Mor kritiserer behandling af anorektisk datter: - Hun er virkelig bange for at blive indlagt igen
Forhenværende overlæge bakker op om kritikken af systemets behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser.
Birgitte Warbergs datter, Sofie Stolk-Warberg, gjorde det meget klart, da hun efter to uger på psykiatrisk afdeling fik at vide, at hun skulle hjem på weekend.
Hun var ikke klar til at spise derhjemme og bad personalet, som hun netop havde fået tillid til, om at få lov til at blive.
Men hun blev sendt hjem, og Birgitte Warberg og hendes mand fik ansvaret for, at deres anoreksiramte datter skulle spise.
Som Sofie Stolk-Warberg frygtede, kunne hun ikke spise derhjemme, og mandag kom straffen på hospitalet.
- Da hun kom ind igen, skulle hun indhente alt det, hun ikke havde fået at spise derhjemme i sådan nogle ernæringsdrikke. Så hun lå hele mandagen med mavepine og kvalme, fortæller Birgitte Warberg i ’Go’ aften LIVE’.
Oplevelsen er bare en af mange, der har gjort, at Birgitte Warberg og Sofie Stolk-Warberg har mistet tilliden til systemet, og de er ikke de eneste.
I en ny bog ’At være menneske i et umenneskeligt system’ har Birgitte Warberg samlet beretninger fra en række familier, der har oplevet psykiatrien som et umenneskeligt sted at være menneske.
Behandlede ikke psyken
Sofie Stolk-Warberg var bare 11 år, da hun blev indlagt akut og kom i behandling for sin anoreksi.
Allerede fra start undrede Birgitte Warberg og hendes mand sig over, at behandlingen kun handlede om, at Sofie Stolk-Warberg skulle tage på, og ikke hvorfor hun var stoppet med at spise.
Når man kommer med en datter på 11 år, der vejer under 40 kilo, skal man så ikke gøre alt for at få hende op i vægt, så man kan arbejde med hendes psyke?
- Selvfølgelig skal der mad til og noget vægt på, men hvis det sker på bekostning af psyken, har det ikke nogen varig effekt, lyder det fra Birgitte Warberg.
Birgitte Warberg og hendes mand fik at vide, at der ville blive arbejdet med datterens psyke, når hun havde taget på, men da Sofie Stolk-Warberg kom op i vægt, blev der ifølge Birgitte Warberg sat gang i udskrivelsen i stedet.
Men Sofie Stolk-Warberg var ikke rask, fordi hun havde taget på – tværtimod, vurderer Birgitte Warberg, der har snakket med andre forældre, der også har "tigget og bedt", som hun beskriver det, om psykologhjælp til deres børn.
- Så bliver det symptombehandling, og det kommer til at sætte gang i en spiral af genindlæggelser, hvor de unge mennesker har taget en masse kilo på med tvang, og så kommer de ud og taber det hele igen, lyder det.
Alle mennesker er forskellige
Peer Nøhr-Jensen er speciallæge i psykiatri, og han har tidligere været overlæge på blandt andet Børne- og Ungepsykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital og Gentofte Hospital.
Og han er enig med Birgitte Warberg i, at psykiatrien er blevet et ”umenneskeligt sted”, hvor man behandler symptomer og ikke mennesker.
- Mange psykiatere siger, at det kan stort set ikke betale sig at snakke med patienterne, fordi de er kognitivt svækkede, når de ligger på en lav vægt, men det passer jo ikke, siger Peer Nøhr-Jensen.
Kan det ikke være lidt svært, når der ligger en pige og vejer 37 kilo og så begynde at tale om hendes følelser og sind, for der er man vel bare fokuseret på, at hun skal have noget mad, så hun ikke dør?
- Jeg siger ikke, at man bare skal snakke med patienten om hendes følelser og så lade stå til med hendes vægt. Man skal selvfølgelig adressere begge problemer, men problemet er nu, at man stort set kun adresserer symptomdelen af det, lyder speciallægens vurdering.
TV 2 har spurgt Ulla Jørgensen, der er cheflæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri, hvorfor der er så stort fokus på det fysiske og ikke det psykiske, når patienter med anoreksi skal behandles.
I et skriftligt citat har hun svaret:
- En spiseforstyrrelse er en livsfarlig sygdom. Derfor er vores vigtigste opgave at sikre, at de børn og unge, der bliver indlagt, får den nødvendige næring for at kunne overleve. Og al forskning viser, at det er nødvendigt med en adfærdsændring for at blive rask – altså er vi nødt til at få patienterne i gang med at spise.
- Men vi arbejder også sideløbende med behandling for at lære både patienterne og deres familier at håndtere sygdommen. Et godt samarbejde med familierne er afgørende for, at behandlingen bliver en succes. Og det plejer vi at lykkes med.
Frygter genindlæggelse
Det er nu mere end et år siden, at Sofie Stolk-Warberg blev udskrevet fra afdeling B102 på Bispebjerg Hospital.
Til TV2 ØST har hun tidligere fortalt, hvordan hun blandt andet følte sig isoleret fra de andre patienter og straffet, når hun ikke kunne spise.
I dag er Sofie Stolk-Warberg 14 år. Efter at hun er blevet udskrevet, har hun det bedre, og derfor må hun også gå til gymnastik i fritiden.
Men det betyder ikke, at Birgitte Warberg vil sige, at behandlingen er lykkes.
Der mangler stadig en del arbejde med hendes sind, lyder det.
Hun har jo overlevet, og hun har det bedre. Har behandlingen så ikke været god nok?
- Der er to grunde til, at hun spiser. Den ene grund er, at hun rigtig gerne vil gå til gymnastik, fordi det giver hende enormt meget glæde. Den anden grund er, at hun er virkelig bange for at blive indlagt igen, der hvor hun var indlagt, slutter Birgitte Warberg.
Se hele interviewet med Birgitte Warberg og Peer Nøhr-Jensen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY