft i ryggen eller skævheder i rygsøjlen.
Han erkender dog, at der også for andre grupper af patienter foregår en diskussion blandt ryglæger om, hvorvidt en stivgørende rygoperation er den bedste løsning.
Træning og terapi havde samme effekt som operation
I 2009 sammenlignede forskere den stivgørende rygoperation med fysioterapi og kognitiv terapi, altså smertehåndteringsterapi. Studiet viste, at patienter med kroniske rygsmerter opnåede samme resultater med træning og terapi som patienter, der fik foretaget operationen.
Det er et argument for at nedbringe antallet af operationer, mener den norske ortopædkirurg og forsker Jens Ivar Brox, som var med til at publicere studiet.
- Når vi ikke finder nogen forskel, er det lægefagligt mest etisk, at man vælger den konservative behandling og ikke den operative, siger Jens Ivar Brox.
Jan Hartvigsen fra SDU er ikke i tvivl om, at han selv ville vælge træning og kognitiv terapi frem for en rygoperation, hvis han var patient og fik tilbudt begge typer behandling
- En operation er et stort indgreb og forbundet med en risiko for en række bivirkninger, som kan være meget ubehagelige. Så jeg ville bestemt vælge træning og kognitiv terapi, siger Jan Hartvigsen.
Gitte Stein fik ikke noget at vide om studiet, fortæller Jens Stein.
- Jeg ved, at Gitte ville have valgt operationen fra, hvis hun havde vidst, at der lå studier, som satte spørgsmålstegn ved effekten. Det gør mig vred, siger Jens Stein.
Men Gitte Stein valgte operationen.
Komplikationer sendte Gitte pĂĄ intensiv
Følte sig som en bøddel
Det var en meget nervøs Gitte, Jens Stein sagde farvel til, da hun blev kørt fra sin stue mod operationsgangen. Selv kørte han på arbejde.
Men da han vendte tilbage til Gitte Steins stue på Odense Universitetshospital senere samme dag, blev han ikke hentet fra venteværelset, som han havde regnet med.
- En sygeplejerske kom og fortalte mig, at der havde været nogle komplikationer ved operationen, husker Jens Stein.
Der var opstået et hul på en af Gitte Steins bækkenblodårer under operationen. Derfor lå hun nu til opvågning på intensivafdelingen.
Sygeplejersken fulgte Jens Stein derned, sĂĄ han kunne se sin kone. Og synet chokerede ham.
- Hun lå der med alle mulige instrumenter, som skulle måle puls og hjerteslag. Der fløj mange tanker gennem mit hoved, selvom personalet fortalte mig, at hun var stabil, husker han.
Men i dagene efter operationen klagede Gitte Stein over smerter i både benet, maven og i brystet. Hun følte sig svimmel, havde åndenød, og iltmætningen i hendes blod var faldende.
- Gittes mor havde en ophedet samtale med lægen, for vi følte ikke, at der blev lyttet, husker Jens Stein.
Seks dage efter operationen fik Gitte Stein hjertestop som følge af en blodprop.
Det lykkedes lægerne at bringe Gitte Stein tilbage, men kort herefter blev hun erklæret hjernedød.
Og dagen efter stod Jens Stein ved sengekanten og tog valget om at slukke for respiratoren.
- Lige der følte jeg mig som en bøddel. Gitte var ikke færdig med at leve på nogen måde. Hun elskede livet. Og hun elskede sine børn. Og hun så så meget frem til, at de skulle vokse op og se dem komme ud i livet. Men jeg havde også et løfte om, at vi ikke skulle være grøntsager, siger han.
Der blev handlet "under lægefaglig standard"
Siden 2012 har 51 personer ud af omkring 30.000 patienter mistet livet inden for 7 dage efter en stivgørende rygoperation. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
- Når du nævner de tal, snakker vi om alle patienter med en stivgørende operation. Det vil sige, at i den her kategori af patienter har vi også inkluderet patienter med kræft i rygsøjlen eller svækkelse af anden sygdom, og vi ved, at når man er svækket af anden sygdom, er der en større risiko for også at dø af en operation, forklarer Mikkel Mylius Rasmussen.
Men ifølge Gunnar Gislason kunne Gittes død være undgået.
Han har læst afgørelsen af den klagesag, Jens Stein oprettede efter dødsfaldet, og som Styrelsen for Patientsikkerhed har behandlet.
- Der er en klar konklusion: der er handlet under lægefaglig standard. Hvis man havde reageret tidligere og undersøgt de symptomer, hun havde, så havde man kunnet konstatere en blodprop og sætte hende i behandling, siger Gunnar Gislason.
Var operationen nødvendig?
Spørger man Jens Ivar Brox, mener han ikke, at Gitte Stein skulle have haft operationen.
Jens Ivar Brox har gennemgået Gitte Steins journaler og scanningsbilleder. Og han mener, at Gitte som patient ville passe ind i den patientgruppe, som studiet fra 2009 undersøgte. Gitte Stein havde en diskusprolaps og slitageforandringer i lænderyggen, og den type patient har ikke gavn af en stivgørende rygoperation, forklarer Jens Ivar Brox.
- Jeg ville ikke have opereret Gitte i dag. MĂĄske for 20 ĂĄr siden, men ikke i dag, siger Jens Ivar Brox.
Men hvorfor tilbød Odense Universitetshospital så Gitte Stein operationen for at afhjælpe hendes rygsmerter?
Opereret for "ikke-væsentlige bensmerter"
Det afviser cheflæge Lonnie Froberg fra Odense Universitetshospital (OUH) også, at de gjorde. For på OUH opererer man ifølge hende aldrig patienter alene med rygsmerter.
Cheflægen vil ikke forholde sig konkret til Gitte Steins operation. Faktisk mener hun slet ikke, at Gitte Stein passer ind i den patientgruppe, Jens Ivar Brox’ studie har undersøgt.
- Fælles for de patienter, vi opererer, er, at de ikke kun skal have rygsmerter, de skal have nogle symptomer ud i benene. For vi ved, at den operation, vi laver, ikke giver nogen effekt på rygsmerter, den hjælper kun på bensmerterne, siger Lonnie Froberg.
At Gitte Stein ikke blev opereret for sine rygsmerter, er nyt for enkemanden Jens Stein. Han kan ikke huske, at nogen læge har nævnt, at Gitte Stein skulle opereres på grund af bensmerter.
- For Gitte var det rygsmerterne, der dominerede, siger Jens Stein.
To uger inden operationen er det noteret i Gitte Steins journal, at hun har "voldsomme rygsmerter", men "ingen specielle bensmerter". Dagen før hun blev indlagt, var der noteret "angiver ingen smerter i ben" i journalen.
Ifølge Jens Ivar Brox kan bensmerterne ikke bruges som argument for at operere, når der står "ingen væsentlige bensmerter" i Gitte Steins journal – så er operationen i stedet foretaget på baggrund af rygsmerterne, siger han.
- Hvis bensmerterne var problemet, var det formuleret pĂĄ en helt anden mĂĄde, siger Jens Ivar Brox.
Cheflægen Lonnie Froberg fastholder, at Gitte Stein havde bensmerter, selvom hendes rygsmerter dominerede mest.
- At der står ingen væsentlige bensmerter, er jo det samme som, at der er nogle bensmerter, siger hun.
Ustabil ryg
Hun forklarer samtidig, at bensmerterne da heller ikke var den eneste ĂĄrsag til, at Gitte Stein blev tilbudt en operation.
- Hun havde en ustabil ryg, og det betyder, at ryghvirvlerne kan bevæge sig i forhold til hinanden. Det står tydeligt i journalen, siger Lonnie Froberg
Men ingen steder i Gitte Steins journal står der, at hun har instabil ryg. Og når Jens Ivar Brox ser på hendes scanningsbilleder, kan han heller ikke se, at det skulle være tilfældet.
- Jeg er kliniker og har kigget pĂĄ mange scanninger, sĂĄ jeg mener, at jeg er ganske orienteret pĂĄ dette omrĂĄde. Jeg har kigget pĂĄ Gittes scanninger flere gange, og jeg kan ikke se nogen tegn pĂĄ instabilitet i hendes ryg.
- Det giver overhovedet ingen mening
Ian Harris er ortopædkirurg og forsker på University of New South Wales i Australien. Han står bag et forsøg, der tester effekten af stivgørende rygoperationer, og heller ikke han kan finde årsagen til, at Gitte fik tilbudt en operation.
- Sandsynligheden for, at patienterne får det bedre med operation, er ikke større end sandsynligheden for, at de får det bedre uden operation eller med andre behandlinger – og operationen indebærer en betydelig risiko, siger Ian Harris.
Han er ogsĂĄ uenig i vurderingen om, at Gitte Stein havde instabilitet i ryggen.
- Det giver overhovedet ingen mening for mig, baseret på scanningerne, at denne patient skulle have en stivgørende rygoperation på baggrund af instabilitet. Jeg kan ikke se det, siger han.
Men konfronteret med de to eksperters vurdering af Gitte Steins scanningsbilleder og journaler holder Lonnie Froberg fast i sin forklaring.
- Lægegerning er ikke sort og hvid. Hvis du spørger én læge, kan du få ét svar – og hvis du spørger en anden læge, kan du få et modsatrettet svar.
- Det er ikke én læge, men flere læger, der kollektivt har siddet og vurderet, at patienten skulle tilbydes en operation. Den måde håndterer vi patienter, der er i gråzonen – dem har vi på en indikationskonference, siger Lonnie Froberg og forklarer, at også to eksterne ryglæger blev taget med på råd, inden beslutningen om Gittes operation blev truffet.
En beslutning, som Jens Stein bliver vred over at tænke på i dag.
Han ville ønske, at hans kone havde fået tilbuddet om en målrettet træning og terapi som alternativ til operationen.
- Hun har jo betalt den ultimative pris, siger han. Det var jo ikke kun en dĂĄrlig ryg, men et liv, der forsvandt.
Du kan se 'Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer' torsdag klokken 20.00 pĂĄ TV 2 eller TV 2 PLAY.