Ét spørgsmål på jobcentret gav ham det sidste knæk
Tusindvis af borgere er fanget i limbo mellem at være for syge til at arbejde, men for raske til førtidspension.
Brian Larsen sidder ved den lille spiseplads i sit køkken i hjemmet i Løsning i Midtjylland. Udenfor er det begyndt at blive mørkt. Mens familier i husene omkring ham samler sig om varme gryder, spiser Brian Larsen yoghurt til aftensmad.
Det gør han fire-fem gange om ugen, siger han.
For 52-årige Brian Larsen er syg og kan hverken hakke grøntsager eller tåle mados fra komfuret. Derfor er det kun, når hans mor en gang imellem kommer forbi med rester, han kan varme i mikroovnen, at han får rigtige måltider.
- Men jeg kan godt lide yoghurt, så det spiser jeg, siger Brian Larsen og tager den tomme tallerken af bordet.
Hans lidelser skyldes en arbejdsulykke i 1997, der har invalideret ham i en sådan grad, at han ikke har været i stand til at arbejde siden.
Hans mor vasker i dag hans tøj og står for indkøb, mens rengøring af huset bliver ordnet af hjemmeplejen. De kommer hver 14. dag og sørger for, at hans lille hus er rent og pænt.
For det kan Brian Larsen ikke selv magte på grund af smerter og vejrtrækningsproblemer.
Alligevel vurderer kommunen ikke, at Brian Larsen nødvendigvis er for syg til at arbejde.
De kan bare ikke finde ud af, hvordan det skal kunne lade sig gøre.
Derfor venter han nu på en afgørelse fra jobcentret i Hedensted Kommune, der skal afklare hans arbejdsevne og vurdere, om han kan blive tildelt førtidspension.
Det har foreløbigt taget dem 25 år.
Ikke enkeltstående
Brian Larsen er ikke den eneste borger, der føler sig fanget af lange sagsbehandlinger i jobcentersystemet.
Han er tværtimod en ud af tusinder af danskere, som lige nu sidder i et limbo mellem at være for syge til at arbejde, men ikke syge nok til at få tildelt førtidspension.
I 2021 var der flere end 200.000 syge eller socialt belastede borgere på midlertidige ydelser.
Faktisk viser en opgørelse, at antallet af borgere, der har været mere end fem år i systemet, når de får tildelt førtidspension, er steget markant. Antallet er tredoblet, siden en reform af førtidspension og flexjob blev vedtaget i 2012.
Kritikere beskylder jobcentrene for at spekulere i økonomi ved at trække sagerne i langdrag. Kommunerne siger, at de blot fører politikernes lovgivning ud i livet.
Det beskriver en ny dokumentar 'Håbløst arbejde', der kan ses på TV 2 og TV 2 PLAY.
Uanset hvad, efterlader det syge borgere i årelange ventepositioner. Og det er derfor, Brian Larsen står frem med sin historie om det, han kalder 25 år i helvede.
Hans store håb er at råbe politikerne op, så han kan forhindre, at andre lander i samme situation som ham.
Ulykken
Vi spoler tiden tilbage. Til december 1997.
Brian Larsen husker, at han cyklede til arbejde den vintermorgen for 25 år siden. Han var 28 år gammel, uddannet lagermand og kørte truck på et lager, hvor han flyttede kasser med frostvarer til Mcdonalds.
- Jeg var meget aktiv og havde lige været et halvt år i New Zealand. Jeg var hjemme for at tjene penge til at skulle afsted igen og dykke, fortæller Brian Larsen.
Men sådan blev det ikke.
Da Brian Larsen mødte ind den morgen, husker han, at han satte sig i trucken og gik "i gang med rutinen". Men imens han var ved at pakke en kasse på lagret, blev alt pludselig sort.
En cirka 25 kilo tung frostkasse med kød havde revet sig løs fra øverste hylde, og den faldt pludselig fra flere meters højde og ramte Brian Larsens skulder.
Fra det øjeblik var hans liv, som han kendte det, forbi.
Husker ikke ulykken
Brian Larsen husker ikke selve ulykken, men der er siden ikke gået en dag, uden at han er blevet konfronteret med konsekvenserne af den.
- I starten kunne jeg slet ikke bevæge armen, og så kom smerterne og det med kommunen bagefter, siger han.
De første år gik med at genoptræne. Først efter ulykken, så efter flere operationer. Og endelig efter en blodprop i hånden, der resulterede i, at Brian Larsen fik problemer med at bruge sine hænder.
I de år kom Brian Larsen både ind og ud af sygedagpenge og ind og ud af narkose. Men intet hjalp ham videre i livet.
Operationerne havde ingen effekt på smerterne, og hans tilstand blev i en speciallægeerklæring til jobcentret beskrevet som "stationær" uden mulighed for yderligere behandling.
Alligevel skulle der gå ni år, før kommunen medgav, at Brian Larsen ikke kunne vende tilbage til et job som lagerarbejder.
- Det har jeg selv vidst hele tiden. Man kan ikke arbejde på lager, når man ikke kan bruge sine arme, siger Brian Larsen.
Men først i 2006 besluttede kommunen altså at tildele ham et såkaldt revalideringsforløb og omskole ham til pædagog.
Den nye sygdom
Men det, der skulle have været løsningen på Brian Larsens problemer, endte med at forværre dem.
For i 2010, da Brian Larsen 13 år efter ulykken blev færdiguddannet pædagog, blev han ramt af en ny type sygdom.
Brian Larsen begyndte at få svært ved at trække vejret. Og så fik han lungebetændelser. Mange lungebetændelser.
Faktisk blev vejrtrækningen så påvirket, at han ikke engang kunne tage få skridt uden at hive efter vejret.
- I en periode måtte jeg kravle ind og ud af toilettet, fordi jeg simpelthen hostede så meget, fortæller Brian Larsen.
Det viste sig, at han havde en medfødt immundefekt, og at han nemt fik lungebetændelse, når han var sammen med børn.
Samtidig oplevede han forværring af sine smerter i skulder og hænder i forbindelse med løft af børnene.
Brian Larsen måtte opgive at komme i gang med arbejdet som pædagog, og i 2015 – 18 år efter ulykken – konstaterede en læge i en erklæring til jobcentret, at Brian Larsens lidelser måtte forventes at påvirke hans arbejdsevne i "ethvert erhverv".
- Der troede jeg, at nu ville jeg få en førtidspension. Men det fik jeg så ikke, siger Brian Larsen.
Et system, der svigter
Advokat Mads Pramming har specialiseret sig i sociale sager. Hans advokatkontor har også hjulpet Brian Larsen. Og Brian Larsens forløb kommer ikke bag på Mads Pramming.
For selvom lovgivningen er sådan, at man har ret til hjælp, hvis man er for syg til at arbejde, ser virkeligheden ifølge advokaten ofte anderledes ud.
- Det, som man ser igen og igen, når man sidder med de her sager, er, at nogle, som helt oplagt er rigtig syge, og som ikke kan arbejde, bliver betragtet af kommunen, som om de sagtens kan arbejde, siger han.
Hedensted Kommune har ikke ønsket at kommentere Brian Larsens sag med begrundelsen, at "der er tale om en konkret verserende personsag".
Men de skriver i en mail til TV 2, at der "ofte" er tale om komplekse sager, og at der også "ofte" er "en stor" afstand mellem borgenes forventninger og de lovgivningsmæssige rammer.
Tør dig i numsen
Årene, der kom, skulle blive de værste i Brian Larsens liv. Faktisk beskriver han nogle af sine oplevelser de seneste syv år i jobcentersystemet som værre end selve ulykken.
- Særligt den episode med at skulle tørre mig i numsen, siger Brian Larsen.
Hans stemme knækker, og han holder en lille pause.
- Den slags er ødelæggende for et menneske.
Episoden, han henviser til, fandt sted under et møde med jobcentret i 2019. Brian Larsen var i forbindelse med sin jobafklaring midt i et praktikforløb, hvor han skulle sætte klistermærker på papkasser.
- Jeg gjorde det, så godt jeg kunne, men jeg fik ondt i hænderne og nåede ikke ret meget, siger Brian Larsen.
Brian Larsen havde sin mor med som bisidder til mødet. Derudover var tre ansatte fra jobcentret til stede. De sad ifølge Brian Larsen over for ham og moderen. Han oplevede, at de ikke troede på, at han havde så ondt, som han sagde.
- De spurgte, hvordan jeg så kunne børste tænder eller holde på en kop, siger Brian Larsen.
Og så kom spørgsmålet, der stadig får tårerne frem i den næsten to meter høje mands øjne.
- Den ene sagde: "Hvordan tørrer du dig selv i numsen? Vi skal se, om du kan det med din dårlige hånd", genfortæller han.
Først prøvede Brian Larsen at gøre indsigelser.
- Jeg vidste jo godt, at det var forkert, siger han.
Men ifølge Brian Larsen holdt folkene fra jobcentret fast i, at han skulle rejse sig og vise, hvordan han tørrede sig bagi. Og så gjorde han det.
- De sad jo der tre mennesker med magten over min fremtid, fortæller Brian Larsen, mens han flere gange må holde pauser undervejs.
Det var ifølge Brian Larsen hans mor, som i sidste ende slog hånden i bordet og afsluttede mødet.
Da de kom ud i bilen, begyndte Brian Larsen at græde. Og han husker det næste lange stykke tid som ét langt sammenbrud.
Jobcentre fjerner lysten til at leve
En undersøgelse fra Landsforeningen SIND og Psykiatrifonden viste i 2019, at syge borgere oplever at blive mere syge i deres møde med jobcentret.
I undersøgelsen svarer næsten syv ud af ti, at kontakten med jobcentret belaster deres livskvalitet, mens en fjerdedel svarer, at kontakten med jobcentret giver dem tanker om, at livet ikke er værd at leve.
Samtidig viser undersøgelsen, at jo længere afklaringen tager, jo større bliver konsekvenserne.
Formand for Foreningen af Arbejdsmarkedschefer, Jakob Bigum Lundberg, anerkender, at forløbene for de enkelte borgere kan føles lange. Og han medgiver, at nogle borgere kan opleve, at deres sygdom udvikler sig undervejs.
Men han mener dog, at man skal passe på med at konkludere, at det skyldes forløbet i jobcentret.
- Måske de ville være blevet lige så syge helt uafhængigt at forløbet. Det ved man jo ikke, siger han.
Samtidig siger han, at man ikke finder en mere kompleks lovgivning end på arbejdsmarkedsområdet. Og at reformen fra 2012 ikke har gjort området nemmere at gennemskue.
- Man kunne måske med fordel se på, om man kunne forenkle det hele. Men det er selvfølgelig op til Folketinget, om de regler skal ændres, siger han.
Han tilføjer, at det særligt vil være klogt at se på adgangen til førtidspension.
- I dag skal alle andre muligheder være udtømte, før man kan give en førtidspension, og det er medvirkende til de lange forløb, siger han
Kaster blod op
Det tog Brian Larsen flere måneder at finde tilbage til sig selv efter den ydmygende episode på jobcentret. Han lagde med hjælp fra Mads Prammings advokatfirma sag an mod kommunen.
Selvom han vandt og fik en undskyldning fra borgmesteren, sad angsten i ham.
Brian Larsen fortæller selv, at han havde det så skidt, at han måtte sygemeldes og derfor ikke kunne færdiggøre sin praktik, der var sidste del af et treårigt ressourceforløb, der skulle afklare hans arbejdsevne.
Og det fik konsekvenser for hans sag.
For selvom han havde mødt op til 13 ud af 20 praktikdage, mente kommunen ikke, at det udgjorde et ordentligt grundlag til at vurdere hans arbejdsevne.
Derfor fik han i 2020 afslag på førtidspension og fik i stedet tildelt endnu et treårigt ressourceforløb.
Som led i det har Brian Larsen igen været i praktik. Denne gang i en kirke nær hans hjem.
Hans opgaver var primært rengøring og oprydning. Først en time om ugen. Men det var for hårdt for Brian, der i stedet skulle møde op én time hver anden uge i kirken.
- Kommunen har jo givet mig hjemmehjælp til oprydning og rengøring, fordi de vurderer, at jeg er for syg til at gøre det selv. Samtidig vil de have mig i praktik og lave netop det. Det giver ikke mening, siger han.
Og det synes kirken heller ikke.
De har beskrevet, at Brian Larsen har været så smerteplaget, at han ikke kunne arbejde, og at han hostede blod op undervejs, så de var utrygge ved at have ham.
Alligevel gennemførte Brian Larsen forløbet.
- Hvis det er det, der skal til, for at jeg får den pension, jeg har ret til, så må jeg jo gøre det, siger Brian Larsen, der i de her uger afventer Hedensted Kommunes endelige afgørelse af hans sag.
- Jeg har lige haft sølvbryllup med kommunen. Jeg vil gerne undgå guldbrylluppet, så jeg håber, at de giver mig førtidspensionen, siger han.
Og så bliver han alvorlig.
- Og hvis jeg får den, vil jeg ikke sige tak. Det er ikke en sejr. Det en ret, siger han.
Se 'Håbløst arbejde' torsdag klokken 20 på TV 2 og på TV 2 PLAY.