GO'

Søvnekspert storroser elevers senere mødetid – men skoleforsker er skeptisk

Udskolingseleverne på Th. Langs Skole i Silkeborg møder nu først klokken 9 for at skabe bedre trivsel.

Når vækkeuret har ringet hos 7. klasseseleverne Clara Marie Brandt Kronborg og Ida Marie Behrmann dette skoleår, har det været en time senere, end de har været vant til.

Og det har kunnet mærkes.

- Jeg vågnede meget mere energisk. Det var nemmere at komme op, og jeg var gladere og i bedre humør hele morgenen, fortæller Ida Marie Behrmann i ’Go’ aften LIVE’.

På privatskolen Th. Langs Skole i Silkeborg har man dette skoleår rykket mødetiden til klokken 9 for skolens ældste elever, og spørger man søvnekspert og -vejleder Mikael Rasmussen, giver det rigtig god mening.

- Det er honning i min øregang. Det giver så meget mening, at de får lov at sove en time mere, eller hvad det nu bliver, siger han.

Mikael Rasmussen forklarer, at forskning peger på, at de unge både vil komme til at sove i flere timer, men deres søvn vil også blive bedre. Det skyldes, at teenagere har et andet biologisk ur.

- Langt de fleste teenagere rykker deres døgnrytme mod 'b', så at de skal stå op klokken 7 om morgenen, giver simpelthen ikke mening. Det svarer til at sige, at voksne mennesker skal stå op klokken 4 om natten, lyder det fra Mikael Rasmussen.

Lektioner forkortet med fem minutter

Th. Langs Skole har løst den senere mødetid ved at forkorte alle lektioner med fem minutter fra 65 til 60 minutter, og på den måde "sparer eleverne op" til den senere mødetid, forklarer skoleleder Tine Kristiansen.

Derudover har skolen valgt at have to lærere på i flere lektioner, og på den måde overholder skolen reglerne for antal undervisningstimer på et skoleår.

- Vi har lavet et regnestykke på alle vores timer, og så har vi set på, at der går ni dansktimer fra på et år, siger Tine Kristiansen.

Det er da også meget, er det ikke?

- På et helt år? Nej, det synes jeg faktisk ikke, at det er.

Tine Kristiansen fortæller, at både elever og lærere trives med ordningen, og hun så gerne, at andre skoler kopierede den for at skabe bedre trivsel.

Hvad det er for nogle hindringer, vi har?

Tine Kristiansen, skoleleder, Th. Langs Skole

Men det vil en almindelig folkeskole ikke bare have mulighed for at gøre, vurderer skoleforsker Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse.

Det skyldes, at folkeskolen er bundet mere i forhold til regler om timeantal i de enkelte fag.

Tine Kristiansen kan dog ikke se problemet:

- Jeg er helt sikker på, at vores elever kommer til at lære rigtig meget, måske faktisk mere på lidt kortere tid, så jeg vil gerne spørge dig, hvad det er for nogle hindringer, der er? spørger Tine Kristiansen henvendt til Andreas Rasch-Christensen.

Skoleforsker er skeptisk

Andreas Rasch-Christensen synes, at man skal lade sig inspirere af Th. Langs Skole og lytte til søvnforskningen og eleverne.

Han er dog også skeptisk.

Man kan nemlig ikke sammenligne en privatskole med en folkeskole, hvis man eksempelvis vil ændre mødetiden eller gøre lektionerne kortere, lyder det.

- Folkeskolen har bare ikke de samme frihedsgrader, og det skal man forholde sig til. De er forpligtet anderledes på nogle timer i nogle fag, og derfor skal de have nogle frihedsgrader, hvis det skal realiseres.

Afstemning

Er det en god idé, at teenagere møder senere i skole?

Andreas Rasch-Christensen vil ikke forholde sig til, om undervisningens kvalitet bliver højere eller lavere ved en kortere skoledag – det handler om mange forskellige ting, mener han.

Dog peger Andreas Rasch-Christensen på, at mange skoler lige nu ønsker at forkorte dagene. Og det bliver svært at forene med en senere mødetid, mener han:

- Man kan godt lade eleverne møde en time senere, men hvis man også vil skære i skoledagens længde, som rigtig mange folkeskoler i øjeblikket gerne vil, så får man færre timer og måske også nogle fag, som bliver rigtig, rigtig pressede.

Ser ikke barrierer

Clara Marie Brandt Kronborg og Ida Marie Behrmann er ikke i tvivl om, at den ekstra time gør en forskel – både for det faglige og sociale i skolen.

- Alle taler pludselig pænere til hinanden, fordi de selv er mere friske. De har mere energi til at tænke på andre end bare at komme gennem dagen, mener Clara Marie Brandt Kronborg.

Og Tine Kristiansen tror også på, at den ekstra time både giver bedre trivsel og bedre læring, så hendes opfordring til andre skoler er dermed også klar:

- Jeg tror, at vi skal passe på med at se for mange barrierer i det her. Vi hører så meget om unge mennesker, der ikke trives så godt, og vi ved fra søvnforskningen og evidensen, at det er vigtigt, at de unge mennesker får søvn, siger hun.

Se hele debatten om skoleeksperimentet i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY