Hans ludomani byggede på noget helt andet, men ingen vidste det
Marcus Kondrup Nielsen ønsker, at der havde været mere fokus på depressionen, dengang han opsøgte hjælp.
Da Marcus Kondrup Nielsens ludomani var allerværst, styrede det hele hans liv.
Han isolerede sig fra sociale fællesskaber, og mens hans selvværd blev lavere og lavere, fik han flere og flere depressive tanker.
- Jeg havde ikke lyst til at se andre mennesker. Jeg havde bare lyst til at være mig selv. Jeg kunne ikke se nogen fremtid. Jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle komme ud af de her problemer, fortæller Marcus Kondrup Nielsen i ’Go’ morgen Danmark’.
Når tingene var svære, flygtede han fra problemerne ved at spille, og når han så tabte, blev depressionen endnu værre.
På et tidspunkt kom Marcus Kondrup Nielsen så langt ud, at han ikke længere kunne se en løsning.
- Hen over et halvt år kommer den her trang til at gøre noget ved det, og den bliver større og større. Det bliver så uoverskueligt, at jeg til sidst ikke kan se nogen anden udvej end at tage mit eget liv, forklarer han.
Og Marcus Kondrup Nielsen er ikke alene.
En ny rapport fra Forskningsklinikken for Ludomani viser, at ludomaner i højere grad lider af depression, angst og skizofreni.
Ludomanien er sekundær
Thomas Marcussen er klinikleder ved Forskningsklinikken for Ludomani, og han forklarer, at ludomani for mange er en måde at dulme de svære tanker og følelser:
- Hvis man er trist, bange eller har en masse ubehag i kroppen, kan de her aktiviteter gøre for en kort stund, at man ikke kan mærke sig selv og får lidt fred.
Forskningen peger på, at kvinder ofte får en depression af at spille, mens mænd ofte begynder at spille, fordi de har en depression.
Når Forskningsklinikken for Ludomani får nye ludomaner i behandling, bliver der derfor lavet en grundig udredning for andre psykiske lidelser.
Og det er vigtigt for behandlingen, at man bevæger sig i en retning, hvor fokus i højere grad er på de underliggende lidelser, forklarer Thomas Marcussen.
- Det er min klare fornemmelse, at ludomanien i de fleste tilfælde er sekundær. Der er en grundlidelse nedenunder, som er mere eller mindre alvorlig.
Begge problemer skulle løses
Marcus Kondrup Nielsen nåede heldigvis ikke at tage sit eget liv. I stedet fik han søgt om hjælp til sin ludomani, som viste sig at bygge på en depression, han dengang ikke vidste, at han havde.
Han spiller ikke længere, han har fået behandling mod depressionen, og i dag holder han foredrag om sin ludomani.
Men han ville have ønsket, at der havde været mere fokus på depressionen, dengang han opsøgte hjælp for sit spilleproblem.
Det var nemlig på eget initiativ, at Marcus Kondrup Nielsen opsøgte psykologhjælp til sin depression.
- Jeg synes primært, at behandlingen omhandlede spilafhængigheden, men jeg kunne ikke blive fri for begge ting ved kun at løse det ene problem, siger han.